Denne artikel bør De læse

På min to-read liste i Google Reader var der en forholdsvis ny artikel/klumme fra Wall Street Journal, som De bør læse; og tag endelig ikke fejl: Selvom den er fra Wall Street Journal er der ikke grafer, tal og formler med i den:

The Man Who Predicted the Depression, er titlen på læsestoffet; og det er hurtigt læst. Så læs den gerne og opfordre andre til at læse den. Derefter kan du læse bogen, som den handler om.

Michael Moore’s nye “dokumentar” & Barack Obama

Efter at have læst et interessant indlæg på Finn Zieglers blog om Barack Obamas (kommende) store nederlag med sundhedsreformen i USA — den reform der kærligt og hengivende har fået navnet “Obamacare” — valgte jeg at læse den artikel af Karl Rove, som Ziegler selv trackbacker til: The GOP is winning the health-care debate.

Hér snublede jeg så over et link til en artikel, der handlede om noget helt, helt andet: Nemlig en lidt politisk anmeldelse af Michael Moores nyeste karikatur af en filmdokumentar: Michael Moores ’socialist’ president. Den er skrevet af Daniel Henning, der er en af redaktørerne på WSJ.

Artiklen — den om filmen! — tager med udgangspunkt i Michael Moores stolthed over selv at være socialist, og hans vilje til at prædike det socialistiske evangelium til teenagere, fat på det mildest talt skitzofrene billede man indtil videre har fået, af præsident Barack Obamas politiske ideologi.

Unlike the president, Mr. Moore doesn’t duck. “The more they called Obama a socialist,” he says, “the more he rose in the polls.”

Michael Moore is a progressive saint. If he believes Barack Obama is a socialist camouflaged inside a Brioni suit, so must many of his fellow progressives.

This matters because the president’s confused ideological identity has become an impediment to passing his agenda.

He says his health-care bill is not a Trojan horse for a Canadian-style single-payer system, but then feels forced to appear on five Sunday talk shows to prove otherwise; or he plants white-coated docs like plastic flamingos on the White House lawn.

“Capitalism hits the fan” – en marxistisk løsning på finans-/reguleringskrisen

I frisindet, åbenheden osv. osv.’s navn er her en video med en økonomiprofessor fra USA, som forsøger at give en form for løsning (det er ihvertfald intentionen) på finanskrisen. Han har som sådan ret i, at der har været nogle grundlæggende fejl i systemet; men hvor han definerer systemet som den statslige regulering af hele økonomien – ikke blot banksektoren! – ville andre og mere fornuftige mennesker nok have påpeget, at fejlen ikke så meget er en fejl, som i “fejl”, men istedet en helt forudsigelig reaktion på et overforbrug af forskelligartede kreditfaciliteter.

Et kreditfinansieret boom efterfølges af et bust – markederne nulstiller sig selv og livet går videre. Med mindre, man forsøger at holde kreditboomet i live ved at trykke flere matadorpenge.

Anyhow, her er videoen. Husk at nyde den – det er ikke hver dag, at nogen taler i så klare socialistiske termer, som denne person — selvom meget af substansen desværre også genfindes i den danske presse.

Hvad jeg ikke vidste om lukkeloven: Den er antisemitisk

Alle ved at Danmarks lukkelov – og tilsvarende love i resten af Verden – er uliberale, fordi den diskriminerer mellem store og små forretninger. Har man med andre ord et produkt som kunderne elsker straffes man, mens man belønnes for det modsatte. Logikken er bizar men ikke destore mindre gentaget i lovens ord.

The Economist har i Charlemagne-klummen om europæisk politik, en lille gennemgang af hvorfor Europa har anti-konkurrencelove og lidt om, deres fremtid. Jeg var noget overrasket over den her passage:

One Eurocrat suggests that a key ancestor of many continental bans on unfair trading is a German law from the mid-1930s that sought to stamp out what Nazi officials called aggressive “Jewish” conduct among shopkeepers.

Det menneskesyn, som lukkelovens fædre rundt omkring i Europa har haft, var antikapitalistisk. En årsag hertil har måske været, at man har følt et pres fra landområderne, som — ganske uden grund! — har frygtet (og stadig frygter), at en liberalisering af lukkelovgivningerne vil betyde den lokale købmands død.

No wonder capitalism has such a mixed reputation in so much of Europe. Often it is not markets that are lacking, but free markets. And that is something to feel truly glum about.

Et ekko af selvsamme syn på tilværelsen finder man i et nyt indlæg på Punditokraterne, som beretter, at uskyldige børn rundt om i Europ, overordnet set, opflaskes til ikke at bryde sig om globalisering og iøvrigt ikke har nogen forståelse for loven om udbud og efterspørgsel.

Venstre om forskellen på Venstre og Socialdemokraterne

Venstre er et parti for alle — både for akademikere, for landmænd og for alle andre midt imellem. Men måske skulle Venstre, som Grethe Rostbøll vistnok sagde det, blive på landet. For hellere have jord under støvlerne end i hovedet…

Okay, det var ikke pænt sagt. Men et besøg på partiets hjemmeside har her til aften forsikret mig om, at jeg ikke i de nærmeste par år, på nogen som helst måde vil eller kan identificere mig med dét parti. Det er sikkert også bedst for alle parter.

Venstre har nemlig sådan en smart lille funktion, der hedder “Spørg Venstre” og hvor man så kan få nogle — mere eller mindre (min mest af alt mindre) — konkrete svar om partiet og politiken. Det jeg snublede over var punktet “andre partier“:

Hvad er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne?

Der er en række klare og kontante forskelle på den politik, som Venstre står som garant for, og den politik som Socialdemokraterne vil føre. Nogle få eksempler er:

• Venstre står fast på en ansvarlig økonomisk politik, der forener skattestop og øget offentlig velfærd med gældsnedbringelse. Socialdemokraterne bekymrer sig sjældent om finansiering af deres forslag.
• Venstre er garant for fortsat skattestop. Tilsyneladende accepterer Socialdemokraterne skattestoppet, men de ønsker alligevel at hæve skatten på eksempelvis pensionsopsparinger. S er desuden hårdt presset af SF og RV, der er modstandere af skattestoppet.
• Venstre vil sætte den ældre før hensynet til systemet og er tilhængere af frit valg. Socialdemokraterne vil afskaffe retten til frit valg af hjemmehjælp for de ældre og lade det være op til den enkelte kommune at bestemme, om der skal være frit valg for de ældre.

Med andre ord er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne “klare og kontante”. Okay, I’ll play along. Jeg kan godt se, at der på især den finanspolitiske front er nogle — lad os kalde dem — principielle forskelle, der imidlertid på det praktiske plan synes at forsvinde bort i de politiske tåger. Venstre kan også godt lide de gamle. Men hvem kan ikke det? (Nå ja, og tilsyneladende også de unge )

I det nuværende politiske klima er det svært at kende forksel på Venstre og Socialdemokraterne. Derfor er det som sådan også godt, at Venstre har lavet en liste, som de nu har gjort. Den kan være med til at skabe klarhed hos tvivlerne… Eller rettere sagt: kunne være med til at skabe klarhed hos de tvivlende og de forvirrede.

For der må da godt nok være mange forvirrede i disse tider! Jeg er selv en af dem og listen hér har ikke gjort forvirringen (måske rettere: fortvivlelsen) mindre. Socialdemokratisk politik — det er hvad den liste indeholder.

Hvorfor i alverden har Venstre dog for pokker ikke lavet en liste, som rent faktisk listede op forskellene mellem Venstre og Socialdemokratiet, istedet for bare at vise de områder, hvor Venstre var Socialdemokratiet minus 1?

Hvad med menneskesynet? Med Venstres reklamebudget kunne det sikkert genfortælles på en langt mere smuk og malerisk måde, end den politikere og liberalister traditionelt kan bringe på banen.

Hvad med rationalismen og den realistiske indgangsvinkel, sat overfor Socialdemokratiets socialistiske utopisme?

Eller hvad med noget om, at skattekronerne faktisk har det bedre i lommerne hos dem, der har lagt blod, sved og tårer i at tjene dem, end hos kyniske bureaukrater, der godt kan lide at spille Matador?

Den liste som Venstres pressetjeneste har lavet er simpelthen for tynd, hvis den skal være brugbar for mennesker, som mig selv, der går mere op i hvordan vi kommer videre, end i at folk kan komme på efterløn, er røvmisundelige over direktørlønningerne og som følger med i samtlige royale begivenheder på TV2 og i Se og Hør.