Nikolaj Hawaleschka Stenberg blev i en alder af 28 år cand.jur. (LL.M.) fra Aarhus Universitet i 2011 på et temmelig nørdet speciale om den kapitalmarkedsretlige tilbudspligt i Danmark og UK. Studiemæssigt har han primært beskæftiget sig med erhvervs-, markeds- og insolvensretlige forhold – og har en forkærlighed for tings- og obligationsretten.
I studietiden var han engageret i en række lokale såvel som nationale organisationer; primært med studenterpolitik som omdrejningspunkt. Bl.a. var han i tre år næstformand for Det Juridiske Studienævn og juridisk-politisk konsulent i en landsdækkende studenterorganisation. Ved siden af studierne var han først kasserer og dernæst direktør i et 20-mand stort a.m.b.a. i Aarhus.
Siden 2012 har han været ansat af Aarhus Universitet, som manuduktør i 3.-års formueret.
I fritiden nyder han film, fotografering og – ikke mindst – blogging; sidstnævnte er han så god til, at han i 2008/09 blev Danmarks bedste. Nikolaj skriver i dag for bl.a. den meget velansete blog Punditokraterne og Dagbladet Børsen.
Han er fuldmægtig et sted i staten – dog i en ikke-permanent stilling, så han er selvsagt på udkig efter nye udfordringer.
Synspunkt
Nikolaj betegner sig selv som ”liberal i den engelsk/skotske variant og ikke den fransk-rationalistiske.” Nikolaj mener nemlig, at den rationalistiske-liberale metode, baseret på aksiomisk deduktion, skaber et forvrænget verdensbillede, der potentielt fører til legalistiske fejlslutninger. I punkform er han enig med Randy Barnett, der beskriver det liberale synspunkt således:
- First, libertarians recognize the existance and value of individual persons.
- Second, libertarians place value on the ability of all persons to live and pursue happiness.
- Third, libertarians use the phrase “pursuit of happiness” because the reject the idea that one particular style of life is to be preferred above all others for everyone.
- Fourth, libertarians recognize that people live in society with others and that the actions of one may have both positive and negative effects on others.
- Fifth, libertarians maintain that it is possible to find conditions or ground rules that would provide all or nearly all persons living in society the opportunity to pursue happiness without depriving others of the same opportunity.
Magtanvendelse og økonomi
Nikolajs syn på staten, dens magtanvendelse og økonomiske intervention er i høj grad præget af de idéer, public/social choice-skolen koncentrerer sig omkring: Statens magtanvendelse er aldrig udtryk for “det gode”, “det dårlige” eller “det dydige”, men er en konsekvens af individers handlinger udi egen interesse – indenfor Grundlovens rammer – mens ny regulering (generelt) er frugten af et interessesammenfald mellem lovgiver og forskellige grupper af individer, som har kunnet opnå en fordel ved den nye lovgivning.
Syn på juraen og retsreglerne
I en juridisk forstand fører dét til, at Nikolaj ikke er enig i det naturretlige udgangspunkt: Ret og moral hænger ikke sammen; en retsregel er i sig selv hverken moralsk eller umoralsk – den er blot en regel. I det omfang der er sammenhæng mellem retsreglens indhold og hvad der er moralsk, er reglen subjektivt god og vil sandsynligvist blive efterlevet frivilligt. Er der ikke en sådan sammenhæng er reglen ikke desto mindre legitim, når blot den er vedtaget på en gyldig måde.
Nikolaj mener, at retsregler er resultatet af en accepteret (men ikke nødvendigvis optimal) beslutningsprocedure og ikke dybere overvejelser og enighed om visse principper for retfærdighed, demokrati m.v. Retsregler er sociale konstruktioner, der fremmer økonomisk effektivitet; de er et værktøj til at understøtte den spontane samfundsorden. – Og som sagt af den eminente dommer Richard Posner:
Law has no prescribed content; it is simply what people authorized to do law do until their authority is withdrawn from them by death, retirement, or forced removal from office by impeachment or other means
Fordi regler sjældent er optimale mener Nikolaj, at det er juristens opgave at påpege og rådgive om reglernes virkning, som de er og forefindes, og – sammen med økonomerne – påpege de ændringer, der vil gøre regelsættet mere optimalt og fornuftigt.
Sagt på en anden måde, er Nikolaj positivist i spørgsmål om, hvad retten er; og (stærk regel-)konsekventialist i spørgsmål om, hvad retten – politisk set – bør være.
Helte
Hans helte er Karl Lagerfeld og Ludwig von Mises.
