David Friedman har skrevet et interessant blogindlæg der indledes således:
In a recent discussion of E.U. legal issues, someone proposed a hypothetical—the U.S. joining the European Union. It occurred to me that reactions to that scenario provide an interesting slant on U.S. attitudes. To some, probably including a majority of those in the room, it sounds like a dream too good to be true. To others it sounds more like a nightmare.
Det bliver spændende at se, hvilke kommentarer, idéer etc. der kommer til blogindlæget. I skreven stund er der blog en, omend en af de gode:
While the idea of the U.S. joining the European Union is interesting, they wouldn’t have us. The U.S. government is far to fiscally reckless to be admitted to the EU.
Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:
Jeg har været et smut forbi den såkaldt globale tag cloud for den danske udgave af WordPress.com – den bloggingplatform, som jeg selv udgiver denne blog via. Årsagen var ingen anden, end at jeg ville undersøge, hvilke tags (emneord), som var mest populære her på aftenen før kommunalvalget – og idéen er delvist afstedkommet af hashtag’et #kv09 fra Twitter.
Jeg må faktisk sige, at jeg er lidt forundret; især over, at skaldyr og “ego ego ego” er med på listen, ligesom jeg undrer mig over, hvem Nicholas Carl er?!?
Det her må nok være en af de underligste valgvideoer jeg har set i lang tid. Den er for en person, som hedder Anna Mee Allerskov fra Det Radikale Venstre, og hun stiller op til en eller anden kommunalbestyrelse et sted i Danmark.
Dette er første gang jeg trækker en udtalelse/påstand tilbage, hvilket jeg beklager; altså at jeg må trække en udtalelse tilbage – ikke at jeg ikke har gjort det før nu eller i et hyppigere omfang Det er nu heller ikke min hensigt, at det skal ske oftere!
Men på netop dette punkt er det vigtigt for mig at foretage en tilbagetrækning, da jeg nødigt vil fremstå som en der dikterer, hvordan andre menneskers personlige værdiskala skal udformes.
Så her kommer det:
Ved forskellige lejligheder har jeg her på bloggen skrevet, at religiøse mennesker handler irrationelt, når de vedbliver at dyrke deres religion. Dette er selvfølgelig ikke sandt.
Her er begrundelsen:
Religion kan grupperes sammen med andre former for mystik, så som dét at kunne tyde fremtiden i kaffegrums, indrette sin lejlighed efter fung shui-principper eller at placere sin seng, så de såkaldte ”jordstråler” ikke rammer en, når man sover.
Mystikken er karakteriseret ved ikke at være håndgribelig, verificerbar eller materiel og derfor i sig selv irrationel.
Men derfra og så til at sige, at det at stræbe efter et højere religiøst ideal er irrationel adfærd: Det er forkert. Stræben efter lykke/nytte/utility via religiøsitet er ikke irrationelt, men tværtimod udtryk for, at den der foretager den lykkelige stræben har en anden værdiskala end jeg selv.
Han/hun opnår sin lykke ad den vej; jeg af en anden. Fælles for os er dog, at vi alle foretager handlinger i overenstemmelse med vores overbevisning om, at handlingerne netop har et potentiale til at give os større ”lykke”. Og det er netop det, der er udtryk for rationalitet.
Den borgerlige netavis 180grader.dk er i dag blevet relanceret; og det ser rigtigt godt ud.
Jeg har selv brugt betaen som min egen startside i lidt over en uge og er positivt overrasket over de hyppige ændringer der sker, som en konsekvens af den ganske store brugeinddragelse. At man er begyndt at bruge en blå farve i logoet, istedet for en rød, er også lidt bedre for øjet.
Men, jeg har dog stadig nogle forbehold:
1) Jeg synes siden minder for meget om Digg og Reddit
Kender man til disse to sider, og velnok især Digg, vil man også kunne se lighederne med det nye 180grader.dk. Der er som sådan ikke noget galt med ligheden; men spørgsmålet er, om ikke 180grader kommer til at minde lidt for lidt om en avis, og lidt for meget om noget, som den ikke er? Og det bringer mig videre til næste punkt:
2) Jeg synes siden minder for lidt om en avis
Som den nye 180grader fremstår tænker jeg ikke med det samme på, at det er en side, som selv producerer indhold. Det er trist; for 180grader producerer nemlig godt indhold. Ligeledes er det trist, at klummerne og lederen træder så meget i baggrunden, som de gør.
3) Jeg synes der mangler en tag-cloud
Når man skriver en artikel eller tilføjet et link har man mulighed for at skrive tags. Hvorfor der ikke er en tag-cloud undrer mig; eller måske istedet et felt der hed: “Relaterede nyheder”, hvor artikler med tilsvarende tags blev nævnt.
4) Jeg synes siden mangler flere billeder
Ja, det synes jeg den gør. Og det ville da også være fint, hvis der var en sektion for levende billeder (film), ligesom der er på liberator.dk
Tag ikke fejl af at jeg godt kan lide det nye 180grader. Men jeg tror bare, at siden kunne blive endnu bedre, hvis dens udseende mindede mere om det, som man finder på Newsvine.com – der har akkurat samme koncept: Collaborative journalism.
Jeg håber inderligt, at redaktionen kigger nærmere på Newsvines udformning og indhold; og lader sig indspirere på det kraftigste.
Det er godt for Berlingske Tidendes læsere, at Niels Lunde ikke længere har kontor i Pilestræde. Så slipper de for at læse hans vås. Til gengæld kan Politikens læsere nyde (hvilket de helt sikkert gør) selvsamme Lundes “analyser af dansk og internationalt erhverv” i Danmarks neosocialistiske morgenavis.
Tag således denne manchette fra Lundes seneste analyse for fortæl mig, om han er kvalificeret til at kommentere på erhvervsstof:
I flere år har SAS klogt ignoreret provokationer fra den aggressive konkurrent Ryanair. Nu er det slut. SAS har tabt tålmodigheden, og i disse dage forbereder alle sig på det, der skal ske på mandag klokken 9.45.
Havde Lunde haft et ligeså generøst forhold til fornuften, som han har det til dramatikken, ville det måske havde været en god “analyse”. Men det har han ikke.
1) Hvordan kan det være klogt for SAS at ignorere sine konkurrenter, når selskabet bløder penge fordi det netop ikke kan konkurrere? Og kan det virkelig passe, at SAS ikke har konkurreret?
2) Hvad mener Lunde når han skriver, at SAS har tabt tålmodigheden? Tror han virkelig, at SAS har siddet med hænderne i lommen og nonchelant set på, at Ryanair m.fl. spiser markedsandele op? Er det først at SAS vil begynde at konkurrere; nu hvor selskabet ligger på sit dødsleje?
SAS har forsøgt at konkurrere med lavprisselskaberne. De har udskiftet de gode kaffekopper, der er kommet noget dårligere bestik, man kan ckecke-in online, man kan købe flybilletter der er forholdsvis billige, og så reklamerer de på livet løs på TV2 – med nogle iøvrigt rigtigt gode reklamer!
SAS’ problem er ikke at de ikke konkurrere. De konkurrerer bare ikke nok.
Hvordan kan jeg vide det? Hvis de var dygtige nok – hvis de virkelig ville have, at deres selskab skulle overleve, så ville det ikke gå dem så dårligt, som det gør nu.
Sådan er det, når man er i en markedsøkonomi. Måske Niels Lunde skulle slå det ord op i en ordbog? – ja, det samme kunne man faktisk sige, om hele Politikensegmentet.
Det ser ud til, at Danmarks Radio gerne vil både blæse og have mel i munden. Således er foretagenets bestyrelsesformand kommet på den geniale idé, at gøre Danmarks Radio mere uafhængig af den statslige styring — uden derved at skulle give op på licensen; som jo også er alt for lav.
Det er i sig selv en genial idé at skabe afstand mellem Danmarks Radio og staten gennem udskillelse af DR til et aktieselskab. Forudsat, at dette nye aktieselskab ikke får en krone af staten. Ingen licenser og andre støttepenge. De må klare sig selv.
For det kan godt være at TV-2 og Dong m.fl. er eksempler på statsejede aktieselskaber; men bare fordi disse monstrøsiteter eksisterer betyder det ikke, at det er en god idé at de findes.
Statslige aktieselskaber burde ikke findes; men være en del af fortiden, ligesom statsligt jordbesiddelse, statsskove og “offentlige strande”. Hvorfor er det at staten skal eje alle disse ting?
Der findes rigeligt med eksempler fra andre lande på, at tv- og radiofirmaer sagtens kan leve og overleve som private enheder — underkastet markedsøkonomiens så ganske anti-kulturradiale kundeservice og efterspørgselsbegreber. Det samme gør sig gældende for de andre eksempler: Skovene og strandene, som burde være et anliggende for det lokale civilsamfund der rent faktisk bor i området.
Ved at gøre DR til endnu et statsligt aktieselskab ender man med at få sig en mediemastodont, der kan stå endnu mindre til regnskab for de licenspenge den får overdraget af finansministeren, som har taget dem fra borgerne.
Med mindre man mener, at en ny form for statslig korporatisme er en fornuftig idé, kan man ikke være andet end imod, at DRs organisationsform laves om på denne måde. Så hellere lukke lortet det ned (læs: privatisere/sælge).