Strøtanker om drømmesamfundet “Danmark”

Den 13. maj 2008 skrev jeg et indlæg med titlen “Strøtanker om min drømmestat Danmark”. Essensen var, at “velfærdsdanmark skal rives ned og genopbygges indenfor rammerne af et markedsstyret system, hvor den rationelle efficiens hersken og behov, tilbud og beslutninger hhv. defineres, tilbydes og træffes på et objektivt grundlag på baggrund af klare, forudberegnelige regler.”

Ja, sådan skrev jeg sørme – og min hayekianske inspiration er tydlig i ordvalget.

Blogindlæget indeholdt også en liste over ting, som ville være/skulle være anderledes, set i forhold til i dag.

Hermed en opdateret version!

Målet er det samme: At det det (onde) socialistiske statssystem erstattes af et frit og åbent samfund. Mindre kan jo ikke gøre det.

Her er så den opdaterede liste:

Statsmagten:

• Danmark er en føderation, bestående af X antal delstater, der meget vel kunne følge de nuværende kommunegrænser. Hver delstat har egen forfatning; og indbyrdes konflikter klares ved en forfatningsdomstol i to indstandser.
• Den føderale statsmagts kompetencer fastsættes i en føderal forfatning; en hvilken som helst kompetence, som ikke eksplicit er tillagt den føderale statsmagt tilfalder selvfølgelig delstaterne.
• I den føderale forfatningen nævnes eksplicit, at den skal fortolkes efter det originalistiske princip a.k.a. “the framers intent”.
• Styreformen på delstats og føderalt niveau være republikansk. Derfra må delstaterne selv ordne deres forhold; det føderale statsoverhoved roterer efter Schweizisk model.
• Det føderale parlament består af to kamre: Det ene kammer har enekompetence til at vedtage finansiel/finanspolitisk lovgivning; det andet kammer har enekompetence til at lave den opfølgende lovgivning, som er bindende for den udøvende magt.
• Alle “personer” der betale skat (borgere og virksomheder) har stemmeret i de år, hvor de også har en indkomst (af hvilken som helst slags) som er underlagt beskatning.

Beskyttelse af frihedsrettigheder

• Der udfærdiges et frihedsbrev, der har til formål at beskytte borgere mod indgreb fra statsmagten. Frihedsrettighederne er nedskrevet og defineret negativt; og de kan påberåbes umiddelbart i enhver sag imellem en borger og staten.
• Staten kan ikke eje jord, fast ejendom, værdipapirer, ejerandele og intellektuelle rettigheder. Kun leje.
• I tilfælde af infrastrukturinvesteringer, hvortil der ikke kan findes private investorer, kan staten dog ekspropriere jord (til markedspris) og lade jorden overgå til et anlægsselskab, der skal sælges eller lukkes, når byggeriet er færdigt.
• Al lovgivning der vedtages – finansiel og alt anden – tilføjes en solnedgangsklausul således at de automatisk ophører efter X antal år/måneder/dage, hvis ikke de genvedtages.

Politikere

• Politikere kan maksimalt genvælges til samme post for to perioder. Derefter må de vælges til en anden post (hvis de vil blive i politik) eller finde en anden måde at bruge deres tid på.
• Samtlige politiske hverv er ulønnede. Politikere får dog transportudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og sekretariatsbistand refunderet.

Økonomien

• Nationalbanken fungerer på privat opdrag ligesom i gamle dawe.
• Værdien af den danske krone fastsættes som udgangspunkt til prisen på guld; men nationalbanken skal have mulighed for at knytte den op på råvareindeks, o.l.

Syge, ældre og åndssvage

1. Tesen er: Du skal ikke betale for medfødte/genetiske defekter. Skader tilføjet af andre udbedres for ikke-forsikringsdækkede af en kollektiv sygeforsikring, med fuld regres mod skadevolderen. Selvforskyldte skader udbedres for egen regning.
2. Sygehuse, alderdoms- og plejehjem, hospices m.v. er enten privatejede eller ejet af en stiftelse.
3. Folk der ikke er dækket af en syge-/sundhedsforsikring er omfattet af en kollektiv sygeforsikring, der sikrer at ingen er dårligere stillet end i dag (hvis det så siger så meget…).
4. Hvis man ikke vil være omfattet af den kollektive ordning har man fuld fradragsret for sin private sygeforsikring
5. Folkepensionen findes ikke — alderdom kommer ikke som en overraskelse for nogen.
6. Der er fattighjælp, bestånde af en forholdsvis lav månedlig ydelse, men suppleret af foodstamps og andre, mere konkrete, ydelser. Stiftelser og andre organisationer får skattefrihed for deres frivillige arbejde på dette område.
7. Invalide- og åndssvagehjælp skal være på højeste niveau, da disse mennesker ikke selv kan komme fri af suppedasen.

Uddannelse og forskning

1. Undervisningspligten findes stadig. Det samme gør folkeskolen; men pengene følger barnet – læs: en voucher-ordning. Så kan man selv vælge, hvilket undervisningssystem barnet skal følge, da der kommer konkurrence på området.
2. Universiteterne går fra at være såkaldte “selvejende institutioner” (læs: statsstyrede) til at være deregulerede, frie institutioner (evt. stiftelser), der selv bestemmer over optag, forskning og undervisningsindhold -form og -metode. Staten kan giver tilskud til de studerende; et tilskud, som følger den studerende a la taxameterordningen.
3. SU’en findes ikke, men erstattes af hypoteklån, hvor hovedstolen falder i takt med, hvor hurtigt den studerende gør sig færdig. Bliver færdiguddannede kandidater i Danmark i 3-5 år efter endt uddannelse, bortfalder lånet helt.

Kunst og kultur

1. Nationalscenerne og de historiske museer findes stadig.
2. Andre scener, biografer m.v., må klare sig selv.
3. Borgere har fradragsret for kulturstøtte og andre former for donationer.
4. Folkebiblioteker bevares.

Politi m.v.

1. Kameraovervågning af offentlige gader er tilladt — men
   1) Kun for en tidsbegrænset periode på ikke mere end 2 år; 2) Asfalten/vejen hvor der overvåges, skal være tydeligt opmærket indenfor hele det område, hvor der overvåges.
   3) Filmen gemmes direkte til en harddisk uden at nogen ser den. Filmen gennemgås derefter kun, hvis der er mistanke om en konkret lovovertrædelse indenfor zonen.
   4) Er der ikke registreret et fald i kriminalitet og en samtidig stigning i opklaringsprocenten indenfor perioden på højst 2 år, fjernes kameraet og området kan ikke i umiddelbart tidsmæssig tilknytning påny fotoovervåges
2. Det føderale politik har alene kompetencer i sager om delstatoverskridende kriminalitet.
3. Delstatspolitiet er direkte underlagt delstaten. Hér må politikere selv prioritere, hvordan pengene skal bruges… Ligesom i Frankrig, USA og til dels UK.
4. Markedet for ordenspoliti liberaliseres således, at der åbnes op for, at private vagtværn kan beskytte butikker, beboelsesområder m.v. mod tyveri osv.

Forsvar

1. Hæren og de udsendte tropper skal have det bedste og nyeste udstyr
2. Flyvevåbnet bevares
3. Flåden afskaffes, mens kystbevogtningen bevares
4. “Værnepligten” omfatter, som før Første Verdenskrig, retten til at eje og bære skydevåben i hjemmet

Strafferet

1. Dødsstraf for mord – altså drab med direkte forsæt
2. Princippet om felony-murder er indført
3. Strafferetten gøres mere kasuistisk

Marxisme på ét minut

Hermed har jeg fornøjelsen af at kunne præsentere et blogindlæg, der ville være lidt af et plagiat, havde jeg ikke sagt, at der er tale om en oversættelse af en lille bitte tekst af den amerikanske journliast-økonom Henry Hazlitt, som en række borgerlige vil kende som ophavsmanden bag bogen: Economics in one lesson; der er lidt af en klassiker.

Hér er så Hazlitts “Marxisme på ét minut” – skamløst oversat fra den engelske original, der kan findes på Mises Institutes hjemmeside.

Marxismen på ét minut

af Henry Hazlitt – hurtigtoversagt af Nikolaj H. Stenberg

Det marxistiske evengelium efter Karl Marx kan opsummeres i en enkelt sætning: Had den mand, som er bedre stillet end dig selv. Aldrig under nogen omstændigheder må du sige, at årsagens til hans succes skyldes hans egen virksomme indsats; altid skal du sige, at hans succes alene skyldes, at han har kunnet udnytte, snyde og berøve andre mennesker.

Aldrig under nogen omstændigheder må du sige, at du selv er skyd i dine fejltagelser; eller at en hvilken som helst andens fejltagelser skyldes andet end vedkommendes egne fejl – f.eks. hans dovenskab, inkompetence, uheld eller dumhed. Og for altid skal du have mistillid til alle der er uenig med dig, thi de er uærlige.

Marxismens hjerte er fyldt med had, og det er dette had, som giver marxismen kraft. Se bort fra den dialektiske materialisme, den Hegel’ske ramme, den tekniske jargon, den ”videnskabelige” analyse og de millioner af prætentiøse ord og begreber og du vil stadig stå tilbage med denne marxismens kerne: Et nådesløst had og en kold-blodig misundelse til og overfor resten af verden.

Var Ludwig von Mises utilitarist?

Her til morgen var jeg et smut forbi forumet for politisk teori på Mises Institutes hjemmeside og så, at der var gang i en spændende debat om Ludwig von Mises syn på utilitarisme. Der er p.t. kommet en masse citater på bordet; nogle der siger at Mises var utilitarist og andre der siger det modsatte. Det bliver spændende at se, hvor debatten ender.

Rygtet siger…

… at der er nogle mennesker, som har sat en forbandet masse objektivistisk propaganda op på Aarhus Universitet.

Hvilken god idé!

Gad vide hvem det er…?

Kapitalistkoen – husk den når du stemmer til kommunalvalget

Undskyld. Denne påstand må jeg vist trække tilbage.

Dette er første gang jeg trækker en udtalelse/påstand tilbage, hvilket jeg beklager; altså at jeg må trække en udtalelse tilbage – ikke at jeg ikke har gjort det før nu eller i et hyppigere omfang Det er nu heller ikke min hensigt, at det skal ske oftere!

Men på netop dette punkt er det vigtigt for mig at foretage en tilbagetrækning, da jeg nødigt vil fremstå som en der dikterer, hvordan andre menneskers personlige værdiskala skal udformes.

Så her kommer det:

Ved forskellige lejligheder har jeg her på bloggen skrevet, at religiøse mennesker handler irrationelt, når de vedbliver at dyrke deres religion. Dette er selvfølgelig ikke sandt.

Her er begrundelsen:

Religion kan grupperes sammen med andre former for mystik, så som dét at kunne tyde fremtiden i kaffegrums, indrette sin lejlighed efter fung shui-principper eller at placere sin seng, så de såkaldte ”jordstråler” ikke rammer en, når man sover.

Mystikken er karakteriseret ved ikke at være håndgribelig, verificerbar eller materiel og derfor i sig selv irrationel.

Men derfra og så til at sige, at det at stræbe efter et højere religiøst ideal er irrationel adfærd: Det er forkert. Stræben efter lykke/nytte/utility via religiøsitet er ikke irrationelt, men tværtimod udtryk for, at den der foretager den lykkelige stræben har en anden værdiskala end jeg selv.

Han/hun opnår sin lykke ad den vej; jeg af en anden. Fælles for os er dog, at vi alle foretager handlinger i overenstemmelse med vores overbevisning om, at handlingerne netop har et potentiale til at give os større ”lykke”. Og det er netop det, der er udtryk for rationalitet.

Alle handlinger er i sig selv rationelle.

Prisværdig beskrivelse af kræverdanmark

Fra den modsatte side af gadekæret kommer der en vidunderlige beskrivelse af den danske krævermentalitet. Således kan skribenten “A.O.” på Konservativ Reaktion berette om debatten der efterfulgte et foredrag, forestået af en liberal person, som med begrædelig tydelighed afsluttedes samme sted, som så mange andre debatter af denne slags: På det jævne, på det jævne.

Endnu mere om bøger der handler om Ayn Rand

Sørme så om ikke Edward Cline, fra Capitalism Magazine, er ude i nogenlunde samme øvelse som jeg selv, når han kommenterer på en anmeldelse af to nye Ayn Rand-biografier, der just er kommet på markedet.

Hvor min var kortfattet og mere eller mindre blot fortalte, at jeg syntes at The Economists anmeldelse var god – for derefter at kritisere The Economist i al almindelighed – er Clines kritik noget mere omfangsrig og helt sikkert også (jeg har ikke nærlæst den endnu) langt mere velovervejet.

Og så måske alligevel… Så vidt jeg har kunnet skimme mig frem til, er Cline ude i lidt af noget flueknepperi; når han bl.a. nærmest går i dybden med, hvorfor Ayn Rand netop ikke må kaldes for en “liberalist”. Kommentaren afsluttes også ganske selvhøjtideligt med følgende:

Someday, if Western civilization survives the double onslaught of statism and Islam, another book will appear with the same title, only it will describe the phoenix of reason and the world Ayn Rand helped to make possible. Libertarianism, as an ideology, will merit perhaps only a footnote.

I beg to differ. Rands bøger er gode, underholdende og grundige. Men rent konstruktivt når de ikke engang Hayeks The Road to Serfdom til sokkeholderne.

Ayn Rand er i The Economist

Jeg blev meget fornøjet, da jeg i indholdsfortegnelsen til det nyeste nummer af The Economist (volume 393, nr. 8654 – for dem der tæller) så, at avisen i denne uge har en længere anmeldelse af hele to nye bøger om den objektivistiske (og i en vis sans liberalistiske) forfatterinde Ayn Rand.

Sidder du med avisen i hånden er den at finde på side 87. Ellers kan den også læses online på Economist.com.

Anmeldelsen, som jeg ikke vil referere hér, indledes fornuftigt med følgende passage:

For all its faults socialism is manifestly superior to capitalism in one area: the making of myths. Capitalists can never equal the emotional appeal of socialism’s martyred heroes. Ayn Rand, however, is a conspicuous exception to this rule. She has been given short shrift by the intellectual establishment. Literary critics bemoan her cardboard characters and tabloid style. Political theorists dismiss her as a shallow thinker whose appeal is restricted to adolescents. But such disdain has done nothing to damage her popular appeal.

At tale om hende som en martyr, ville i Fru Rands øjne med allerstørste sandsynlighed ikke blive opfattet som en kompliment – men anmelderen ser nu heller ikke til at have læse Rands to mest kendte bøger: The Fountainhead og Atlas Shrugged; som på dansk hedder hhv. Kun den stærke er fri og Og verden skælvede. Dertil formår han nemlig at kludre rundt i de to bøgers afslutning…

… Men anmeldelsen omhandler selvfølgelig heller ikke de primære værker, men de to nye derivater. Og sådan som jeg læser anmeldelsen er omtalen af begge bøger forbavsende positiv. For selvom The Economist er en avis med en liberal tradition bag sig, har dens forsvar for markedsøkonomien og den bærende ideologi været endog meget slapt. Set over ét, har The Economists argumenter både for og imod dette og hint under finanskrisen været karakteriseret ved  sin manglende stringens. Det i en sådan grad, at det tit bliver svært at se, om der rent faktisk er en redaktionel linje der følges, eller om man blot flyder med strømmen. Men nok om anmelderen.

De to bøger der anmeldes kunne jeg ikke selv finde på at købe; den gode anmeldelse til trods. Så vidt jeg kan læse, er der nemlig ikke noget nyt i dem – hvilket man vel heller ikke burde kunne forvente.

Territorial ekspansion er en dårlig idé

Der er en del danskere som mener, at statens grænser burde trækkes på den nord-vestlige side af Skåne, Halland og Blekinge og at den jydske grænse først burde stoppe ved Eideren. Hvorfor de mener dette, kan jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må gå ud fra, at det må være en form for det, som amerikanerne kalder national greatness conservatism.

Tænketanken Mises Institute har på sin blog for tiden en fin artikel, af den afdøde William Graham Sumner,  om netop territorial ekspansion: “The Fallacy of Territorial Extension“. Pointen med artiklen er, at territorial udviddelse ikke af sig selv fører til forøget vækst og velfærd. Og selvom den har et par år på bagen er den stadig værd at læse — om ikke andet, så for de historiske referencer hist og her.

Og når vi i øvrigt er ved emnet, så kan Ludwig von Mises’ skriblerier om netop staten kontra nationen i “Nation, State & Economy” anbefales. Den er skrevet lige efter Første Verdenskrig og er et opgør mod tanken om, at man med håb om en lykke og fredelig hverdag, kan have stater, der indeholder flere nationer. Nationer er hér — helt korrekt — defineret som primært sprogligt afgrænsede områder; og dobbeltkongeriget Østrig-Ungarn var vel netop eksemplet på dette.