Euro-pagten kræver grundlovsændring

I disse uger går snakken i de små hjem om den såkaldte Euro-/EuroPlus-pagt, der skal realiserer den gamle drøm om pan-europæiske finanspolitisk union; eller sagt på en anden måde: At pagtens medlemmer ikke længere har suverænitet til at bestemme indholdet af finansloven.

Èn ting er sikkert. Bliver pagten realiseret bliver det uafhængigt af EU. Den domstol, der skal håndhæve pagtens regler, bliver en parallel EU-Domstol; den kommission, der skal overvåge pagten, bliver en parallel kommission. Euro-pagtens medlemmer må ikke lukrere på de allerede etablerede EU-institutioner. Dét kan vi takke Storbritannien for. Og et stort tak skal dét være!

Der kan skrives meget om det, der indtil videre har været fremlagt om pagtens indhold. Jeg vil kort nævnte “the new fiscal rule“, som er beskrevet i fællesudtalelsen fra mødet i Det Europæiske Råd i Bryssel den 9. december i år. Reglen går ud på at:

[g]eneral government budgets shall be balanced or in surplus; this principle shall be deemed respected if, as a rule, the annual structural deficit does not exceed 0.5% of nominal GDP.

Det er en interessant og som udgangspunkt også god regel. Men bemærk venligst, hvordan den finanspolitiske regel skal implementeres:

Such a rule will also be introduced in Member States’ national legal systems at constitutional or equivalent level…

Eller sagt direkte: Hvis Danmark skal med i dén aftale, skal vi i den danske grundlov – eller i en ny lov på grundlovsniveau – indføre en regel, svarende til en den ovenfor citerede.

Det er påfaldende, at ingen – absolut ingen – medier omtaler de forfatningsretlige implikationer af en eventuel Euro-pagt. Det er som om, at hele debatten er blevet rammelagt omkring det rent normative i spørgemålet om, hvilken stilling Danmark bør indtage. Ja, kald mig bare paranoid, men den første omtale af denne pagt i danske medier kom, så vidt jeg kan se, fra Ritzau. I Ritzau-telegrammet var der en næsten ordret oversættelse af den finanspolitiske regel; med punkt-opstilling og det hele. At den kun var næsten ordret skyldes, at lige netop den halve sætning om, at den finanspolitiske regel skal implementeres på grundlovsniveau ikke var medtaget. I Ritzau-oversættelsen var “at constitutional or equivalent level” blevet til “i medlemsstaternes lovgivning

Sært, ikke sandt?

Video: Occupy Wall Street & Wall Street – on trial

Jeg er ganske begejstret over denne video fra tænketanken Manhattan Institute, da den er langt mere afbalanceret, end så mange andre om samme emne fra samme type af tænketanke:

Om Røde Kors, folkemord og computerspil

Hermed lidt skamløs selvpromovering i form af de første to afsnit fra mit nye – og i øvrigt første – indlæg på Punditokraterne!

Asymmetrisk krigsførelse er et begreb, som er blevet relevant at kende, efter den internationale intervention i dét geografisk afgrænsede område vi kalder Afghanistan. I konfliktens første måneder lod jeg på internettet mærke til en satire-tegning, der egentlig fint indkapslede dét, der var mit indtryk af den måde, som krigen blev ført af.

Satiren viste en amerikansk soldat og en taleban-kombattant, der imellem sig havde en mur; talebaneren var i færd med at kaste (vistnok) en håndgranat over på amerikanerens side, mens amerikanere måtte lade sig nøje med at returnere en lovsamling med krigsretlige traktattekster. At satiren – så at sige – ramte plet giver sig selv. – Og i lyset af netop de assymetriske problemstillinger f.eks. Afghanistan-konflikten har tydeliggjort ville det selvfølgelig være nærliggende at tro, at respekterede internationale organisationer, som Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC), med stor iver og handlekraft ville kaste sig over den opgave der ligger i, at få det internationale kludetæppe af krigsretlige traktater bragt ind i det 21. århundrede…

Læs resten på Punditokraterne.