Liberale aforismer

Tyvstjålet fra Russell Hasan, der skriver på Liberty Unbound. En række af dem er endda passende i dagens anledning:

• Running your own life is difficult. Running someone else’s is impossible.
• There is no such thing as safety, but there is such a thing as courage.
• The job of business is to make life livable. The job of government is to make business impossible.
• If war is hell, then pacifism must be heaven.
• Assuming that to want something you must also want to pay the price to get it, everyone always gets what he wants in a free market.
• Taxes are the price we pay for living in a society that has not yet become truly civilized.
• Wealth is what society gives to the owners to compensate them for bearing the risk of large-scale failure.
• Democrats sacrifice the healthy to save the sick.
• Government: ambitious thugs who proclaim themselves saviors — which is precisely what you would expect ambitious thugs to say.
• The difference between libertarians and conservatives? Libertarians have more fun

Hønen og ægget

I forlængelse at mit forrige indlæg Hvilke nedskæringer?, er her endnu en video om statsgæld. Denne gang dog vedrørende det amerikanske nationalregnskab.

Pointen i denne video er, at den amerikanske (føderal)stat ikke har et gældsproblem, så meget som den har et forbrugsproblem. Der er lidt Occam’s razor over argumentationen. Hvordan man skal forholde sig til allerede oparbejdet og måske forfalden gæld, synes jeg ikke, at videoen giver svar på. Ikke desto mindre er har den en (god og ikke mindst forklarbar) pointe angåeden gæld/forbrug her og nu.

Hvilke nedskæringer?

Mens pressen skriver om de (efter danske forhold) hårde britiske nedskærings- og reformprogrammer, har den oratorisk begavede Nigel Farage, fra partiet UKIP, et lidt andet syn på sagen. Kan man mon driste sig til at sige, at Hr. Farange ligesåvel kunne havde talt om Danmark?

Sagde Margaret Thatcher nu også det?

“Samfundet findes ikke.” Sådan begynder et af mine yndlings Margaret Thatcher-citater. Desværre er det bare ikke korrekt; eller, rettere sagt: Det er taget ud af en sammenhæng. Lad os lige se lidt nærmere på dét.

Ofte hører man citatet i denne form:

There is no such thing as society.

Fuldt stop og intet mere. Andre gange hører man dog citatet i en lidt længere udgave, hvor synspunktet mildest talt er modereret:

There is no such thing as society; only individuals and families.

Citatet kommer fra et interview, som Margaret Thatcher, mens hun var PM, gav til Douglas Keay fra Womans Own og som kom til at bære titlen: “Aids, education and the year 2000!” I en sammenhæng lyder det:

They’re casting their problem on society. And, you know, there is no such thing as society. There are individual men and women, and there are families. And no government can do anything except through people, and people must look to themselves first. It’s our duty to look after ourselves and then, also to look after our neighbour. People have got the entitlements too much in mind, without the obligations, because there is no such thing as an entitlement unless someone has first met an obligation”

Desværre, som med så meget andet, er dét citat resultatet af journalistens sammenkog af Margaret Thatchers holdning til samfundet og “udsatte”. Margaret Thatcher Foundation, der har til opgave at udgive taler osv., har fået fat i en afskrift af interviewet, som Sunday Times bad 10 Downing Street om at udlevere tilbage i 1988. Af den afskrift kan man læse, at Thatchers holdning til “samfundet” langt fra var så karikeret, som ihvertfald det første citat giver udtryk for:

If children have a problem, it is society that is at fault. There is no such thing as society.  There is living tapestry of men and women and people and the beauty of that tapestry and the quality of our lives will depend upon how much each of us is prepared to take responsibility for ourselves and each of us prepared to turn round and help by our own efforts those who are unfortunate. And the worst things we have in life, in my view, are where children who are a great privilege and a trust—they are the fundamental great trust, but they do not ask to come into the world, we bring them into the world, they are a miracle, there is nothing like the miracle of life—we have these little innocents and the worst crime in life is when those children, who would naturally have the right to look to their parents for help, for comfort, not only just for the food and shelter but for the time, for the understanding, turn round and not only is that help not forthcoming, but they get either neglect or worse than that, cruelty.

En lov om fortolkning

Jeg ved ikke om De før har læst et stykke dansk lovgivning. Hvis ikke, så kig f.eks. på Købeloven og bemærk lovtekstens form: Præsentationen, sproget, inddelingen osv. Danmark har, som ethvert andet moderne retssamfund, en slags skabelon, som nye love helt skal følge for, så at sige, ikke at hæmme reglernes anvendelighed eller forståelsen af dem.

Et væsentligt element i den danske “skabelon”, er Vejledning om lovkvalitet, der er udsendt af Justitsministeren og som normerer Regeringens lovforberedende arbejde. Folketinget udsender også en vejledning særligt til sine medlemmer. Ved siden af vejledningerne er der et par vejledninger og/eller cirkulærer af lidt ældre dato, vedrørende f.eks. retsakternes titler, sprogbrugen og den optimale placering af ord i lovtekstsætninger, alt afhængig af ordets kategorisering.

Sætter man sig med en typisk selskabs- eller skatteretlig juralærebog opdager man, at der bruges relativt meget plads på at definerer forskellige ord og begreber. Står der f.eks. i en bestemmelse, at begivenhed X indtræffer, når personen Y opnår kontrol med Z, hvad menes så med “kontrol”? Det kan man bruge meget tid på – og den tid man bruger på det, er som oftest vel brugt, da der jo netop var behov for en afklaring. Alt andet lige ville man praktisk set kunne spare ihvertfald tid, hvis man inkluderede definitioner i lovteksten.

I Danmark har der ikke været tradition for, at lovene indeholder definitionsafsnit. Men – og det kan man nok takke EU-retsakternes udformning for – det ser ud til, at det er ved at ændres sig; ihvertfald for så vidt angår de mere centrale stykker lovgivning. Således indeholder f.eks. Lov om Finansiel Virksomhed og Selskabsloven begge definitioner på ord og begreber.

Men hvad med de mindre central lovgivning? På det punkt har jeg altid ment, at man burde gøre som i UK: Indføre en lov om fortolkning af ord, i stil med Interpretation Act 1978 (med senere ændringer), der i sin opfindelige udformning så således ud:

View this document on Scribd

Der er mange gode grunde til at indføre en lov af denne type i Danmark. Men for mig at se, er de to vigtigste,

at forudberegneligheden for borgere og virksomheder forbedres i takt med, at retsusikkerheden formindskes, samt

at domtolenes fortolknignsbeføjelse begrænses.

Det sidste er for mig at se en nødvendig konsekvens af et ønske om en adskillelse mellem den lovgivende og dømmende magt.