Symptomatisk

Det er symptomatisk for den tid vi lever i, at webredaktionen på Morgenavisen Jyllands-Posten stiller følgende spørgsmål i en netafstemning:

Historien, der ledsager afstemningen, handler kort fortalt om, at RAF-regeringens finanslovsforslag budgeterer med flere penge til mennesker med mange børn således, at de ikke “straffes” for at have formeret sig.

Var Danmark et katolsk land ville jeg måske have haft en smule forståelse for idéen, som på sin egen fordelingsmæssige facon er familie- og formeringsfremmende, når nu den giver familier et økonomisk incitament til at blive større; ligesom idéen ikke ligger fjernt fra de mange amerikanske skatterabatter, familier med mange børn dér kan opnå. Men til forskel fra det amerikanske rabatsystem, så er den danske “børnecheck” netop en såkaldt social rettighed og ikke, som det er tilfældet i på den anden side af atlanten, et fradrag i indkomstskatten – og dermed, en formindskelse af den portion af årsindkomsten, staten opkræver til sig selv. Bevares, lidt vendt på hovedet kan man godt sige, at børnechecken har virkning som en skatterabat/-lettelse; men på den anden side vil det være noget sludder, qua det sociale rettighedsaspekt.

Men hvor er det, at webredaktionen går galt i byen? Jo, det gør de det øjeblik de skriver: “ikke mister penge”. For, hovsa!?! Kan man miste noget, man ikke har?

Borger.dk skriver om børnechecken:

Hvis du opfylder betingelserne, behøver du ikke at søge om at få børne- og ungeydelse, når du får børn, ydelsen bliver automatisk overført til din NemKonto i kvartalet efter, at du har fået dit barn.

Børnechecken er sagt lidt gammeldaws et almisse, som staten godhjertet giver bort (vi ser et øjeblik bort fra de åbenlyse vælgerbestikkelsesmotiver, det til enhver tid værende folketing måtte have) til alle der kvalificerer sig. Når det tidligere parlamentariske flertal ændrede børnechecken førte det ikke til, at store børnefamilie “mistede penge”; de fik bare færre, end de havde gjort hidtil. Det er ikke det samme. Igen: Man kan ikke miste noget, som man ikke har.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s