WikiLeaks-organisationen, der efter eget udsagn er en non-profit-medieorganisation, bedriver virksomhed med formidling af informationer, som konkrete whistleblowers har overdraget til organisationen. Selvom WikiLeaks har løse samarbejder med udvalgte medieorganisaitoner offentliggører organisationen også selv det origniale kildemateriale på sin egen hjemmeside. – I ucensureret og uredigeret form.
Det er der efter min mening nogle problemer med, af etisk karakter. – Og det er jeg ikke ene om at mene: Tyskeren Daniel Domscheit-Berg, der er eks-talsmand for WikiLeaks, trådte i januar 2010 ud af WikiLeaks og dannede i januar i år organisationen OpenLeaks, som i visse medier er blevet kaldt en konkurrent til WikiLeaks. Det er det dog ikke.
OpenLeaks omtaler sig selv, som
[A] well-intentioned bunch of people with an idea. We met through varying circumstances, as isoften the case, and like most web-based groups, we live here, there, everywhere, and nowhere.
Bag de lidt nede-på-jorden men alligevel også lidt højtidelige ord gemmer der sig en organisation, der måske på overfladen har samme (del)mål som WikiLeaks — nemlig offentlighed i forvaltningen — men som alligevel er noget helt andet: For i modsætning til WikiLeaks modtager OpenLeaks ikke selv det kildemateriale, som en whistleblower ligger inde med. Istedet har organisationen et system, der viderebringer kildematerialet til enheder, institutioner og andre, der besidder de kompetencer der skal til, for at kunne sortere materialet, så det ikke bare fremstår som en flod af ord og sætninger, løsrevet fra enhver sammenhang.
I en video forsøger OpenLeaks nu at forklare principperne bag sig selv:
- Og dét synes jeg egentlig er et meget smart og sympatisk system.
