Ikke nok med, at de fleste dansker er håbløst ukvikke; de mener simpelthen også, at den nuværende ordning med statsstyrede velfærdsordninger er en forudsætning for fremtidig vækst og velstand. – Og jeg tænker skam ikke blot på den alt for store mængde danskere, der ufatteligt uklogt kunne finde på at stemme på et af de mere rendyrkede socialistiske partier (Socialdemokraterne, SF, på sin vis Radikale og så partierne for de håbløse tosser: Enhedslisten og Dansk Folkeparti); jeg tænker skam også på de mennesker, der råt æder de hyggelige lystløgne om velfærdsstatens ”gode sider” fra Venstre, Konservative og faktisk også Liberal Alliance i sig.
Grunden til at der er statsstyrede velfærdsordninger er ikke, at disse ordninger er gode for samfundet. På hvilke måder skulle de være gode på? Med dét statslige helvede af et bureaukrati, som vi kalder sundhedsvæsnet, behøver vi selvfølgelig ikke tænke videre over, hvilke ydelser vi kunne blive afhængige af engang i fremtiden. Det samme med fattighjælpsordningerne, som er der, når der er behov for dem; eller folkepensionen og efterlønnen, som nærmest betragtes som en form for belønning for igennem en halv menneskealder at have betalt (høje) skatter. Hvis det er et gode for samfundet, at statsmagten aktivt virker for, at vi som mennesker skal tage så lidt stilling som muligt til, hvordan vi ønsker at indrette vores fremtid, så er velfærdsordningerne en succes; men en succes af den slags er nu blot en maske for fiasko.
Velfærdsordningerne er der ikke fordi der er behov for dem, men fordi ordningerne, hver især og på deres helt egen måde, tjener til at bestikke en interessegruppe. – Og sådan må det nødvendigvis være i et demokratisk system med begrænsede ressourcer: De mennesker der har mest at vinde ved en statslig ordning, har også det største incitament til at sikre, at ordningen gennemføres, bibeholdes og udbygges. Beslutningstagerne har en interesse i at blive og vedblive med at være beslutningstagere.
Systemet er det svært at ændre på; men når virkeligheden banker på døren viser behovet for ændringer sig. – Om end det nogle gange manifesterer sig i nogle lidt sjove sager, som for eksempel efterlønsafskaffelsesspørgsmålet.
For i det store hele, hvad betyder det så egentlig, at afskaffe efterlønnen. Batter det virkelig noget, når nu ordningen ”kun” fylder lidt under 22 mia. – i et offentligt budget på 1000 mia. — Finansloven kan læses i Lovtidende B.
Fra Finanslov 2011
Efterlønnen er et problem fordi det er en usolidarisk ordning, der er baseret på, at nogle af mine penge overføres til andre mennesker, der har valgt, at de ikke længere selv vil tjene deres egne. Den er et problem, fordi den er baseret på en fuldstændig absurd idé om, at man som lønmodtager skulle være berettiget til at få en belønning for, at have arbejdet på arbejdsmarkedet; som om, at man ikke havde fået løn gennem hele sit arbejdsliv. Men helt generelt er efterlønnen et problem, fordi ordningen er statsfinansieret; det vil sige, finansieret af alle andre end staten, der som bekendt ikke tjener penge i den forstand, man normalt taler om at tjene penge. Derfor skal ordningen væk.
Men der er også så meget, meget andet og mere, der skal med.
“Det samme med fattighjælpsordningerne, som er der, når der er behov for dem; eller folkepensionen og efterlønnen, som nærmest betragtes som en form for belønning for igennem en halv menneskealder at have betalt (høje) skatter.”
Jeg er overgået til kontanthjælp pr. 29 februar uden en øre på lommen tilbage fra d. 4 februar hvor kontanthjælpen blev søgt. Jeg har tillige henover weekenden fået tandsmerte, jeg måtte søge hjælp på socialcenteret, men jeg får svar på min ansøgning om enkeltydelse til tandlægehjælp om ca. 6-8 uger. Kort inden, jeg blev arbejdsløs blev jeg overfaldet på arbejdet, fik knust mine briller. Erstatning får man ikke med det samme. Der skal køre en længere retsag. Jeg går rundt med konstant hovedpine fordi mine erstatningsbriller er købt i Tiger til 25 kroner og har samme styrke i begge glas, selvom mine øjne ikke er ens.
Træls.
Det med brillerne kender jeg godt til. Det er altid noget bavl når de ikke har den styrke de skal have; og det bliver ikke bedre af, at øjnene jo også skal vende sig til dem.