Jesper Lacoppidan skriver på sin blog på Børsen, at USAs præsident Barack Obama har en ”målsætning” om at fordoble USAs eksport frem mod år 2015. Desværre indeholder hans blogindlæg ingen reference til hvor jeg selv kan få målsætningen bekræftet; og dét er et generelt problem hos mange ”professionelle” bloggere. Jeg vælger dog at acceptere påstanden som sand, da det ikke lyder fjernt fra, hvad levebrødspolitikere som Barack Obama kunne finde på at sige. – Og i prantes skal det da også bemærkes, at USAs præsident, der under USAs strikte magtfordelingsprincip ikke er lovgiver, med målsætninger som disse tager sig noget af en gratis omgang.
Efter Lacoppidans præsentation af Barack Obamas målsætning, pointerer han, at en effekt af målsætningens gennemførelse vil være, at der ”skabes to millioner nye jobs” i USA, og at målsætningen derfor ”falder på et tørt sted”. Min bøf med det skrevne er, at det er noget sludder og vrøvl. Lacoppidan skriver selv, at Barack Obamas har ”bedt USAs små og mellemstore virksomheder [at] bidrage til, at målsætningen nå” og som læser sidder jeg helt stille og roligt og tænker over, hvorfor dog i alverden Lacoppidan ikke anholder denne præmis.
Kan Lacoppidan dog ikke se, at Barack Obamas målsætning er rendyrket broken window fallacy, og at han selv (Lacoppidan, altså) kommer til at fremstå som en – ja, nu må De undskylde mit franske – nyttig idiot? Og de to millioner jobs, hvordan er det lige, man er nået frem til sådan et fint rundt tal?
Bedre bliver Lacoppidans blogindlæg ikke af, at han helt undlader at forholde sig kritisk til Barack Obamas andet præmis: At staten skal iværksætte et ”program”, der skal identificere i alt 5.000 små virksomheder med eksportpotentiale og så hjælpe dem i gang.
”We’re from the government and we’re here to help” er vist Lacoppidan og Obamas fælles mantra.
Det havde været rart, hvis Børsen havde tilladt kommentarer til de trykte blogindlæg, så Lacoppidan havde en mulighed for at forsvare sin mildest talt absurde forsvarstale for en politik, der flytter penge fra den rationelle del af det amerikanske samfund over i den irrationelle. Men sådan gør man åbenbert ikke på Børsen, endnu.
Er det nu nødvendigvis også bare endnu et dumt BWF-statement?
Det kommer vel an på, hvad der konkret ligger i planen.
Som skrevet står henviser børsenbloggeren ikke til hvor målsætningen er anført; så det kan være sagt af Obama eller en sekundant til et pressemøde, skrevet i en pressemeddelelse, en rapport eller for den sags skyld være nævnt til en eller anden fundraiser-festmiddag for SMV-organisationer. We just don’t know. – og jeg orker ikke bruge tiden på at finde den.
Elendig journalistik. Jeg vil have citater, fraser, navne, henvisninger, jeg kan google.
Dom og svovl!
@Jacob.
Ja, det er hamrende dumt.
“At staten skal iværksætte et ”program”, der skal identificere i alt 5.000 små virksomheder med eksportpotentiale og så hjælpe dem i gang.”
Det er jo den gode gamle planøkonomiske pick-the-winner som har gået sin serjs gang verden over ved altid at ende som en kæmpe fiasko. Hvis politikerne og deres embedsmænd vitterligt ville være i stand til at udvælge fremtidens succeser burde de jo starte egne joint-venture firmaer og høste milliarderne. Det gør de jo selvfølgelig ikke fordi det kan de ikke, og derfor vil de ikke satse deres egne penge. Skatteydernes penge er jo så dejligt risiko frie, så dem bruger de istedet for.
@ Rasmus Ole Hansen: Jeg betvivlede ikke, at det var dumt, men at kritikken mod det hovedsageligt burde være BWF.
Om det er eller ikke er BWF kommer an på, hvor langt vi vælger at strække netop BWF. Bastiats eksempel omhandler direkte ødelæggelser af ting; men hvis vi udstrækker den til at betyde ekspropriation af ejendomsret, hvilket jeg mener er fuldt forsvarligt, kan vi netop anskue statsmagtens tvangsudskrivning af skatter og efterfølgende forbrug som en ødelæggelse i lyset af BWF.