David Friedman har skrevet et interessant blogindlæg der indledes således:

In a recent discussion of E.U. legal issues, someone proposed a hypothetical—the U.S. joining the European Union. It occurred to me that reactions to that scenario provide an interesting slant on U.S. attitudes. To some, probably including a majority of those in the room, it sounds like a dream too good to be true. To others it sounds more like a nightmare.

Det bliver spændende at se, hvilke kommentarer, idéer etc. der kommer til blogindlæget. I skreven stund er der blog en, omend en af de gode:

While the idea of the U.S. joining the European Union is interesting, they wouldn’t have us. The U.S. government is far to fiscally reckless to be admitted to the EU.

Ja, så blev ham her valgt som formand for Det Europæiske Råd:

Og hende her som repræsentant for EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:

Herfra skal der blot lyde: 1000 tak for det! Intet ville havde været værre for EU, end hvis f.eks. Tony Blair havde fået formandsjobbet; dertil ville han nemlig være alt for dårlig til at holde mund og gøre som han fik besked på af de nationale medlemsstater.

Med hensyn til Catherine Ashton må man blot håbe, at hun bliver ligeså succesfuld (læs: en man ikke hører noget til what so ever) som Solana.

… at der er nogle mennesker, som har sat en forbandet masse objektivistisk propaganda op på Aarhus Universitet.

Hvilken god idé!

Gad vide hvem det er…?

Hans Henrik Juhl (fra kopula.dk) og jeg selv besluttede her til aften at drage ned i den århusianske midtby, for at fejre valget i gode, borgerligt-liberale rammer. Ser De, jeg havde i går modtaget en e-mail hvori der stod, at liberalt-sindede mennesker, var inviteret ti l valgaften på bodegaen Søren Bruun – en bodega, hvor man vel og mærket må ryge. Det kunne vel ikke være bedre!

Ryget blev der også – jeg havde i dagens anledning rekvireret en pakke Caminande, som jeg ynder at ryge, når jeg ikke har Lille Aroma på hånden eller mener, at begivenheden trods alt er for højtidelig til at ryge normale cigaretter.

Rygningemulighederne – og de kolde Ceres Top! – til trods, må jeg alligevel indrømme, at jeg var fælt skuffet over hele arrangementet; allerede før jeg trådte ind af døren.

Historien er således: Hans havde hele dagen – også i går – talt om, at vi skulle ned til valgkampsarrangement hos Liberal Alliance. Jeg var som sådan med på idéen men skulle først med min kæreste til en såkaldt ”par-middag” hos nogle gode venner. Aftalen blev den, at Hans og jeg skulle finde en bus til Søren Bruun efter at par-middagen var vel overstået. Middagen var iøvrigt rigtigt god – den mandlige del af parret er kok! – og denne del af aftenen forløb helt som den skulle. Det var rigtigt hyggeligt. Da vi var færdige dér, mødtes vi med Hans og tog alle en bus fra Øgadekvarteret mod Frederiksbjerg. Efter at min kæreste var smuttet hjem til sig selv, begav Hans og jeg og til bodegaten.

Det var et trist syn der mødte os: Før vi kom trådte ind kunne vi se, at lokalerne – meget mod vores forventning – ikke bugnede af mennesker, som vi havde regnet med. Og indenfor så det heller ikke meget bedre ud.

I den fjerneste ende af lokalet sad der ganske vist nogle mennesker, som jeg enten kunne genkende fra plakater eller den gode, fornuftige, fortrinlige, kloge del af det liberale danske webmiljø. Der var måske også en eller to, som jeg ikke havde set før.

Da vi lidt havde forventet, at blive mødt af et vælg af mennesker, som gerne ville sige hej eller sådan noget, vidste vi ikke helt, hvad vi skulle gøre i situationen: Skulle vi gå ned og hilse og sige noget i retning af ”hej, vi havde hørt at det var her der var fest” eller skulle vi bare tage et bord for os selv – lige foran en gigantisk tv-skærm – og så drikke Århus-sæt (Ceres Top + Arnbitter) og så se, om den gode stemning bredte sig eller sådan noget.

Vi valgte det sidste. Måske var dét en fejl; jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad gør man egentlig i en situation, hvor man møder mennesker som man godt ved hvem er, og de måske også godt ved hvem man er, men aldrig før har mødtes i virkeligheden?!?

Jeg oplevede noget lignende på en konference et sted i Nordsjælland for omtrent et års tid siden. Hvad pokker gør man i sådan nogle situationer?

Vi handlede som vi fandt bedst: Vi drak vores mange øl og blev til bodegaen lukkede! Hvilket den lille liberale gruppe ikke gjorde – de smuttede en halv time før end det blev annonceret, at Anders Samuelsen havde sikret sig selv en plads i Horsens Byråd.

I min verden var der hér tale om et arrangement, som havde et gevaldigt potentiale, men som alligevel døde. På vejen hjem talte vi meget om, hvordan man kunne forspilde en sådan chance for at møde andre ligesindede? Vi blev enige om – og fortæl os gerne, hvis vi tager fejl – at arrangementet var bygget op omkring et forkert præmis.

Vi havde forstået det således, at det var på Søren Bruun man skulle mødes, hvis man gerne ville følge kommunalvalget i Århus i selskab med andre såkaldt ”ultraliberale”. Istedet dukkede vi op til noget, der forekom som en en privat gravøl over en valgkamp, som man på forhånd mente var tabt.

Det må kunne gøres bedre. Det skal kunne gøre bedre!

Det Konservative Folkeparti har lagt en pokkers masse taler fra deres 2009 Landsråd ud på YouTube; hvilket faste læsere af både Jacob Hedegaards blog og Konservativ Reaktion vil vide. Da jeg ikke selv var til stede, kan jeg hverken foretage skamløs selvpromovering eller indlade mig på en længere kritik af de enkelte talere, og jeg vil i stedet fremhæve et par af de taler, som jeg synes er rigtigt fine — også selvom jeg ikke er enig i alt, hvad der bliver sagt.

1. Kasper Hülsen

2. Rasmus Jarlov (han nævner kryptonit!)

3. Jacob Hedegaard

Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:

Jeg har været et smut forbi den såkaldt globale tag cloud for den danske udgave af WordPress.com – den bloggingplatform, som jeg selv udgiver denne blog via. Årsagen var ingen anden, end at jeg ville undersøge, hvilke tags (emneord), som var mest populære her på aftenen før kommunalvalget – og idéen er delvist afstedkommet af hashtag’et #kv09 fra Twitter.

Listen så således ud:

Islam Danmark Jihad Immigration Skoler Dhimmi Folkeskolen Free speech Culture Demographics European Integration Immigrants Dhimmitude Arabization Eurabia Euro-Arabic Axis Europa Europe Hovedret Justice Crimes Politik Inspiration Abu Bakr radi Allahu anhu History War Holland Blandet Mental Performance Coaching De retskafne kaliffer Politisk korrekte Kitty Musik Venstrefløjen And… Fjerkræ Shopping Statistics Sundhed Litteratur Fertility Billeder Koran Salat Nyheder Welfare Journalister Bryllupsfotograf Vores Store Dag Hverdag USA Demografi Medier DR m.fl. Velkommen Anders Fogh Rasmussen Hodja Naturalization Naturalisation Loonies Film Dagbog Dagens outfit Familien Diverse Debat Indvandring Sverige Nicholas Carl Bøger Science Ligestillingens temaer -mediernes dækning Privacy Hvalpe Hverdag / Everyday Databeskyttelse Kreativitet / Creativity Grøntsags-tilbehør Kriminalitet Okse/kalv Generelt Overvågning Kunstnere Imamer Job Samfund Sweden Ytringsfrihed KRIG - TERROR og FASCISME Mit liv Al-Imamah Butik m.m. Privat Tanker LEKSIKON for det TYVENDE ÅRHUNDREDE Jura Mediedækning Frankrig Inde i mit hovede Seneste køb Patchwork Limewoody Imam Ali (AS) Blogging UnfoldIt Det Radikale Venstre Astronomi Workshop Opgaver Vintage Skribent: Mikkel Moskeer i Danmark? Alt det andet der sker omkring mig Astrobiologi Marianne Jelved Jødedom,Islam,Kristendom og anden religion Nick Ferie Træning Tilbehør Livet på tredje Medier Forside Ahlul Bait i Koranen Filmanmeldelse Skribent: Michael Plapren Refleksion Klara Censur Shop AMOK! Drømme og tanker Me Koncertanmeldelse Religion Erhverv Alarm Ligaen I Euroasien ° Eurasia Oplysning om islamisme Klimaeksempler Everyday life Kærligheden Skaldyr DÆS Indie Arkitektur Ego ego ego Arkitektfaglighed Evidens Asyl Boghylden Rodekassen Forfatter

Jeg må faktisk sige, at jeg er lidt forundret; især over, at skaldyr og “ego ego ego” er med på listen, ligesom jeg undrer mig over, hvem Nicholas Carl er?!?

Med andre ord: Ikke ret meget om valget dér.

Ja, den her skulle da også med; ikke så meget fordi den er sjov, men fordi den er sær:

Det her må nok være en af de underligste valgvideoer jeg har set i lang tid. Den er for en person, som hedder Anna Mee Allerskov fra Det Radikale Venstre, og hun stiller op til en eller anden kommunalbestyrelse et sted i Danmark.

I noget af en overraskende nyhed i dagens Politiken kan man læse, at Folketingets Ombudsmand giver sin støtte til en indskrænkning af borgeres rettighed til aktindsigt i politiske dokumenter; dokumenter, der ligger til grund for de politiske forlig, der indgås imellem ministerier og de politiske partier.

Som borgerlig kan man kun være imod mere lukkethed, da mindre offentlighed fører til mindre gennemsigtighed, hvilket igen fører til, at store dele af den politiske proces holdes hemmelig. Hemmeligholdelse er ganske problematisk, fordi det fører til, at det politiske system i endnu højere grad end i dag, afsondres fra civilsamfundet.

Fra Venstre siger Kim Andersen:

Venstre har endnu ikke drøftet partiets holdning til kommissionens forslag, men retsordfører Kim Andersen mener, at forslaget umiddelbart er i orden, fordi “disse papirer er en del af en arbejdsproces i forbindelse med et forlig, og det vil være hæmmende for processen, hvis de er omfattet af aktindsigt”.

Og magen til sludder og vrøvl skal man lede længe efter.

Kristian Jensen, der til dagligt leder rigets største røverbande, er kommet galt af sted med en udtalelse, hvis man skal tro Hans Engell, Tom Behnke og et par personer fra Dansk Folkeparti. Skatteministeren kom nemlig til at sige, at han ikke mente, at borgerlige skulle stemme på hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti i de kommuner, hvor de to partier har indgået aftaler med Socialdemokratiet fremfor med Venstre.

Jeg kan godt forstå at Kristian Jensen siger som han gør; og jeg er også enig i det han siger. Han har outet K og DFs lokalpolitiske hyklerier, og nu er Hans Engell og Tom Behnke pigesure. Det er de også i deres gode ret til; virkeligheden er nemlig grim, og man kan godt forstå, at de ikke ville have, at “nyheden” kom frem.

Hvis man som borgerlig stemmer på et parti, der kalder sig for borgerligt, men som har indgået valgforbund med socialisterne, så er man galt afmarcheret. Man er ikke borgerlig; men socialist, der gerne vil kalde sig borgerlig, men inderst inde ikke hader kommunalbestyrelsen indblanden nok.

Dette er første gang jeg trækker en udtalelse/påstand tilbage, hvilket jeg beklager; altså at jeg må trække en udtalelse tilbage – ikke at jeg ikke har gjort det før nu eller i et hyppigere omfang Det er nu heller ikke min hensigt, at det skal ske oftere!

Men på netop dette punkt er det vigtigt for mig at foretage en tilbagetrækning, da jeg nødigt vil fremstå som en der dikterer, hvordan andre menneskers personlige værdiskala skal udformes.

Så her kommer det:

Ved forskellige lejligheder har jeg her på bloggen skrevet, at religiøse mennesker handler irrationelt, når de vedbliver at dyrke deres religion. Dette er selvfølgelig ikke sandt.

Her er begrundelsen:

Religion kan grupperes sammen med andre former for mystik, så som dét at kunne tyde fremtiden i kaffegrums, indrette sin lejlighed efter fung shui-principper eller at placere sin seng, så de såkaldte ”jordstråler” ikke rammer en, når man sover.

Mystikken er karakteriseret ved ikke at være håndgribelig, verificerbar eller materiel og derfor i sig selv irrationel.

Men derfra og så til at sige, at det at stræbe efter et højere religiøst ideal er irrationel adfærd: Det er forkert. Stræben efter lykke/nytte/utility via religiøsitet er ikke irrationelt, men tværtimod udtryk for, at den der foretager den lykkelige stræben har en anden værdiskala end jeg selv.

Han/hun opnår sin lykke ad den vej; jeg af en anden. Fælles for os er dog, at vi alle foretager handlinger i overenstemmelse med vores overbevisning om, at handlingerne netop har et potentiale til at give os større ”lykke”. Og det er netop det, der er udtryk for rationalitet.

Alle handlinger er i sig selv rationelle.

- er nok et af de spørgsmål, som flest mennesker stiller færrest gange i løbet af deres levetid. For hvem pokker går egentlig op i hvad BNP kan eller skal bruges til; endsige hvordan tallet gøres op?!?

Hvad er BNP?
BNP er bruttonationalproduktet; og bruttonationalproduktet er et tal der viser, den totale markedsværdi af goder og tjenesteydelser, der produceres indenfor en nations grænser, indenfor en specifik tidsperiode.

Hvad kan det tallet bruges til?
Ifølge Doug French: Ikke til ret meget. Og det kan du læse meget mere om i denne fine, omend korte, artikel. Essensen er den, at BNP er en luderværdi (mit ord).

For en mere dybdegående kritik af BNP, kan Økonomia vistnok anbefales (såvidt jeg husker, skrev de nemlig derom for en måneds tid siden).

På min to-read liste i Google Reader var der en forholdsvis ny artikel/klumme fra Wall Street Journal, som De bør læse; og tag endelig ikke fejl: Selvom den er fra Wall Street Journal er der ikke grafer, tal og formler med i den:

The Man Who Predicted the Depression, er titlen på læsestoffet; og det er hurtigt læst. Så læs den gerne og opfordre andre til at læse den. Derefter kan du læse bogen, som den handler om.

Den borgerlige netavis 180grader.dk er i dag blevet relanceret; og det ser rigtigt godt ud.

Jeg har selv brugt betaen som min egen startside i lidt over en uge og er positivt overrasket over de hyppige ændringer der sker, som en konsekvens af den ganske store brugeinddragelse. At man er begyndt at bruge en blå farve i logoet, istedet for en rød, er også lidt bedre for øjet.

Men, jeg har dog stadig nogle forbehold:

1) Jeg synes siden minder for meget om Digg og Reddit
Kender man til disse to sider, og velnok især Digg, vil man også kunne se lighederne med det nye 180grader.dk. Der er som sådan ikke noget galt med ligheden; men spørgsmålet er, om ikke 180grader kommer til at minde lidt for lidt om en avis, og lidt for meget om noget, som den ikke er? Og det bringer mig videre til næste punkt:

2) Jeg synes siden minder for lidt om en avis
Som den nye 180grader fremstår tænker jeg ikke med det samme på, at det er en side, som selv producerer indhold. Det er trist; for 180grader producerer nemlig godt indhold. Ligeledes er det trist, at klummerne og lederen træder så meget i baggrunden, som de gør.

3) Jeg synes der mangler en tag-cloud
Når man skriver en artikel eller tilføjet et link har man mulighed for at skrive tags. Hvorfor der ikke er en tag-cloud undrer mig; eller måske istedet et felt der hed: “Relaterede nyheder”, hvor artikler med tilsvarende tags blev nævnt.

4) Jeg synes siden mangler flere billeder
Ja, det synes jeg den gør. Og det ville da også være fint, hvis der var en sektion for levende billeder (film), ligesom der er på liberator.dk

Tag ikke fejl af at jeg godt kan lide det nye 180grader. Men jeg tror bare, at siden kunne blive endnu bedre, hvis dens udseende mindede mere om det, som man finder på Newsvine.com – der har akkurat samme koncept: Collaborative journalism.

Jeg håber inderligt, at redaktionen kigger nærmere på Newsvines udformning og indhold; og lader sig indspirere på det kraftigste.

Som tilhænger af våbenrettigheder kan jeg selvfølgelig kun være begejstret for denne løsning på et gevaldigt problem:

Det er godt for Berlingske Tidendes læsere, at Niels Lunde ikke længere har kontor i Pilestræde. Så slipper de for at læse hans vås. Til gengæld kan Politikens læsere nyde (hvilket de helt sikkert gør) selvsamme Lundes “analyser af dansk og internationalt erhverv” i Danmarks neosocialistiske morgenavis.

Tag således denne manchette fra Lundes seneste analyse for fortæl mig, om han er kvalificeret til at kommentere på erhvervsstof:

I flere år har SAS klogt ignoreret provokationer fra den aggressive konkurrent Ryanair. Nu er det slut. SAS har tabt tålmodigheden, og i disse dage forbereder alle sig på det, der skal ske på mandag klokken 9.45.

Havde Lunde haft et ligeså generøst forhold til fornuften, som han har det til dramatikken, ville det måske havde været en god “analyse”. Men det har han ikke.

1) Hvordan kan det være klogt for SAS at ignorere sine konkurrenter, når selskabet bløder penge fordi det netop ikke kan konkurrere? Og kan det virkelig passe, at SAS ikke har konkurreret?

2) Hvad mener Lunde når han skriver, at SAS har tabt tålmodigheden? Tror han virkelig, at SAS har siddet med hænderne i lommen og nonchelant set på, at Ryanair m.fl. spiser markedsandele op? Er det først at SAS vil begynde at konkurrere; nu hvor selskabet ligger på sit dødsleje?

SAS har forsøgt at konkurrere med lavprisselskaberne. De har udskiftet de gode kaffekopper, der er kommet noget dårligere bestik, man kan ckecke-in online, man kan købe flybilletter der er forholdsvis billige, og så reklamerer de på livet løs på TV2 – med nogle iøvrigt rigtigt gode reklamer!

SAS’ problem er ikke at de ikke konkurrere. De konkurrerer bare ikke nok.

Hvordan kan jeg vide det? Hvis de var dygtige nok – hvis de virkelig ville have, at deres selskab skulle overleve, så ville det ikke gå dem så dårligt, som det gør nu.

Sådan er det, når man er i en markedsøkonomi. Måske Niels Lunde skulle slå det ord op i en ordbog? – ja, det samme kunne man faktisk sige, om hele Politikensegmentet.

Det her har jeg virkelig aldrig oplevet før: Jeg tog her til aften Jyllands-Postens webtest med det formål, at finde ud af, hvilken af de kommunalpolitiker in spe i Århus, jeg var mest enig i.

Svaret var meget overraskende: INGEN!

Rent faktisk, var samtlige kandidater listet under punktet: “Disse personer har du intet til fælles med”!

Ingen af dem der stiller op til valget i Århus vælger med andre ord, at stille op på et fornuftigt politisk grundlag. Det synes jeg er meget betænkeligt.

Dokumentation:

Det er ikke sjældent, at lokaltv-stationerne og formiddagsaviserne har historier om, at ældre mennesker lever i kummer kår. Det er der ingen mennesker, som bryder sig om hverken at se eller høre.

For nyligt var der en historie om, at en lang række ældre mennesker ikke fik et dagligt bad. Især de socialistiske partier (S, SF, R og EL) kastede sig over historien, der jo netop var vand på deres mølle: Det står skidt til med velfærden i Danmark.

Men gør det det? Kan man egentlig sige, at det at få et dagligt bad, er en del af den danske velfærdsstat? Jeg er meget i tvivl her, og min tvivl kan deles op i tre punkter:

1.
For at kunne gå i bad skal jeg bruge vand. Vand koster penge både at købe og at aflede. Hvis jeg ikke betaler vandregnignen kan jeg ikke gå i bad. Men hvis dét at gå i bad er en rettighed, kan jeg så ikke bare sende vandregningen til staten?

2.
For at kunne gå i et bad skal vandet også være opvarmet. For at opvarme vandet skal jeg bruge brændstof til at varme vandet op. Hvis jeg ikke betaler for at få vandet varmet op, kan jeg ikke gå i varmt bad. Så hvis det er en rettighed at gå i bad, kan jeg så ikke også sende opvarmningsregnignen til staten?

3.
For at jeg skal få noget ud af badet, skal jeg have produkter til at vaske både min krop og mit hår i. Hvis det er en rettighed at gå i bad, kan jeg så sende regningen på disse produkter til staten?

Og sådan kunne man jo fortsætte – og det lyder jo helt galt, når man sådan lister det op. Ikke desto mindre, mener socialisterne her i landet, at folk har ret til ét bad om dagen.

Formålet med velfærdsstaten er ikke at alle mennesker skal serviceres af offentligt ansatte dag ind og dag ud, men at der er et såkaldt socialt sikkerhedsnet, der sikrer alle mennesker en adgang til visse basale services: Primært lægebehandling; en beskeden pension som supplement til den, man selv har sparet op; uddannelsesinstitutioner osv. Med andre ord, en række “bløde” services, i modsætning til de “hårde”: Vejskilte, politibetjente, forsvaret og en smidig offentlig sektor med korte sagsbehandlingstider.

At sige at dét at få et dagligt bad, er en del af dét at have et socialt sikkerhedsnet, synes jeg udvidder ordet “sikkerhedsnet” ufatteligt meget; så meget, at snart sagt en hvilken som helst ting, ville kunne omfattes. Lidt polemisk kunne man spørge: Skal man så også have ret til sex 2 gang om ugen, og et blowjob 2 gange om måneden? Det ville da være dejligt; men hvilke offentlige ansatte skulle stå for at det skete?

Netop de offentlige ansatte er vigtige når det kommer til badet. For når socialisterne siger, at alle skal have et bad om dagen, forudsætter de jo netop, at det er offentligt ansatte, som skal assistere de ældre personer når de skal bades.

Havde vi ubegrænsede resourcer ville det ikke være noget problem. Men vi lever ikke i en Star Trek-verden, hvor ressourcer ikke er begrænsede. En hvilken som helst stat er altså tvunget til at prioritere, fordi alle ved, at man ikke kan blive ved med at hæve skatterne – og hvis du mener noget andet, så lav en Google-søgning efter Laffer-kurven!

Vi vælger politikere, så de kan prioritere. Vi må stole på deres prioriteter. Hvis der skal bruges flere penge på X skal der bruges færre penge på Y. Sådan vil det altid være.

Så hvis socialisterne gerne vil have, at alle mennesker skal have et bad om dagen, så må de lave en liste. En liste, hvor de selv kan skrive deres navne på og selv, i deres fritid, møde op hos de ældre og bade dem. Det belaster ikke det offentlige system – og dem der bader folk, har gjort noget, som de selv mener er en god gerning.

Dét er en god løsning. Frivilligt arbejde organiseret i af det, man kalder civilsamfundet.