Hermed nogle hurtige tanker om “Finanspagten” (eller Europagten), der blev forhandlet på plads i aftes og som indeholder et sandt kludetæppe af finans- og pengepolitiske regler, det er svært helt at have overblik over. Formanden for Det Europæiske Råd fokuserer især på underskudsreglerne, men jeg er personligt mere spændt på hvad den kommer til at betyde for ECB og denne institutions indkøb af junk-statsobligationer.
I Danmark har debatten indtil videre (selvfølgelig) mest handlet om, hvorvidt en gennemførelse af pagtens indhold kræver:
- At den danske grundlov ændres
- At pagtens i øvrigt skal til folkeafstemning, fordi den indeholder en suverænitetsafgivelse
Med hensyn til det første, påpegede jeg allerede den 16. december 2011, at en implementering af Finanspagten på grundlovsniveau var en nødvendighed. Dette kunne man nemlig læse sort på hvidt i fællesudtalelsen fra mødet i Det Europæiske Råd i Bryssel, den 9. december samme år. Med hensyn til det andet, forudsætter en folkeafstemning, at der overdrages suverænitet.
Desværre har jeg ikke indtil videre kunnet finde den endelige tekstudgave af Finanspagten. Jeg har dog fundet et udkast fra den 27. januar 2011. Uagtet, at meget ganskegivet er ændret, kan man læse følgende:
The rules mentioned under paragraph 1 shall take effect in the national law of the Contracting Parties at the latest one year after the entry into force of this Treaty through provisions of binding force and permanent character, preferably constitutional, or otherwise guaranteed to befully respected and adhered to throughout the national budgetary processes. The Contracting Partiesshall put in place at national level the correction mechanism mentioned in paragraph 1.e) on thebasis of common principles to be proposed by the European Commission, concerning in particularthe nature, the size and the time-frame of the corrective action to be undertaken, also in the case of exceptional circumstances, and the role and independence of the institutions responsible at nationallevel for monitoring the observance of the rules. This mechanism shall fully respect the prerogatives of national Parliaments.
Som jeg læser det, er kravet om, at de nationale regler skal implementeres på grundlovsniveau blevet filet ned. Det er med andre ord blevet nemmere at gå med i pagten; hvilket en del folkevalgte politikere sikkert er ganske glade for. For man skal jo ikke glemme, at en grundlovsændring i Danmark forudsætter nyvalg til folketinget – noget, den nuværende regering alt andet lige ikke har nogen (egen)interesse i skulle ske.
Den annoncerede danske budgetlov kommer med andre ord til at blive en lov som alle andre love; og så alligevel ikke: Retligt set vil den ikke have højere rang end andre love. Politisk, vil den (med største sandsynlighed) have det. Man kan lidt sammenligne det med den forrige regerings “skattestop“, der, selvom det mere var et princip end en egentlig regel, stadig lagde rammerne om en række politiske handlinger og beslutninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt der afgives suverænitet afhænger af, hvor indgribende og forpligtende den finanspolitiske mekanisme er. Den citerede tekst nævner ganskevist afslutningsvist, at mekanismen fuldt ud respekterer de nationale parlamenters enekompetencer – men dét betyder ikke, at der ikke afgives suverænitet. Jeg ser derfor meget frem til at læse Justitsministeriets vurdering af pagtens finanspolitiske mekanisme.
Det her skal nok blive spændende.
Opdatering: Jeg har noteret mig, at Villy Søvndal siger, at Danmark med sin budgetlov ikke vil kunne sanktioneres efter Finanspagtens regler. Det tolker jeg som om, at Danmark skal have en budgetlov mere eller mindre for budgetlovens egen skyld.
