I disse uger går snakken i de små hjem om den såkaldte Euro-/EuroPlus-pagt, der skal realiserer den gamle drøm om pan-europæiske finanspolitisk union; eller sagt på en anden måde: At pagtens medlemmer ikke længere har suverænitet til at bestemme indholdet af finansloven.
Èn ting er sikkert. Bliver pagten realiseret bliver det uafhængigt af EU. Den domstol, der skal håndhæve pagtens regler, bliver en parallel EU-Domstol; den kommission, der skal overvåge pagten, bliver en parallel kommission. Euro-pagtens medlemmer må ikke lukrere på de allerede etablerede EU-institutioner. Dét kan vi takke Storbritannien for. Og et stort tak skal dét være!
Der kan skrives meget om det, der indtil videre har været fremlagt om pagtens indhold. Jeg vil kort nævnte “the new fiscal rule“, som er beskrevet i fællesudtalelsen fra mødet i Det Europæiske Råd i Bryssel den 9. december i år. Reglen går ud på at:
[g]eneral government budgets shall be balanced or in surplus; this principle shall be deemed respected if, as a rule, the annual structural deficit does not exceed 0.5% of nominal GDP.
Det er en interessant og som udgangspunkt også god regel. Men bemærk venligst, hvordan den finanspolitiske regel skal implementeres:
Such a rule will also be introduced in Member States’ national legal systems at constitutional or equivalent level…
Eller sagt direkte: Hvis Danmark skal med i dén aftale, skal vi i den danske grundlov – eller i en ny lov på grundlovsniveau – indføre en regel, svarende til en den ovenfor citerede.
Det er påfaldende, at ingen – absolut ingen – medier omtaler de forfatningsretlige implikationer af en eventuel Euro-pagt. Det er som om, at hele debatten er blevet rammelagt omkring det rent normative i spørgemålet om, hvilken stilling Danmark bør indtage. Ja, kald mig bare paranoid, men den første omtale af denne pagt i danske medier kom, så vidt jeg kan se, fra Ritzau. I Ritzau-telegrammet var der en næsten ordret oversættelse af den finanspolitiske regel; med punkt-opstilling og det hele. At den kun var næsten ordret skyldes, at lige netop den halve sætning om, at den finanspolitiske regel skal implementeres på grundlovsniveau ikke var medtaget. I Ritzau-oversættelsen var “at constitutional or equivalent level” blevet til “i medlemsstaternes lovgivning
Sært, ikke sandt?
Danmarks Riges Grundlov rummer en bestemmelse om, at kan et lovforslag fremkalde 33% af Folketingets stemmer for en folkeafstemning, så skal forslaget til folkeafstemning.
Den mulighed skal udnyttes i videst muligt omfang.
falkeøje
Kravet er blevet nævnt i de danske medier, i hvert fald i Politiken: http://politiken.dk/udland/faktaudland/article1482387.ece. Jeg mener også at ha’ læst om det i Information, men kan ikke lige finde stedet.
Derudover tvivler jeg noget på at man virkelig fra europæisk niveau for alvor vil kræve en dansk grundlovsændring – for det første ved man jo godt at emnet er politisk sprængstof og sandsynligvis ikke vil kunne passere ved en folkeafstemning og for det andet vil man nok ha forståelse for at en grundlovsændring i sig selv er voldsomt bøvlet i Danmark.
Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig,
Jeg sender en tak til Number 10!
Pingback: Europagten – grundlovsændring og suverænitetsafgivelse? | Verden fra min altan