Image via Wikipedia
Selina Juul lyver på sin Jyllands-Posten blog med det sigende navn Stop Madspild. Enten dét, eller også lider hun af en basal misopfattelse af, hvad det vil sige at foretage en handling. Hvad end det er den ene eller den anden mulighed er ikke så vigtigt; realiteterne har hun under alle omstændigheder ikke styr på.
I sit nyeste indlæg, der har titlen “Vi vil ikke længere være detailhandlens nyttige idioter,” skriver Selina Juul således i første sætning:
Har I nogensinde tænkt over, at supermarkeder er indrettet på en måde, hvorpå forbrugeren tvinges til at købe mere, end forbrugeren egentligt har brug for?
Jeg kan ærligt sige, at det har jeg aldrig tænkt over.
Hvorfor, har jeg aldrig tænkt over, at supermarkederne er indrettet på en sådan måde, at jeg som forbruger tvinges til at købe mere, end jeg egentlig har brug for?
Det skyldes jo nok, at supermarkeder ikke er indrettet på en sådan måde, at man som forbruger tvinges til at købe mere, end man egentlig har brug for!
Det kan godt være, at Føtex, Fakta og hvad de nu ellers hedder, har mange ting på repertoiret, når det kommer til at sælge mere. Men tvang er ikke et af de virkemidler de bruger. Og det ved Selina Juul da også godt. Det håber jeg ihvertfald. For hvis hun rent faktisk føler sig tvunget, når hun er ude at handle, bør hun helt klart tage det op med politiet – og ihvertfald gå til domstolene, eftersom aftaler – som bekendt – kan rammes af ugyldighed, når de er indgået under tvang.
Opdatering 17/1-2012, kl. 21.50: Det blogindlæg jeg omtaler og henviser til er nu blevet ændret således, at ordet “tvinges” i citatet er skiftet ud med “lokkes”.
Filip Berghamar, Randers!
Meget kan man sige om mig – men jeg lyver ikke.
Når forbrugeren køber mere end han/hun har brug for pga. supermarkedernes mængdetilbud (i god tro at han/hun sparer penge), er dette det samme som han/hun bliver tvunget til at købe mere, end han/hun har brug for.
Ergo: ja, vi tvinges til at købe mere, end vi egentligt har brug for.
Du lider da af en basal misopfattelse af, hvad kommunikation er, kære Filip Berghamar, Randers.
/Selina Juul
“Når forbrugeren køber mere end han/hun har brug for pga. supermarkedernes mængdetilbud (i god tro at han/hun sparer penge), er dette det samme som han/hun bliver tvunget til at købe mere, end han/hun har brug for.”
Nej.
Jeg hedder i øvrigt ikke Filip.
Tror at Selina har fået byttet om på ordene “tvinges” og “lokkes” i det hun har skrevet. Vi forbrugere lokkes i stigende grad til at købe mere end vi har brug for. Vi kender alle “køb 3 betal for 2″….jamen jeg skal kun bruge 2? jaja men den 3. er gratis.
Det sker overalt. rabat hvis man køber mere end X af en vare. Rema1000 er en af de få butikker som rent faktisk er gået direkte til modangreb mod mængderabat princippet. Det ser dog heldigvis ud til at flere begynder at følge efter i år.
Så “tvang” er ikke korrekt, men bondefangeri og “lokke” er bedre beskrivende ord for det som sker.
venligst,
Kim
Lokkes, ja. Tvang, nej. Der er vi helt enige.
Bondefangeri er der dog ikke tale om. Tværtimod er butikkerne temmelig reelle med deres mærkning, også af tilbud.
Vorherre bevares Nikolaj! Har du ikke bedre tid at bruge på end at bitche over ordene “tvinges”
eller “lokkes”…?
Jeg har boet i Danmark i 19 år, og min dansk er stadig ikke 100% stærk.
Det gør faktisk ONDT at du siger at jeg ligefrem lyver. De var ikke pænt af dig.
/Selina Juul
Men Selina, en udtalelse er en løgn når den ikke er sand; og dét at lyve er at få noget til at fremstå på en bestemt måde, der ikke stemmer overens med virkeligheden.
Det kan godt være at du mener at butikkerne tvinger mennesker til at købe bestemte varer; men det gør butikkerne altså bare ikke.
Der er dog væsentlig forskel på de to ord, Selina! En forskel, der hæver sig over det rent bagatelagtige. Det ene medfører et brud på din frie vilje; det andet er et ord der bruges om personlige valg, der foretages som resultat af din frie vilje. Deri ligger forskellen, det er ret så simpelt. Vi har dog stadig en fri vilje. Trods alt!
Nikolaj.
Jeg har ikke tænkt mig at føre en “bloggerkrig” og kaste med mudder.
Du ser her på formen og ikke på indholdet. Du går efter manden og ikke efter bolden.
Du søger konfrontation.
/Selina Juul
Jeg er jo netop uenig i dit indhold!
Hvis du skriver, at man som forbruger tvinges til at købe visse varer i en butik, så må du også forsvare dén påstand. Jeg påpeger at det ikke er sandt og at udtalelsen er en løgn; dét er ikke at søge konfrontation.
Jeg forstår godt hvor du vil hen med dit indlæg, men jeg er dybt overbevist om, at du retter kanonen mod de forkerte. Når du siger, at supermarkedernes kunder er nyttige idioter vender du det på hovedet: Supermarkederne er slaver af den suveræne forbruger og eksisterer for at servisere disse. Hvis man som kunde har en oprigtig interesse i ikke at “overforbruge” så lader man bare være; der er nemlig ingen tvang til stede.
Ved at bruge ordet ‘tvinge’ konstruerer du en sandhed, der ganske enkelt ikke er korrekt, hvorfor Nikolaj retteligt påpeger din fejl.
Nicolaj,
Som du måske allerede ved (hvis du har gjort lidt reseach…), bruger jeg op til 40 ulønnede timer om ugen på frivilligt arbejde på Stop Spild Af Mad. Derfor er dette mit sidste svar til dig, da jeg ikke har mere tid lige nu.
1) Jeg har rettet “tvinges” til “lokkes”, hvis det vil gøre folket mere glad.
2) Ja, det er en symbiose. Forbrugere er også slaver af supermarkeder, som lokker forbrugere med farverige mængdetilbud, mm til at købe mere, end forbrugeren har brug for. Kun een kæde (pga. bl.a Stop Spild Af Mad) har gjort noget for at bryde denne cirkel og ikke tvinger kunder til at købe mere, end de har brug for: http://www.business.dk/foedevarer/rema-1000-til-kamp-mod-madspild
Du kan læse meget mere om problematikken i vores bog:
http://www.saxo.com/dk/author/selina-juul.aspx
Og på min blog:
http://selinajuul.blogspot.com
/Selina Juul
Må jeg anbefale, at de 40 ulønnede timer om ugen bliver til 80 lønnede timer? Der er jo åbenlyst et marked for at sætte alle forbrugsslaverne fri fra de onde kapitalisters lænker, der tvinger folk til at gøre noget de ikke har lyst til.
Selina og jeg kan vel umuligt være det eneste som har oplevet at blive sat overfor valget mellem en tur i jernjomfruen eller at købe en skinkecuvette nede i REMA?
Det er aldeles vanvittigt, som ordet tvang og frivillighed er vendt på hovedet i politiske debatter i Danmark. Nogen kalder det tvang, når arbejdsgiveren ikke vil betale en højere løn til arbejderen, og samtig kalder skatteopkrævningen for frivillig. Det er jo lige omvendt.
Supermarkederne gør os en tjeneste, når de tilbyder mængderabat. De giver os flere frie valg. At kalde det tvang, er det glade vanvid.
Jeg var egentlig ganske positiv overfor “Stop spild af mad”. Men hvis det skal markedsføres (som jo er tvang?!) med nonsens og newspeak og udpege politiske fjender, så kan jeg ikke andet end tage kraftigt afstand til projektet, for så er det bare endnu en selvbestaltet godhedsorganisation, der promært sigter på at sikre sin egen ekistensberettigelse.