Så er der da en smule fornuft i Det Hvide Hus

Nyheden er hos San Fransisco Chronicle. Og en tak til Cato Institute for at have gjort opmærksom på det:

There was some buzz earlier this year when the White House used the free, open-source Drupal content management platform for Recovery.gov. Now the administration’s marquis Web site Whitehouse.gov will be using it.

Til dem der ikke ved hvad Drupal er… bare ignorer dette blogindlæg…

God hyggelæsning om alt fra at horde penge, over Karl Marx til atomkraft

Det høre til det unormale her på bloggen, bare at poste en forbandet masse links til andre menneskers blogindlæg, avisartikler m.v., uden først at komme med en lille historie om, hvordan jeg faldt over selvsamme tekster eller i det mindste at trække en rød tråd ud. Dette indlæg er et af de unormale.

Nedenfor er links til en masse god hyggelæsning. Alle er på engelsk og kommer fra den amerikanske tænketank Mises Institute, der har en god tradition for farverige og langt-fra kedelige artikler. Nogen har jeg kun snuset til, men alle har jeg selv stjernemarkedet i min Google Reader-feed-læser.

• Wind or nuclear?
• Karl Marx as Religious Eschatologist
• The Virtue of Hoarding
• Greedy-Bastard Economics
• How I found the Austrian School

Ahh… ferie

Udsigten fra altanen har her på det seneste været forhindret af et alt for stort, hvidt telt, hvorunder der render håndværkere fra forskellige fag og order ting og sager, som jeg ikke har forstand på. Det har larmet meget – og nu tager jeg på ferie.

Ikke til en dal i Colorado; men udsigten fra altanen bliver ikke desto mindre noget mere udenlandsk, når den fra i morgen aften udskiftes med de bayerske alper, og derefter med laguneområdet i Friuli-regionen, ved alpeflodernes udmunding. Efter en kort sviptur omkring et par centraleuropæiske nationer vender jeg hjem inden alt for længe — og håndværkerne er til den tid, med al håb, ved at være færdige med det, som de nu og engang laver.

Dagens citat – Lene E >< Sarah P

I en løsreven stund snublede jeg over en kommentar på en anden blog, som vistnok fortjener prisen som dagens sjoveste. Bedøm selv:

Lene Espersen er Danmarks svar på Sarah Palin

Det bliver i øvrigt spændende (okay, måske ikke…) at se, hvad De Konservative og Hr. Norsk finder ud af. Og om de finder ud af noget.

Et lille, men godt citat fra Atlas Shrugged

WET NURSE (et kaldenavn for en statsudpeget kontrollant, hos en af bogens hovedpersoner): Mr. Rearden.  I wanted to tell you that if you want to pour ten times the quota of Rearden Metal or steel or pig iron or anything, and bootleg it all over the place to anybody at any price—I wanted to tell you to go ahead.  I’ll fix it up.  I’ll juggled the books, I’ll fake the reports, I’ll get phony witnesses, I’ll forge affidavits, I’ll commit perjury—so you don’t have to worry, there won’t be any trouble!

REARDEN (smiling but smile vanishes when he hears the boy answer earnestly): Now why do you want to do that?

WET NURSE: Because I want, for once, to do something moral.

REARDEN: That’s not the way to be moral—

NARRATOR: Rearden started, and stopped abruptly, realizing that it was the way, the only way left, realizing through how many twists of intellectual corruption upon corruption this boy had to struggle toward his momentous discovery.

Nu skal sol i et solarium åbenbart også forbydes

Der er åbenbart ved at være indarbejdet en fælles forståelse for, at det er dødbringende farligt at gå i solarium for at blive lidt brunere. Så farligt er det nu, at det er efter Socialdemokraternes mening skal ryge ind i samme kategori af dårligdomme som rygning hidtil har været i: Er man således under 18 år gammel skal man ikke længere kunne nyde hverken smagen af en ny cigar/cigaret eller de nye rør i det lokale solarium.

Det at gå i solarium er, ligesom rygning, et personligt valg – ja, et tilvalg tilmed; ingen tvinger dig nemlig til at skulle vælge imellem at gøre det og ikke at gøre det. Og når det er så enkelt som det er virker det også betænkeligt, at man sådan vil til at fremstille deciderede forbud mod brugen. Endda et forbud, som kun skal omfatte personer, der aldersmæssigt befinder sig under en arbitrært fastsat tærskel på 18 år. Det virker besynderligt.

Når det kommer til cigaretter har et forbud i sig selv visse meritter for sig: Jeg tænker på  afhængighedssynspunktet. At man skal være myndig for at kunne skaffe sig rygetobak, der kan forårsage nikotinafhængighed, giver unægteligt en vis mening.

Anderledes er det med et solarium. Når man (til)vælger at benytte et solarium skyldes det at man gerne vil have en brunere hud. Hér er der ens egen forfængelighed og ikke en afhængighed der er afgørende.

Skal man forbyde mennesker på under 18 at være forfængelige? Kan man forbyde det? Hvorfor skulle man dog forbyde det, tænker jeg.

En følge af både rygning og solariebrug kan være cancer får vi at vide. Det er rigtigt; en følge af rygning er også KOL/rygerlunger, tøj der lugter, dårlig ånde og en endnu dårligere økonomi – det er der bare ingen der nævner.

Det samme med solariet, hvor følgen vel først og fremmest er netop en brunere hud, en efter sigende sjov duft når man forlader kabinen og vel også skammen med blandt visse mennesker, at blive opfattet som en “poletneger”.

Når man, som Socialdemokraterne, udelukkende fokuserer på cancer, når man argumenterer for forbud og andre restriktioner glemmer man de øvrige bivirkninger der kan forekomme. Især når det kommer til rygning er det som om, at risikoen for KOL — der er en skrækkelig lidelse — nærmest kun er noget man mindes om, når man besøger sin læge og kigger i de forskellige foldere i venteværelset.

Et informeret valg er hvad der er behov for. Istedet for at tvinge mennesker til ikke at gøre noget som de gerne vil, så giv dem da istedet en mulighed for at sætte sig ind i, hvorfor det de vil på sigt kan være farligt. Derefter kan de træffe et personligt, frit og informeret valg.

Den nuværende løsning, der alene fokuserer på én mulig bivirkning, gør nok mere skade end den gør gavn, da dem der desuagtet fortsætter med deres potentielt farlige adfærd men al sandsynlighed er afklaret om cancerrisikoen og helt glemmer de andre farer.

Obamas noget bureaukratiske planer for USAs sundhedssystem

I rigtigt gamle dage havde Danmark nogle hospitaler, anstalter m.v., der var drevet af hvad vi nok i dag ville kalde kvaksalvere og som blev finansieret over statskassen; som i øvrigt var af en noget beskeden størrelse, hvis man sammenlignerne den med i dag. Så kom demokratiet, parlamentarismen og velsagtens også en lille smule pøbelvælge og efter Anden Verdenskrig blev et af verdens mest liberale samfund (som Danmark var!) omgjort til en såkaldt velfærdsstat.

Det system som Obama vil indføre

Tingene blev sat i systemer, personnummeret blev indført (så statsmagten slap for at kalde os ved vores navn!) og verden forsøgt frelst.

I dag styres sundhedssystemet de facto fra finansministeriets røde kancellibygning og det er egentlig meget fint, da færre offentlige mellemled altid er at foretrække for flere. Det eneste der kræves nu er, at regionerne afskaffes, statens magt indskrives i loven og så en privatisering af hele sundhedsvæsnet, bortset fra bibeholdelsen af den offentlige sygesikring (hvormed man som borger ikke kommer til at betale mere) og en sikring af standarden via offentlig kontrol. Mere svært er det faktisk ikke.

I USA har man i mange år haft en lidt pervers konstruktion med HMO’ere og jeg ved ikke hvad og det er til at forstå, at mange amerikanere gerne vil have et system der virker bedre.

Spørgsmålet er vel bare det, om løsningen er mere bureaukrati? Et af de største problemer i USA er sundhedsforsikringenre, som man selvfølgelig som borger indgår med et forsikringsselskab. Disse aftaler er forholdsvis dyre og kan være så komplicerede, at man skal kæmpe mod sit forsikringsselskab for at få den ydelse, som man har købt.

Hér er problemet ret beset aftaleretligt – og mon ikke man ville komme langt, med en standardaftale som den danske “familiens basisforsikring”?

Obama går den anden vej. Han indfører mere statslig styring, flere systemer og et loft over udgifterne. Tre ting, der er så tåbelige at gøre, at det skriger til himmelen.

Han burde starte der hvor problemet er: Aftalerne der ikke bliver overholdt. Og så lade (og nu kommer flosklen, som ikke desto mindre er så korrekt:) markedet (= dig, mig og alle de andre mennesker i samfundet) klare resten.

En cool softwarelicens: Do what the fuck you want to-licensen

Da jeg her til aften for sjov skyld sad og kiggede et par softwarelicenser igennem for lige at se, hvorfor det nu er, at så mange mennesker enten hader eller elsker GPL-licensen, snublede jeg over denne sjove licens, som rent faktisk er anerkendt og brugt:

DO WHAT THE FUCK YOU WANT TO PUBLIC LICENSE
Version 2, December 2004

Copyright (C) 2004 Sam Hocevar
14 rue de Plaisance, 75014 Paris, France

Everyone is permitted to copy and distribute verbatim or modified
copies of this license document, and changing it is allowed as long
as the name is changed.

DO WHAT THE FUCK YOU WANT TO PUBLIC LICENSE
TERMS AND CONDITIONS FOR COPYING, DISTRIBUTION AND MODIFICATION

0. You just DO WHAT THE FUCK YOU WANT TO.

Mikrokredit, kan det eller kan det ikke rede verden?

Hyperbol er vel egentlig det, som bedst beskrive den omtale konceptet om mikrokredit har nydt, de seneste par år. Konceptet, der går ud på, at man yder lån i ganske små beløb til en stor mængde fattige mennesker, så de bedre kan være entreprenante, har været prise fra mange sider af – ikke mindst undertegnede som mener, at dette er en rigtigt god måde til ikke at hive folk ud af fattigdom på, men til selv at lade folk hive sig ud af fattigdom på. Konceptets skaber og dennes bank fik da også Nobels Fredspris for sine mikrokreditter i 2006, hvilket i lyset af nutidens krise (der er forårsaget af bankernes alt for lempelige udlån og statslig regulering) virker lidt paradoksalt.

The Economist har en klumme om konceptet i sit nyeste nummer, hvor man spørger sig selv om, hvorvidt konceptet er så godt til at udrydde fattigdom, som det påstås.

Measuring the impact of microcredit is complicated by the fact that the counterfactual—what would have happened to a person who borrowed from a microlender if he had not done so—cannot easily be tested. Many early studies compared borrowers with non-borrowers. But if borrowers are in any case more entrepreneurial than those who do not borrow, such comparisons are likely to overstate hugely the effect of microcredit.

 

Verden fra Min Altan – snart som forlag?

Indtil videre har det været en hektisk sommer for mig selv; hektisk på den gode måde, altså. Efter temmelig sent at have overstået samtlige eksaminer der er på jurastudiet, har jeg fordybet mig med lidt af hvert, herunder især en genlæsning af en god historisk bog af den fabelagtige John Julius Norwich og så noget
hjemmesidesnedkeri for Kollegiernes Indkøbsforening af 1993 a.m.b.a. (hvori jeg er kasserer), hvor arbejdet stadig fortsætter. Desværre er det ikke blevet til så meget med bloggen den seneste måneds tid, men det er vel godt så meget, når agurketiden nu og engang tages i betragtning – og “out of office”-fætteren er aktiveret på mailboksen.

… for når alt kommer til alt, er Verden stadig det sådan lidt onde kollektivistiske sted, det også var for en måned til halvanden siden. En minister har brækket et kraveben, hjemmeværnet vil forbyde tørklæder (selvom man har forholdt sig passivt accepterende til dem førhen), Obama har besøgt det kleptokratiske Rusland og den fabelagtige Berlusconi har formået endnu engang at ride storm af, på en eller anden krise i sit kaotiske hjemland. Men mere har der vel ellers ikke været at skrive hjem om?

Imidlertid bør jeg da lige meddelagtiggøre verden i en stor nyhed for mig eget vedkommende: Jeg har nemlig fået Liberty Funds ord komplette tilladelse til, at oversætte en bog af Ludwig von Mises til dansk.

Hvilken en det er, vil jeg ikke sige endnu (det er dog ikke Human Action), men det skal nok blive spændende. Hvornår der lige kan indpasses tid til det må jeg finde ud af hen ad vejen. Lige rundt om hjørnet ligger er der et årsregnskab der skal udarbejdes (sammen med revisorerne) i ovennævnte selskab; så er der et specialeemne der skal finpudses (og specialet skal skrives!), et job der skal søges og så en ferie til Friuli-regionen i august-september.

Pyha. Fortsat god sommer herfra.