De færreste dansktalende personer ved ikke, hvad briller er. Skal vi begå os på engelsk taler vi om spectacles eller glasses – og skal vi kommunikere ”briller” til en kineser, uden at vi taler kinesisk, kan vi lave fagter så kineseren kan forstå, hvad vi hentyder til. Brillen er en materiel genstand, der er alment kendt og som er det samme, uanset hvordan vi konkret udtaler den.
Men hvad med begreber, der udtrykker ikke-materielle genstande/tilstande/o.l.? Hvordan skal vi kommunikere dét, at være liberal og det at være liberalist – f.eks. til en brite eller en kineser? Kan vi tage for givet, at vores forståelse af ordene er den samme som de andre personers? Og hvis ikke, hvad gør vi så? – Kan man, til at begynde med, egentlig sige, at der er en egentlig fælles forståelse af ordene på dansk?
Jeg kommer over de næste par dage til at blogge lidt mere om den semantiske forvirring, for så vidt angår et par centrale begreber indenfor frihedsorienteret ideologi og økonomi. Indtil videre, foranlediget af en klumme på 180grader, vil jeg dog lige bemærke følgende om ordene liberalist og liberal:
På dansk er der nogen der vælger at sondre imellem det at være liberal og det at være liberalist. Ifølge Torben Mark Petersen er der en forskel på de to begreber: Man er liberal, når man kan tilslutte sig, at der skal være ”højt til loftet, frisind og [et ønske] om mangfoldighed”, medens man er liberalist, når man ”…blot … anerkender andres lige rettigheder…”
At der heri er en materiel forskel er ikke umiddelbart; men jeg har flere steder set, at man foretager en sondring imellem de to ord. Om end det ikke nødvendigvis er samme sted, sondringen foretages. Personligt sondrer jeg ikke imellem de to begreber, som så vidt jeg forstår, begge er udtryk for det, man kan kalde to sider af samme sag.
Hvad siger Den Danske Ordbog?
Liberal:
“positiv og tolerant over for selvstændig tænkning, personlig frihed og fornyelse og som er tilhænger af eller bygger på liberalisme som ideologi” (tillægsord)Liberalist:
“person der er tilhænger af liberalisme som ideologi” (navneord + fælleskøn)
Og for lige at få den med:
Liberalistisk:
“vedr., tilhørende eller præget af liberalisme som ideologi” (tillægsord)
Tja, Så er det vel på det rene?
… Nej, nok ikke. Ord udvikler sig jo hele tiden…
Sondringen mellem de to ord er meget irriterende og lidt dum. Jeg bryder mig ikke meget om den, for det er klart det burde betyde det samme, ikke desto mindre er den meget gennemgående og det er vel i al væsentlighed sådan, at liberal er et næsten entydigt positivt ord, mens liberalist er en mere snæver, ofte negativ betegnelse. Med liberal så tilkendegiver man en støtte til det liberale politiske systems grundforudsætninger og med liberalist så er der også det økonomiske perspektiv. Det er i hvert fald sån jeg oplever skellet i daglig tale, når folk siger, at de er liberale men ikke liberalister.
Jeg er tilbøjelig til at lade mig overbevise af Hans Henrik Juhl, som mener, at “liberalist”, pga. -ist-endelsen, har negative konotationer. Ikke desto mindre sondrer jeg ikke personligt imellem ordene, da jeg ikke kan se, at en sondring – ihvertfald for så vidt angår ordenes indhold – er berettiget.
Ordbogsdefinitionen læner sig vel faktisk op af udlægningen i Torbens klumme?
Ja, i den forstand, at Torbens klumme, når alt kommer til alt, beskriver to ord der betyder det samme.
Hvordan er sondringen mellem liberal/liberalist, i forhold til social/socialist?
Hej Jan,
Prøv at se Den Danske Ordbog, der er baseret på Korpus 2000:
* http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=social
* http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=socialist
Der er en markant forskel på den måde de to ord bruges; så stor en forskel endda, at man ikke kan sige at social/socialist er analogt med liberal/liberalist.
Hej Nikolaj,
Jeg er ikke uenig. Jeg syntes egentlig bare at de 2 begrebspar burde være analoge.
I en politisk sammenhæng, ja. Men jeg tror ikke det ville være alt for godt hvis det skete, at socialisterne fik “patent” på at være sociale. Ihvertfald så længe, vi også definerer “markedet” som en spontant-opstået social proces…
Nej selvfølgelig skal socialisterne ikke have patent på at være sociale. Liberalister er jo heller ikke de eneste der er liberale i ordets brede forstand. Socialister har jo deres hang til personlig frihed, som er et liberalt træk, ligesom at konservative, typisk har økonomisk frihed, som liberalt træk.
Liberalisten har så både personlig OG økonomisk frihed, som sin primært definerende faktor.
Enig, enig!