Overskriften “In Lebanon, a Tangle of Religious Laws Govern Life and Love” i på theatlantic.com vakte min interesse, da jeg før har beskæftiget mig indgående med visse forhold i netop dén stat. Kunne det mon være, at tingene havde ændret sig, bare lidt? Desværre.
In Lebanon, all matters of personal status — marriage, divorce, custody, and inheritance — are governed by religious codes, of which there are 15 recognized by the state. Each religious sect follows a distinct set of personal state laws (several of the country’s 18 sects fall under a single jurisdiction). By shunting citizens into religious communities, the personal status laws fracture the country’s four-million-strong population along sectarian lines in an intimate, personal way.
It’s the seedy underbelly of Lebanon’s notoriously divided political system, which apportions government positions (and access to government resources) according to sectarian quotas. And while its macro effects make headlines — political bickering that periodically escalates into violence, or deteriorates into months-long stalemates during which the country remains effectively ungoverned — its micro effects rarely receive the same scrutiny.
Religion – ikke religiøsitet – spiller fortsat en stor – alt for stor – rolle i det libanesiske samfund; ligesom det også gør det i nabolandene – inkl. Israel.
Garvede læser af denne blog vil vide, at jeg ikke selv har særligt meget til overs for religion i det hele taget – og endnu mindre, når det kommer til den institutionaliserede slags. Den ikke-adskilte sammenblanding mellem stat på den ene side og religion på den anden har en tendens til at føre til, at de beslutninger der træffes det ene sted i stor, såvel som mindre, grad påvirkes af det andet. Og jeg mener det gælder begge veje rundt.
En beslutning, en handling eller et motiv er ikke i sig selv forkert bare fordi det er religiøst funderet. Men det religiøse fundament tilføjer et lag af bevidst uvidenhed (religiøsitet i en nøddeskal) i beslutningsprocessen, der som et fintmasket filter frasorterer selv åbenlyst logiske argumenter og baner vejen for virkelighedsfjerne beslutninger med destruktive konsekvenser – både menneskeligt og moralsk. Det er trist for borgerne i Libanon, at de skal leve under et sådant system.
Jeg var i Libanon i 3 uger i sommer (har beskrevet det her: http://tomorrowgetsushigher.dk ) og havde flere snakke om religion med libanesere. Det skal siges at jeg boede lokalt via en ngo. Det vil sige at jeg hovedsagligt snakkede med unge meget samfundsbevidste unge og mange af dem havde også en nogenlunde fornuftig økonomisk situation. Jeg blev meget overrasket over hvor stor en del af dem der var ateistiske, men dette tillod staten ikke. Dette betød også at det var noget nær umuligt at blive registreret som par, medmindre man underlagde sig et hav af regler i forbindelse med ægteskabet. Nogle af dem vi snakkede med sagde at der er opstået en strøm af par der tager til Cypern og bliver gift der og så får det registreret som et udenlandsk ægteskab. Virkelig en interessant problemstilling der er i Libanon.
/Michael
Jeg undskylder for spam, men det var dette link jeg mente http://tomorrowgetsushigher.dk/rejser/friviligtarbejdeturisme