Vi danskere er som bekendt et af verdens mindst kvikke folkefærd. Ikke kun de politiske meningsmålinger viser, hvor lidt kvikke vi er; selv fagkundskaben kan nu dokumentere, hvor ringe virkelighedssans vi har om vores egne privatøkonomier og det økonomiske liv omkring os:
Således har kun én ud af fem danskere et såkaldt retvisende billede af, hvordan vores landets generelle velstandsniveau er, set i forhold til de øvrige lande i denne vide verden.
4 ud af fem personer tror rent faktisk, at det danske velstandsniveau er højere, end det rent faktisk er.
Danmarks velfærd er dalet fra en tiendeplads til en plads som nummer 17 blandt verdens rigeste lande. Faktisk er danskernes velfærd i dag mindre end halvdelen af den gennemsnitlige velfærd blandt borgerne i de fire rigeste lande i verden – Qatar, Luxembourg, Singapore og Norge.
Jeg vidste godt at tingene ikke var så rosenrøde, som så mange åbenbart tror. Så på sin vis er jeg beæret over at høre til de 20 % kvikkeste danskere; men det er alligevel med en vis frygt og måske endda bæven, at jeg tænker på, hvad der mon skal ske med dette samfund, så længe mennesker som jeg selv ikke er i flertal. Godt for Danmark er det i hvert fald ikke.
