Den klassisk liberale amerikanske advokatfirma Institute for Justice – hvis slogan i øvrigt er det vidunderlige “litigating for Liberty” – har sat sig for at undersøge i hvor høj grad, de amerikanske domstole udøver lovgivende magt. Med andre ord, hvor tit en dommer eller en samling af dommere tilføjer til, censurerer i eller på anden måde ny-/omfortolker den skrevne ret. Det er der kommet en spændende og måske endda overraskende rapport ud af.
The past five decades has seen a relentless expansion in the size of government and a sharp increase in the number of liberty-stifling laws and regulations at every level. Despite this explosion of political power, commentators and scholars of all ideological stripes appear to worry more about the supposed growth of judicial power.
Those who decry so-called “judicial activism” complain that the Supreme Court too frequently strikes own the acts of elected representatives, infringes on the prerogatives of the executive branch or upends settled laws by overturning its own precedents.
Scenen er dermed sat for IJ’s empiriske undersøgelse, der overraskende når frem til, at USA ikke lider under “rampant judicial activism“. Rent faktisk mener Institute for Justice, at der er alt for lidt retlig aktivisme. Det er et interessant synspunkt, som jeg umiddelbart – uden at have læst hele rapporten endnu – er sympatisk overfor.
For hvis det forholder sig som jeg mener at vide det gør, så er den amerikanske højesteret faktisk ganske tilbageholdende i udøvelsen af sine forfatningsmæssige beføjelser; tilbageholdende i en sådan grad, at der er, hvis ikke en formodning, så noget derhen ad, for, at staten vinder en given sag.
Det er selvfølgelig – selv med mit forsøg på at gøre påstanden mere fluffy – en gevaldig påstand, som jeg på ingen måde vil kunne forsvare i byretten. I hvert fald ikke før jeg har læst rapporten. Hvilket jeg vil. Så bliver det spændende at se, hvordan verden – lige på dette punkt – hænger sammen.
