Lidt fra de konservatives videoarkiv

Det Konservative Folkeparti har lagt en pokkers masse taler fra deres 2009 Landsråd ud på YouTube; hvilket faste læsere af både Jacob Hedegaards blog og Konservativ Reaktion vil vide. Da jeg ikke selv var til stede, kan jeg hverken foretage skamløs selvpromovering eller indlade mig på en længere kritik af de enkelte talere, og jeg vil i stedet fremhæve et par af de taler, som jeg synes er rigtigt fine — også selvom jeg ikke er enig i alt, hvad der bliver sagt.

1. Kasper Hülsen

2. Rasmus Jarlov (han nævner kryptonit!)

3. Jacob Hedegaard

Sjov valgvideo #3

Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:

Sjov valgvideo #2

Ja, den her skulle da også med; ikke så meget fordi den er sjov, men fordi den er sær:

Sjov valgvideo #1

Det her må nok være en af de underligste valgvideoer jeg har set i lang tid. Den er for en person, som hedder Anna Mee Allerskov fra Det Radikale Venstre, og hun stiller op til en eller anden kommunalbestyrelse et sted i Danmark.

Godt sagt af Kristian Jensen

Kristian Jensen, der til dagligt leder rigets største røverbande, er kommet galt af sted med en udtalelse, hvis man skal tro Hans Engell, Tom Behnke og et par personer fra Dansk Folkeparti. Skatteministeren kom nemlig til at sige, at han ikke mente, at borgerlige skulle stemme på hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti i de kommuner, hvor de to partier har indgået aftaler med Socialdemokratiet fremfor med Venstre.

Jeg kan godt forstå at Kristian Jensen siger som han gør; og jeg er også enig i det han siger. Han har outet K og DFs lokalpolitiske hyklerier, og nu er Hans Engell og Tom Behnke pigesure. Det er de også i deres gode ret til; virkeligheden er nemlig grim, og man kan godt forstå, at de ikke ville have, at “nyheden” kom frem.

Hvis man som borgerlig stemmer på et parti, der kalder sig for borgerligt, men som har indgået valgforbund med socialisterne, så er man galt afmarcheret. Man er ikke borgerlig; men socialist, der gerne vil kalde sig borgerlig, men inderst inde ikke hader kommunalbestyrelsen indblanden nok.

Har alle ret til et dagligt bad?

Det er ikke sjældent, at lokaltv-stationerne og formiddagsaviserne har historier om, at ældre mennesker lever i kummer kår. Det er der ingen mennesker, som bryder sig om hverken at se eller høre.

For nyligt var der en historie om, at en lang række ældre mennesker ikke fik et dagligt bad. Især de socialistiske partier (S, SF, R og EL) kastede sig over historien, der jo netop var vand på deres mølle: Det står skidt til med velfærden i Danmark.

Men gør det det? Kan man egentlig sige, at det at få et dagligt bad, er en del af den danske velfærdsstat? Jeg er meget i tvivl her, og min tvivl kan deles op i tre punkter:

1.
For at kunne gå i bad skal jeg bruge vand. Vand koster penge både at købe og at aflede. Hvis jeg ikke betaler vandregnignen kan jeg ikke gå i bad. Men hvis dét at gå i bad er en rettighed, kan jeg så ikke bare sende vandregningen til staten?

2.
For at kunne gå i et bad skal vandet også være opvarmet. For at opvarme vandet skal jeg bruge brændstof til at varme vandet op. Hvis jeg ikke betaler for at få vandet varmet op, kan jeg ikke gå i varmt bad. Så hvis det er en rettighed at gå i bad, kan jeg så ikke også sende opvarmningsregnignen til staten?

3.
For at jeg skal få noget ud af badet, skal jeg have produkter til at vaske både min krop og mit hår i. Hvis det er en rettighed at gå i bad, kan jeg så sende regningen på disse produkter til staten?

Og sådan kunne man jo fortsætte – og det lyder jo helt galt, når man sådan lister det op. Ikke desto mindre, mener socialisterne her i landet, at folk har ret til ét bad om dagen.

Formålet med velfærdsstaten er ikke at alle mennesker skal serviceres af offentligt ansatte dag ind og dag ud, men at der er et såkaldt socialt sikkerhedsnet, der sikrer alle mennesker en adgang til visse basale services: Primært lægebehandling; en beskeden pension som supplement til den, man selv har sparet op; uddannelsesinstitutioner osv. Med andre ord, en række “bløde” services, i modsætning til de “hårde”: Vejskilte, politibetjente, forsvaret og en smidig offentlig sektor med korte sagsbehandlingstider.

At sige at dét at få et dagligt bad, er en del af dét at have et socialt sikkerhedsnet, synes jeg udvidder ordet “sikkerhedsnet” ufatteligt meget; så meget, at snart sagt en hvilken som helst ting, ville kunne omfattes. Lidt polemisk kunne man spørge: Skal man så også have ret til sex 2 gang om ugen, og et blowjob 2 gange om måneden? Det ville da være dejligt; men hvilke offentlige ansatte skulle stå for at det skete?

Netop de offentlige ansatte er vigtige når det kommer til badet. For når socialisterne siger, at alle skal have et bad om dagen, forudsætter de jo netop, at det er offentligt ansatte, som skal assistere de ældre personer når de skal bades.

Havde vi ubegrænsede resourcer ville det ikke være noget problem. Men vi lever ikke i en Star Trek-verden, hvor ressourcer ikke er begrænsede. En hvilken som helst stat er altså tvunget til at prioritere, fordi alle ved, at man ikke kan blive ved med at hæve skatterne – og hvis du mener noget andet, så lav en Google-søgning efter Laffer-kurven!

Vi vælger politikere, så de kan prioritere. Vi må stole på deres prioriteter. Hvis der skal bruges flere penge på X skal der bruges færre penge på Y. Sådan vil det altid være.

Så hvis socialisterne gerne vil have, at alle mennesker skal have et bad om dagen, så må de lave en liste. En liste, hvor de selv kan skrive deres navne på og selv, i deres fritid, møde op hos de ældre og bade dem. Det belaster ikke det offentlige system – og dem der bader folk, har gjort noget, som de selv mener er en god gerning.

Dét er en god løsning. Frivilligt arbejde organiseret i af det, man kalder civilsamfundet.

 

Forligsbrud? Og hvad så?!?

I en tid hvor der hænger valgkampsplakater i de fleste lygtepæle skulle man næsten tro, at snart sagt ethvert politisk emne med en marginal relevans for nogen som helst ville få en betydelig dækning i de kære massemedier. “Sagen” om Regeringens påståede forligsbrud vidner dog om en anden virkelighed.

Jarl Cordua vender den pågældende sag fint og elegant på sin blog; og efter at have læst hans prætentiøst betitlede indlæg må jeg ærligt påstå, at sagen stadig ikke vækker nogen større interesse hos undertegnede.

Cordua påstår ellers, i øvrigt som et par andre fra de mere etablerede medier, at “Claus Hjorts manøvre [næppe ville være blevet] brugt under politiske forhandlinger i 1990’erne”. Han drysser lidt stjernestøv på med den nu nok noget brugte sætning om, at “klimaet imellem regeringen og oppositionen er historisk dårlig”.

So what? Hvis klimaet allerede var dårligt på Christiansborg, hvorfor så ikke bare gøre som man vil? Man har jo flertallet til det, og det er jo ikke fordi, at der er sådan en gylden regel for demokratiet der siger, at alle skal være enige og nå til store, forkromede komprimiser! Nej, Hal Koch og Alf Ross! Der findes ikke sådan en (positiv) regel; den må tilskrives det rent præskriptive.

Ad samme boldgade findes de “politiske forlig”: Aftaler, som nogle partiforeningers repræsentanter på tinge har indgået, men som ikke er retligt bindende. En art gentleman aftaler, er hvad de er; og dermed rigtigt gode til at tørre bagdel i.

For på tinge er der én ting der er vigtigere end at overholde ikke-bindende aftaler og det er at have nok finger på knapperne. Tilstandende er med andre ord ganske fjendsk stillede overfor aftalefriheden; og i demokratiet navn skal vi være glade for det.

Doktorforsvar om politiske partier

Den 23. oktober er der et doktorforsvar på Jura, Aarhus Universitet, som måske vil blive spændende. Det handler om de politiske partier.

View this document on Scribd

Det her skal vi altså også have i Danmark!

En oversigt over hvem der er vores folkevalgte og hvad de stemmer for og imod. I UK laver den ikke-partipolitiske website, TheyWorkForYou, en sådan oversigt, som indeholder navne, billeder, kommiteer og interesser for MP, Lords og London Assembly-medlemmer. Derudover kan man se, hvem der repræsenterer en.

Se f.eks. (helt tilfældigt) Brian Binley, der er MP for Northampton Syd-kredsen. Om ham fortæller siden:

Brian Binley voted on key issues since 2001:

• Has never voted on a transparent Parliament. 
• Voted moderately for introducing a smoking ban. 
• Voted very strongly against introducing ID cards. 
• Voted moderately against Labour’s anti-terrorism laws. 
• Voted very strongly for investigating the Iraq war. 
• Voted very strongly for replacing Trident. 

Det er da ret smart. Det burde vi også have her i Danmark.

Venstre om forskellen på Venstre og Socialdemokraterne

Venstre er et parti for alle — både for akademikere, for landmænd og for alle andre midt imellem. Men måske skulle Venstre, som Grethe Rostbøll vistnok sagde det, blive på landet. For hellere have jord under støvlerne end i hovedet…

Okay, det var ikke pænt sagt. Men et besøg på partiets hjemmeside har her til aften forsikret mig om, at jeg ikke i de nærmeste par år, på nogen som helst måde vil eller kan identificere mig med dét parti. Det er sikkert også bedst for alle parter.

Venstre har nemlig sådan en smart lille funktion, der hedder “Spørg Venstre” og hvor man så kan få nogle — mere eller mindre (min mest af alt mindre) — konkrete svar om partiet og politiken. Det jeg snublede over var punktet “andre partier“:

Hvad er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne?

Der er en række klare og kontante forskelle på den politik, som Venstre står som garant for, og den politik som Socialdemokraterne vil føre. Nogle få eksempler er:

• Venstre står fast på en ansvarlig økonomisk politik, der forener skattestop og øget offentlig velfærd med gældsnedbringelse. Socialdemokraterne bekymrer sig sjældent om finansiering af deres forslag.
• Venstre er garant for fortsat skattestop. Tilsyneladende accepterer Socialdemokraterne skattestoppet, men de ønsker alligevel at hæve skatten på eksempelvis pensionsopsparinger. S er desuden hårdt presset af SF og RV, der er modstandere af skattestoppet.
• Venstre vil sætte den ældre før hensynet til systemet og er tilhængere af frit valg. Socialdemokraterne vil afskaffe retten til frit valg af hjemmehjælp for de ældre og lade det være op til den enkelte kommune at bestemme, om der skal være frit valg for de ældre.

Med andre ord er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne “klare og kontante”. Okay, I’ll play along. Jeg kan godt se, at der på især den finanspolitiske front er nogle — lad os kalde dem — principielle forskelle, der imidlertid på det praktiske plan synes at forsvinde bort i de politiske tåger. Venstre kan også godt lide de gamle. Men hvem kan ikke det? (Nå ja, og tilsyneladende også de unge )

I det nuværende politiske klima er det svært at kende forksel på Venstre og Socialdemokraterne. Derfor er det som sådan også godt, at Venstre har lavet en liste, som de nu har gjort. Den kan være med til at skabe klarhed hos tvivlerne… Eller rettere sagt: kunne være med til at skabe klarhed hos de tvivlende og de forvirrede.

For der må da godt nok være mange forvirrede i disse tider! Jeg er selv en af dem og listen hér har ikke gjort forvirringen (måske rettere: fortvivlelsen) mindre. Socialdemokratisk politik — det er hvad den liste indeholder.

Hvorfor i alverden har Venstre dog for pokker ikke lavet en liste, som rent faktisk listede op forskellene mellem Venstre og Socialdemokratiet, istedet for bare at vise de områder, hvor Venstre var Socialdemokratiet minus 1?

Hvad med menneskesynet? Med Venstres reklamebudget kunne det sikkert genfortælles på en langt mere smuk og malerisk måde, end den politikere og liberalister traditionelt kan bringe på banen.

Hvad med rationalismen og den realistiske indgangsvinkel, sat overfor Socialdemokratiets socialistiske utopisme?

Eller hvad med noget om, at skattekronerne faktisk har det bedre i lommerne hos dem, der har lagt blod, sved og tårer i at tjene dem, end hos kyniske bureaukrater, der godt kan lide at spille Matador?

Den liste som Venstres pressetjeneste har lavet er simpelthen for tynd, hvis den skal være brugbar for mennesker, som mig selv, der går mere op i hvordan vi kommer videre, end i at folk kan komme på efterløn, er røvmisundelige over direktørlønningerne og som følger med i samtlige royale begivenheder på TV2 og i Se og Hør.