En hurtig guide til Friedman

Emil Plagborg-Møller fra Økonomia.dk har sammenfattet Milton Friedman i et nyt indlæg. Der er tale om et resumé af bogen “Free to Choose – A personal statement” og er en fin introduktion til dem, der ikke lige har en af Friedmans bøger (f.eks. den gode Capitaism and Freedom) ved hånden.

M.a.o.: et bestemt læseværdigt indlæg.

SKAT har begået en god pjece om forskudsskatten 2010

Á propos mit forrige indlæg om marxisme, så har SKAT udarbejdet en rigtigt god pjece om forskudsskatten for 2010. Grunden til at den er god er, at den er velskrevet – uden at være nedgørende – og giver et rigtigt godt billede af, hvordan det danske skattesystem ser ud i borgernes øjne, gennem SKATs optik.

Tag ikke fejl; det danske skattesystem er en perversion, der tilgodeser revisorer og jurister fremfor skatteborgere. Det hele kunnet have været så enkelt, havde man blot haft én flad skatteprocent (for løn, kapital- og aktieindkomster), ingen fradrag og så en fjernelse af forskudsskattesystemet med kildeskat og deslignende.

Men sådan er det ikke. De færreste mennesker har tid eller lyst til at sætte sig ned med Excel og så forsøge at beregne deres skat selv; alene dét at sætte sig ind i det skatteretlige afrundingsregler kræver tid. Derfor er der behov for pjecer som denne – til tider fulgt op af telefonopkald til SKAT eller besøg hos BorgerService. Og selvom det er et trist faktum kan man lune sig på, at SKAT – og det manglede da også bare – gerne vil oplyse om skattesystemet.

Betal skat af en ikke-realiseret indkomst

Alt for sjældent bringes påstanden “det er jo åbenlyst uretfærdig” på banen i en såkaldt saglig debat. En ny historie fra Danmarks Radio er typeeksemplet på en situation, hvor sætningen bør bruges – tilføjet i hvertfald 3 stk. udråbstegn:

Du kan risikere at skulle betale skat af penge, du aldrig har haft i hånden. Det viser en sag fra Løkken, som SKAT netop har afgjort.

Per Brix og hans kone hævede i februar deres kapitalpension i den nu krakkede Løkken Sparekasse. Men den del, der var investeret i garantbeviser, fik parret aldrig udbetalt. Alligevel kræver SKAT nu, at parret skal betale SKAT godt 20.000 kroner af de værdiløse garantbeviser.

- Jeg kan godt forstå, at der er nogle regler, som SKAT skal følge, sådan er det jo mange steder i vores samfund. Men jeg forstår stadig ikke, at man skal betale skat af noget, som man ikke har fået, siger Per Brix.

Kontorchef Erna Christensen fra SKAT oplyser, at reglerne er klare – også selvom parret aldrig har fået pengene udbetalt.

I øvrigt tak til Erna fra SKAT for at komme med denne uges mest arrogante udtalelse…

5 falske myter om fordelen ved at eje egen bolig

Skal man tro på Joseph Gyourko, der har speciale i dét at eje fast ejendom, findes der frem, helt store myter om at eje sin egen bolig; fem myter, som slet ikke give så megen mening.

Myterne er:

1. Et hus er en god lang-sigtet investering
2. Rente- og andre skattefradrag gør det mere billigt at købe hus
3. Husejere er bedre borgere
4. Det er sikkert at købe et hus, når den udbetaling er lav
5. Det er billigere at eje frem for at leje

Disse fem myter pilles fra hinanden i en artikel i Washington Post, som kan læses her.

- og jeg er for så vidt enig. Fra min altan har det altid set ud som om, at det har været tåbeligt at eje egen bolig.

Tip: Cato@Liberty

Hvad kan man egentlig bruge BNP til?

- er nok et af de spørgsmål, som flest mennesker stiller færrest gange i løbet af deres levetid. For hvem pokker går egentlig op i hvad BNP kan eller skal bruges til; endsige hvordan tallet gøres op?!?

Hvad er BNP?
BNP er bruttonationalproduktet; og bruttonationalproduktet er et tal der viser, den totale markedsværdi af goder og tjenesteydelser, der produceres indenfor en nations grænser, indenfor en specifik tidsperiode.

Hvad kan det tallet bruges til?
Ifølge Doug French: Ikke til ret meget. Og det kan du læse meget mere om i denne fine, omend korte, artikel. Essensen er den, at BNP er en luderværdi (mit ord).

For en mere dybdegående kritik af BNP, kan Økonomia vistnok anbefales (såvidt jeg husker, skrev de nemlig derom for en måneds tid siden).

Denne artikel bør De læse

På min to-read liste i Google Reader var der en forholdsvis ny artikel/klumme fra Wall Street Journal, som De bør læse; og tag endelig ikke fejl: Selvom den er fra Wall Street Journal er der ikke grafer, tal og formler med i den:

The Man Who Predicted the Depression, er titlen på læsestoffet; og det er hurtigt læst. Så læs den gerne og opfordre andre til at læse den. Derefter kan du læse bogen, som den handler om.

Niels Lundes forståelse af konkurrence

Det er godt for Berlingske Tidendes læsere, at Niels Lunde ikke længere har kontor i Pilestræde. Så slipper de for at læse hans vås. Til gengæld kan Politikens læsere nyde (hvilket de helt sikkert gør) selvsamme Lundes “analyser af dansk og internationalt erhverv” i Danmarks neosocialistiske morgenavis.

Tag således denne manchette fra Lundes seneste analyse for fortæl mig, om han er kvalificeret til at kommentere på erhvervsstof:

I flere år har SAS klogt ignoreret provokationer fra den aggressive konkurrent Ryanair. Nu er det slut. SAS har tabt tålmodigheden, og i disse dage forbereder alle sig på det, der skal ske på mandag klokken 9.45.

Havde Lunde haft et ligeså generøst forhold til fornuften, som han har det til dramatikken, ville det måske havde været en god “analyse”. Men det har han ikke.

1) Hvordan kan det være klogt for SAS at ignorere sine konkurrenter, når selskabet bløder penge fordi det netop ikke kan konkurrere? Og kan det virkelig passe, at SAS ikke har konkurreret?

2) Hvad mener Lunde når han skriver, at SAS har tabt tålmodigheden? Tror han virkelig, at SAS har siddet med hænderne i lommen og nonchelant set på, at Ryanair m.fl. spiser markedsandele op? Er det først at SAS vil begynde at konkurrere; nu hvor selskabet ligger på sit dødsleje?

SAS har forsøgt at konkurrere med lavprisselskaberne. De har udskiftet de gode kaffekopper, der er kommet noget dårligere bestik, man kan ckecke-in online, man kan købe flybilletter der er forholdsvis billige, og så reklamerer de på livet løs på TV2 – med nogle iøvrigt rigtigt gode reklamer!

SAS’ problem er ikke at de ikke konkurrere. De konkurrerer bare ikke nok.

Hvordan kan jeg vide det? Hvis de var dygtige nok – hvis de virkelig ville have, at deres selskab skulle overleve, så ville det ikke gå dem så dårligt, som det gør nu.

Sådan er det, når man er i en markedsøkonomi. Måske Niels Lunde skulle slå det ord op i en ordbog? – ja, det samme kunne man faktisk sige, om hele Politikensegmentet.

70 kr for en pakke cigaretter? Mogens Lønborg vil have mere statslig prisstyring

Både Politiken og 180grader.dk har i dag historien om, at den konservative magistrat/borgmester i København Mogens Lønborg (i visse kredse kendt som Løgnborg) mener, at prisen for en pakke cigaretter skal fastsættes af staten til en rund 70 krone.

En lang række varer, som forsøder vores hverdag er underlagt en indkrekte statslig priskontrol. Snapsen var mig bekendt det første som blev afgiftsbelagt med det formål, rent faktisk at få færre til at drikke det; hvilket for en sidebemærkning er absurd, nå nu snaps er et så vidunderligt produkt. Cigaretterne og øl’en er også afgiftsbelagt efter en lignende devise.

Devisen er som følger:

Hvis der ikke var nogle afgifter men blot moms, ville nydelsesmiddel X koste 10 kr i kiosken nede på hjørnet. Nydelsesmiddel X er imidlertid en substans, som er forbundet med visse risici at indtage; således er der en potentiel fare for, at nogle af de virksomme stoffer i nydelsesmiddel X kan fører til en række sygdomme, som på sigt kan føre til dødsfald. Derudover har nydelsesmiddel X den “bivirkning”, at dens indtagelse får det lokale hvori den indtages til at få en sær – omend midlertidig – duft; som sætter sig i tøjet og – tror nogen – fører til tømmermænd. Derfor må man som ansvarlig politiker udvise ansvarlighed og mandsmod: Der indføres en afgift på produktet, så det nu koster 100 kr. at købe.  Prisen er nu så høj, at den ligger over en vis offergrænse. Vil man købe nydelsesmiddel X skal man m.a.o. ofre en forholdsmæssigt for stor del af sin øvrige formue på at købe det; en formue, der også kunne bruges på mælk, tøj og varige forbrugsgoder.

Hvad end priskontrol er direkte eller indirekte mødes den af et problem: Danmark er omgivet af andre lande. Selvom disse andre lande skulle have lignende statsstyrede priskontroller er der en chance for, at prisen i bare et af landende vil være lavere end den danske.

Er prisen på nydelsesmiddel X således lavere i Tyskland end i Danmark vil man, når omkostninger i forbindelse med hjemtagelsen er taget i betragtning, med fordel kunne foretage sine indkøb i Tyskland fremfor i Danmark – når blot man køber nok.

Den danske stat kunne selvfølgelig forsøge på at indføre en told-kontrol ved grænsen; men takket være det Schengen kan det ikke være en varig løsning.

Og det er netop det, som den konservative Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen god ved. Og det er godt. For så er han da ihvertfald lidt fornuftig. I modsætning til Mogens Lønborg.

Prisværdig beskrivelse af kræverdanmark

Fra den modsatte side af gadekæret kommer der en vidunderlige beskrivelse af den danske krævermentalitet. Således kan skribenten “A.O.” på Konservativ Reaktion berette om debatten der efterfulgte et foredrag, forestået af en liberal person, som med begrædelig tydelighed afsluttedes samme sted, som så mange andre debatter af denne slags: På det jævne, på det jævne.

Sej plakat: En visuel historie over USAs centralbank

JP Koning har lavet en imponerende plakat, som man kan printe ud eller få trykt (eller købe via Financial Graph & Art), som på smuk, visuel facon viser historien bag USAs centralbank – med billeder, historier og grafer. Den er i sandhed imponerende – og noget som alle pengenørder bør eje.

Takket være Creative Commons-licensen kan du også downloade den lige her: FEDs historie i plakatformat.

I øvrigt er det også muligt at købe (desværre ikke downloade) en graf i plakatstørrelse over prisen på guld – med tilhørende begrundelse for, hvorfor prisen er enten faldet eller steget.

Det hele er ret sejt.

HT: Steve Horwitz