En fælt skuffende valgaften på en bodega i Århus

18. november 2009

Hans Henrik Juhl (fra kopula.dk) og jeg selv besluttede her til aften at drage ned i den århusianske midtby, for at fejre valget i gode, borgerligt-liberale rammer. Ser De, jeg havde i går modtaget en e-mail hvori der stod, at liberalt-sindede mennesker, var inviteret ti l valgaften på bodegaen Søren Bruun – en bodega, hvor man vel og mærket må ryge. Det kunne vel ikke være bedre!

Ryget blev der også – jeg havde i dagens anledning rekvireret en pakke Caminande, som jeg ynder at ryge, når jeg ikke har Lille Aroma på hånden eller mener, at begivenheden trods alt er for højtidelig til at ryge normale cigaretter.

Rygningemulighederne – og de kolde Ceres Top! – til trods, må jeg alligevel indrømme, at jeg var fælt skuffet over hele arrangementet; allerede før jeg trådte ind af døren.

Historien er således: Hans havde hele dagen – også i går – talt om, at vi skulle ned til valgkampsarrangement hos Liberal Alliance. Jeg var som sådan med på idéen men skulle først med min kæreste til en såkaldt ”par-middag” hos nogle gode venner. Aftalen blev den, at Hans og jeg skulle finde en bus til Søren Bruun efter at par-middagen var vel overstået. Middagen var iøvrigt rigtigt god – den mandlige del af parret er kok! – og denne del af aftenen forløb helt som den skulle. Det var rigtigt hyggeligt. Da vi var færdige dér, mødtes vi med Hans og tog alle en bus fra Øgadekvarteret mod Frederiksbjerg. Efter at min kæreste var smuttet hjem til sig selv, begav Hans og jeg og til bodegaten.

Det var et trist syn der mødte os: Før vi kom trådte ind kunne vi se, at lokalerne – meget mod vores forventning – ikke bugnede af mennesker, som vi havde regnet med. Og indenfor så det heller ikke meget bedre ud.

I den fjerneste ende af lokalet sad der ganske vist nogle mennesker, som jeg enten kunne genkende fra plakater eller den gode, fornuftige, fortrinlige, kloge del af det liberale danske webmiljø. Der var måske også en eller to, som jeg ikke havde set før.

Da vi lidt havde forventet, at blive mødt af et vælg af mennesker, som gerne ville sige hej eller sådan noget, vidste vi ikke helt, hvad vi skulle gøre i situationen: Skulle vi gå ned og hilse og sige noget i retning af ”hej, vi havde hørt at det var her der var fest” eller skulle vi bare tage et bord for os selv – lige foran en gigantisk tv-skærm – og så drikke Århus-sæt (Ceres Top + Arnbitter) og så se, om den gode stemning bredte sig eller sådan noget.

Vi valgte det sidste. Måske var dét en fejl; jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad gør man egentlig i en situation, hvor man møder mennesker som man godt ved hvem er, og de måske også godt ved hvem man er, men aldrig før har mødtes i virkeligheden?!?

Jeg oplevede noget lignende på en konference et sted i Nordsjælland for omtrent et års tid siden. Hvad pokker gør man i sådan nogle situationer?

Vi handlede som vi fandt bedst: Vi drak vores mange øl og blev til bodegaen lukkede! Hvilket den lille liberale gruppe ikke gjorde – de smuttede en halv time før end det blev annonceret, at Anders Samuelsen havde sikret sig selv en plads i Horsens Byråd.

I min verden var der hér tale om et arrangement, som havde et gevaldigt potentiale, men som alligevel døde. På vejen hjem talte vi meget om, hvordan man kunne forspilde en sådan chance for at møde andre ligesindede? Vi blev enige om – og fortæl os gerne, hvis vi tager fejl – at arrangementet var bygget op omkring et forkert præmis.

Vi havde forstået det således, at det var på Søren Bruun man skulle mødes, hvis man gerne ville følge kommunalvalget i Århus i selskab med andre såkaldt ”ultraliberale”. Istedet dukkede vi op til noget, der forekom som en en privat gravøl over en valgkamp, som man på forhånd mente var tabt.

Det må kunne gøres bedre. Det skal kunne gøre bedre!


Sjov valgvideo #3

17. november 2009

Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:


Kapitalistkoen – husk den når du stemmer til kommunalvalget

17. november 2009


Sjov valgvideo #2

17. november 2009

Ja, den her skulle da også med; ikke så meget fordi den er sjov, men fordi den er sær:


Sjov valgvideo #1

17. november 2009

Det her må nok være en af de underligste valgvideoer jeg har set i lang tid. Den er for en person, som hedder Anna Mee Allerskov fra Det Radikale Venstre, og hun stiller op til en eller anden kommunalbestyrelse et sted i Danmark.


JP’s hvem-skal-jeg-stemme-på-test giver et meget overraskende svar

7. november 2009

Det her har jeg virkelig aldrig oplevet før: Jeg tog her til aften Jyllands-Postens webtest med det formål, at finde ud af, hvilken af de kommunalpolitiker in spe i Århus, jeg var mest enig i.

Svaret var meget overraskende: INGEN!

Rent faktisk, var samtlige kandidater listet under punktet: “Disse personer har du intet til fælles med”!

Ingen af dem der stiller op til valget i Århus vælger med andre ord, at stille op på et fornuftigt politisk grundlag. Det synes jeg er meget betænkeligt.

Dokumentation:

Jeg skal ikke stemme på nogen!


Flere kampagnevideoer – denne gang fra 1984

13. januar 2008

Okay, okay. Det her er jo ved helt at udvikle sig til en videobog og det er selvfølgelig ikke meningen. Meeenn… nu har jeg jo lige fundet et par seje kampagnevideoer for Reagan-Bush holdet i 1984. Især den første, der handler om den socialistiske fare, er rigtig fed.

Det er på sin vis påfaldende, så positive, trods alt, de her reklamefilm er. Især taget i betragtning, at Den Kolde Krig var på et af sine højeste niveauer i netop de år.

Sammenlignet med i dag er der — måske i bogstaveligste forstand — en verden til forskel.


Vidunderlige kampagnereklamer

11. januar 2008

Når der er valg i USA er der en ting der er garanteret: FEDE REKLAMER! Godt nok er det oftest de mindre kongres-valg, som spinner de sjoveste, karaktermordsreklamer af sig, men selv her i primærvalgkampene, er det til at finde vidunderlige klip fra de forskellige kandidater. Her er et par stykker, som jeg synes enten er sjove, bare ironiske, vanvittige eller… tja.. noget helt 4.

Læs resten af dette indlæg »