Jeg ved ikke om De før har læst et stykke dansk lovgivning. Hvis ikke, så kig f.eks. på Købeloven og bemærk lovtekstens form: Præsentationen, sproget, inddelingen osv. Danmark har, som ethvert andet moderne retssamfund, en slags skabelon, som nye love helt skal følge for, så at sige, ikke at hæmme reglernes anvendelighed eller forståelsen af dem.
Et væsentligt element i den danske “skabelon”, er Vejledning om lovkvalitet, der er udsendt af Justitsministeren og som normerer Regeringens lovforberedende arbejde. Folketinget udsender også en vejledning særligt til sine medlemmer. Ved siden af vejledningerne er der et par vejledninger og/eller cirkulærer af lidt ældre dato, vedrørende f.eks. retsakternes titler, sprogbrugen og den optimale placering af ord i lovtekstsætninger, alt afhængig af ordets kategorisering.
Sætter man sig med en typisk selskabs- eller skatteretlig juralærebog opdager man, at der bruges relativt meget plads på at definerer forskellige ord og begreber. Står der f.eks. i en bestemmelse, at begivenhed X indtræffer, når personen Y opnår kontrol med Z, hvad menes så med “kontrol”? Det kan man bruge meget tid på – og den tid man bruger på det, er som oftest vel brugt, da der jo netop var behov for en afklaring. Alt andet lige ville man praktisk set kunne spare ihvertfald tid, hvis man inkluderede definitioner i lovteksten.
I Danmark har der ikke været tradition for, at lovene indeholder definitionsafsnit. Men – og det kan man nok takke EU-retsakternes udformning for – det ser ud til, at det er ved at ændres sig; ihvertfald for så vidt angår de mere centrale stykker lovgivning. Således indeholder f.eks. Lov om Finansiel Virksomhed og Selskabsloven begge definitioner på ord og begreber.
Men hvad med de mindre central lovgivning? På det punkt har jeg altid ment, at man burde gøre som i UK: Indføre en lov om fortolkning af ord, i stil med Interpretation Act 1978 (med senere ændringer), der i sin opfindelige udformning så således ud:
Der er mange gode grunde til at indføre en lov af denne type i Danmark. Men for mig at se, er de to vigtigste,
at forudberegneligheden for borgere og virksomheder forbedres i takt med, at retsusikkerheden formindskes, samt
at domtolenes fortolknignsbeføjelse begrænses.
Det sidste er for mig at se en nødvendig konsekvens af et ønske om en adskillelse mellem den lovgivende og dømmende magt.