Ved lejlighed skal denne dokumentar, der har en varighed på 1 time og 2 minutter og nyder titlen “College Conspiracy“, ses. Det til trods for, at den ikke så meget som bare prøver på at formidle sit stof på en objektiviseret måde. Den er lavet af de her gutter og må derfor være et led i deres oplysningskampagne.
Så vidt vides handler den om “uddannelsesboblen” – eller det faktum, at flere end nogensinde før tager sig en lang viderengående uddannelse. Uden hensyn til hvad der efterspørges.
En debat på Danmarks Radios P1 mellem de to folketingsmedlemmer Sophie Løhde og Ida Auken om forbud, påbud og deslignende resulterede i en sejr af den søde slags til Sophie Løhde, da hun under konfrontationen spørger ind til, om Socialistisk Folkeparti vil forbyde de såkaldte Happy Meals fra McDonalds (et produkt, der indeholder “mad”, drikkevarer og legetøj).
Ida Auken afviser på det allerkraftigste, at hendes parti skulle være af den holdning – hvorefter Sophie Løhde fisker en udskrift fra partiets holdningsprogram op fra tasken og læser højt… Rent faktisk er det sådan, at Socialistisk Folkeparti vil forbyde den type af produkter.
På den måde blev vi alle lidt klogere på SF’s politik – og, om ikke andet, så underholdt.
Debatten er fortsat på Twitter, hvor både Ida Auken og Sophie Løhde er aktive. Sidstnævnte konkluderer helt korrekt:
Ida Auken anklagede mig for at lyve når jeg fortalte hvad der stod i SF’s partiprogram – forunderligt! #dkpol—
Sophie Løhde (@sophieloehde) August 25, 2011
Ida Auken derimod, har været ude og forsvare sine udtalelser; hvilket der er kommet mange tweets ud af. Bl.a. en ordveksling med en Ida Auken-tilhænger, der som et indlæg i hele forbuds/påbuds-debatten skriver:
@IdaAuken Jeg synes fx det er meget rart, at det er forbudt at slå andre mennesker ihjel.—
Andrea Bak (@AndreaBak) August 23, 2011
Det var dette sidstnævnte tweet, som fik mig til at skrive dette blogindlæg.
For det giver nemlig et godt billede på den forbuds/påbudskultur, der præger Danmark. Korrekt forstået skriver Andrea Bak nemlig, at havde det ikke været for straffelovens § 237 (der gør det strafbart at begå drab), ville vi som mennesker have en større tilbøjelighed til at gå rundt omkring, f.eks. på gaden, og dræbe sagesløse medmennesker.
Det eneste der holder os tilbage fra at gøre rædselsfulde ting er ganske enkelt straffeloven. Så enkelt er det – åbenbart.
Det kunne så få en til at spørger, hvad man egentlig skal bruge moralfilosofi o.l. til.
