Gratis læsestof fra Cambridge Journals Online

Det var et rent tilfælde, at jeg faldt over denne vidunderlige meddelelse på Cambridge Journals Online:

In order to reach out to new readers, who may not enjoy access to high quality scientific and academic research, all content published in 2009 and 2010  on Cambridge Journals Online (CJO) will be made free to access between 15th July and 30th August 2011.

We hope this period of free access enables researchers, students and interested individuals to benefit from some of the world’s most valuable academic content.  It will also enable Cambridge Journals to study patterns of usage and formulate improvements to CJO which will benefit all users of CJO going forwards.

En vidunderlig nyhed – også for mig selv, da jeg ikke længere bor på Aarhus Universitets campus og derfor heller ikke længere har gratis adgang til alverdens tidsskrifter online hjemme fra computeren.

Obama ville tabe, hvis der var valg i dag

Peter Kurrild-Klitgaard blogger på Berlingeske Tidendes b.dk-platform om hvorvidt Barack Obama ville vinde et amerikansk præsidentvalg, var der valg i dag. Blogindlægget har både en god indledning (der pisker en stemning op) og en realistisk afrunding – og ind imellem, efter en gennemgang af to-tre statistikker, kan man læse følgende:

[M]ed andre ord: Osama-drabet betød stort set intet for Obamas vælgerstøtte, og præsidenten ligger til at ville tabe, hvis valget var i dag. Punktum.

Læs gerne hele Peters blogindlæg; det er ikke spildt tid.

Jacob Hedegaards borgerlige litteraturliste

Jacob Hedegaard har statet et “åbent litteraturprojekt” der går ud på, at samle en liste over opbyggelig borgerlig litteratur, der er frit tilgængelig på internettet. Det åbne ligger i, at listen kan redigeres af alle – via Google Docs-platformen. Følg linket ovenfor – så kan du også tilføje ting og sager.

Selv har jeg tilføjet Lord Josephs talesamling og Hayek/Mises-litteraturlisten, samt (om)skrevet nogle forklarende tekster hist og her.

Da jeg gerne vil vise listen, som den er p.t., har jeg uploaded den til Scribd og indsat den nedenfor.

View this document on Scribd

Kort om persondata og US Patriot Act

Personfølsomme informationer er som navnet frembyder en personlig sag. Derfor har alle som der findes informationer om en naturlig interesse i, at disse behandles på en passende og redelig måde – og i henhold til de regler der gælder. Ligeledes har ejeren af informationer en tilsvarende interesse, da et brud på netop informationssikkerheden uvægerligt skader ens gode omdømme.

Informationer af denne type skal i Danmark behandles i overensstemmelse med persondatareglerne, der har sine rødder i EU-retten. Den teknologiske udvikling har imidlertid presset dette regelsæt til sit yderste og i visse tilfælde sprængt det i stykker. Jeg tænker på cloud computing.

Cloud computing går grundlæggende ud på, at en virksomheds datakapacitet outsources således, at data og programmer ikke længere befinder sig på lokale servere, men på serverfarme et eller andet sted i verden. En række softwarehuse tilbyder sådanne cloud-løsninger. Google er i øjeblikket i færd med en heftig markedsføring af sit Google Apps-produkt, mens Microsoft tilbyder sine kunder et decideret cloud-operativsystem (Microsoft Azure), som der kan udvikles og afvikles programmer på. Alt sammen er det meget spændende; men hvor godt er ens informationer beskyttet?

For at illustrere en dataindsamlings- og -formidlingsrække kan man forestille sig følgende: En virksomhed opnå i forbindelse med sine transaktioner med en kunde en vis vidne om personen og de informationer, der er grundlaget for denne viden, skal behandles i overensstemmelse med persondatareglerne. I den henseende er virksomheden ”dataansvarlig”. Fordi den dataansvarlige benytter sig af en cloud-løsning lagrer han ikke selv informationerne: Informationerne lagres direkte på en server hos en cloud-leverandør, der retligt set betegnes som en ”databehandler”.

Både den dataansvarlige og databehandleren er forpligtet til at handle i overensstemmelse med persondatareglerne. Alligevel er det den dataansvarliges ansvar, som er tunges, idet han har en pligt til at bevare kontrollen med informationerne. Men denne kontrolpligt kan blive næsten uoverkommelig, hvis der i formidlingsrækkefølgen indgår underdatabehandlere i måske indtil flere led.

Særligt skal den dataansvarlige sikre sig, at der ikke uden tilsagn sker en overførsel af informationer, f.eks. til servere i ”usikre” stater udenfor EU/EØS. Overføres informationerne til servere i en ”sikker” stat udenfor EU/EØS, skal databehandleren informere den dataansvarlige om, at der er sket en sådan overførelse.

Det er ved disse informationsoverførelser, at persondataregelsættet sprænges. For hvis databehandleren er en virksomhed med hjemsted i USA, har de amerikanske myndigheder, med hjemmel i Patriot Act, ret til at kræve informationerne udleveret – også selvom informationerne ikke befinder sig på servere i USA og måske endda aldrig har gjort det. Tilmed, kan et sådan udleveringsordre forsynes med et retligt påbud til databehandleren om ikke at oplyse den dataansvarlige om udleveringen.

Det er åbenlyst i strid med de europæiske persondataregler ikke at oplyse om den form for udleveringer, men fordi virksomhederne er omfattet af reglerne i deres hjemland, må de ikke overholde de europæiske regler. Microsoft er, så vidt vides, den eneste større cloud-leverandør, der har været åbne omkring de situationer, hvori man ikke må overholde europæisk og dansk ret.

Europa-Parlamentet har allerede kastet sig over problemet, men spørgsmålet er hvor effektiv ny regulering kan være – og hvor langt man egentlig kan gå, før end cloud-løsningerne bliver nyttesløse.

Dette indlæg er også lagt op på min blog på Borsen.dk.

Naturret og liberalisme – together at last?

Her til aften købte jeg Christopher Wolfes bog Natural Law Liberalism til min Kindle og lige om to sekunder bringer jeg et rigtigt godt citat fra introduktionsafsnittet, som jeg er i færd med at læse igennem. Først lige et par ord om, hvorfor jeg købte den. Med andre ord: Et klassisk Verden fra Min Altan-indlæg.

1. “Naturret” og “liberalisme” er nu om stunder ikke det samme. Går vi tilbage til f.eks. John Lockes tid vil vi opdage, at de derimod om ikke var det samme, så i hvert fald var to begreber, der eksisterede i et gensidigt bebyrdende forhold. Med tiden er afstanden imellem de to vokset og med de mere positivistiske, realistiske og pragmatiske retsopfattelsers indtog fra slutningen af 1800-tallet og frem, har liberalismen ikke længere været naturretligt bundet. Det liberale argument i dag kan være naturretligt funderet, men behøver ikke være det. Ofte er det det ikke. Tag f.eks. CEPOS’ opgør med Straffelovens § 266 b, der ønskes modificeret for at styrke ytringsfriheden (m.a.o. et liberalt mål); et opgør, der er funderet på positive retsregler og disses fortolkning samt retspolitiske/-realistiske overvejelser.
2. På det personlige plan opfatter jeg mig selv som liberal(ist); men jeg har ikke meget til overs for den naturret, som jeg dybest set mener ikke er andet og mere end humbug, hvorover der er drysset lidt pseudo-religiøst tryllestøv. På det retlige plan er jeg et sted mellem positivisme/formalisme og pragmatisme – og må anerkende, at naturrettighedskortet til tider kan trækkes og bliver trukket – særligt i internationale forhold – men samtidig, at der ofte bagved ligger nogle magtpolitiske overvejsler og lurer. For mig at se er det umuligt med succes, troværdighed og virkelighedsindsigt at argumenterer for, at handlinger kun er legitime det øjeblik, de er naturretligt konforme.

Derfor denne bog, der i sin introduktion konstaterer og forklarer følgende (jeg har forkortet teksten):

For years it has been said that there is a “crisis of liberalism,” but it is really an intellectual crisis of contemporary liberalism… The way to deal with [this crisis] … is to embrace … natural law liberalism. The principles of natural law philosophy provide a more solid foundation for liberalism and moderate its more problematic tendencies. They secure the strengths of liberalism while mitigating its defects… This natural law liberalism cannot be billed simply as a “return” to some past form of liberalism, one that was still influenced by medieval natural law before that influence became attenuated in the course of time. Contemporary natural law thinkers have to confront the plain fact that liberalism arose precisely as a reaction against a society in which natural law thinking seemed dominant.

Det skal nok blive spændende læsning fordi, forfatteren er nødt til at argumentere for, hvorfor et gensidigt bebyrdende forhold mellem naturretten og liberalismen er mere rigtigt, end f.eks. en liberalisme, der er funderet på positivisme eller konstruktivisme.

Opdateret kl. 00.05: Fjernede tre sætninger fra citatet, fordi de var forvrøvlede og ikke passede ind.