Mads Øvlisen – den fordømmende shaman

Witch Doctor

Image by Felix42 contra la censura via Flickr

Mads Øvlisen, der for de uindviede har en fortid som direktør på Novo, er formand for det statslige CSR-Råd, og har i sin egenskab heraf til opgave både at formane og fordømme: Formane såkaldt ”samfundsansvar” over for landets virksomheder og offentligt fordømme de, der påpeger den manglende dokumentation for, at det påtvungne ”samfundsansvar” rent faktisk skaber større nytte.

Dette ”samfundsansvar”, dét, som de rigtigt smarte kalder corporate social responsibility, har egentlig ikke noget med et ansvar at gøre. Ikke i ordets gængse betydning. Økonomi- og Erhvervsministeriet definerer samfundsvansvar på denne måde:

Ved virksomhedernes samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter.

For at sørge for at virksomhederne frivilligt ”integrerer” disse hensyn, har vi i Danmark en ny lov der siger, at virksomheder der vælger ikke at integrere hensynene, skal udstilles, så vi alle kan pege finger af dem og vende dem rygge. Det er en ganske smart strategi, fordi den både forekommer raffineret og klam på én og samme tid.

I en kommentar i Berlingske Tidende er Mads Øvlisen i sin formanende rolle. Havde det ikke været fordi at han var så kendt en person skulle man næsten havde troet, at CSR-Rådet havde fløjet en tredjeverdens-shaman ind bare til det formål, at fremstamme nogle løse påstande og halvbagte sandheder.

Vrøvlet kan læses her.

Socialismens umulighed: Hayek versus Mises

I en lille kamp pr. proxy er her, hvordan hhv. Jörg Guido Hülsmann og Hans-Hermann Hoppe forklarer F.A. Hayek og Ludwig von Mises‘ argumenter imod socialisme.

F.A. Hayek

the impossibility of socialism stems from its inability to communicate dispersed knowledge… Information about the particular circumstances of time and place can never be centralized. It necessarily exists in dispersed form and yet it can be communicated by the market prices of capitalist societies. Only capitalism is thus capable of solving the knowledge problem.

Jörg Guido Hülsmann, Knowledge, Judgment, and the Use of Property, Review of Austrian Economics 10(1), s. 23ff

Ludwig von Mises

If there is no private property in land and other production factors, then there can alsobe no market prices for them. Hence, economic calculation, i.e., the comparison, inlight of current prices, of anticipated revenue, and expected cost expressed in terms ofa common medium of exchange—money—(thus permitting cardinal accounting operations),is literally impossible. Therefore, socialism’s fatal error is the absence of privateproperty in land and production factors, and, by implication, the absence of economic calculation.

Hans-Herman Hoppe, Socialism: A Property or Knowledge Problem?, Review of Austrian Economics 9(1), s. 143ff.

Liberalismens to kampe

En anmeldelse af den bog, som overraskede mig så meget, indledes med denne passage:

Classical-liberal scholars today are engaged in the battle for liberty ontwo fronts. In the academy generally, they are fighting for liberty as aprimary value, against scholars (“liberal” and conservative alike) who arewilling to sacrifice liberty for the sake of other values and who thuschampion the continued growth of governmental power. Hence, mostmodern classical-liberal scholarship aims at advocating a lessened role forgovernment in civil society. But modern classical liberals are also engagedin a second scholarly struggle, among themselves: the debate betweenthe “minarchist” and anarchist camps of modern libertarianism, adebate over the legitimacy of government itself.

Hold da ferie for en (positiv) overraskelse!

A recent picture of Randy Barnett

Randy Barnett

Indtil for et par dage siden anede jeg ikke hvem Randy E. Barnett var. Jo, jeg havde vistnok læst hans navn et par steder, men praktisk set viste jeg at han var amerikaner, at han var jurist, at han var publiceret i en lang række af USA’s tungeste juridisk-akademiske tidsskrifter, og jeg vidste ikke, at han havde skrevet en helt utroligt god bog med titlen The Structure of Liberty.

Dér hvor jeg bor, har jeg gratis adgang til en række bøger som Oxford University Press har udgivet og som forlaget har lagt ud til læsning på nettet. Jeg sad og bladrede deres katalog igennem for at se, om der nu var noget der kunne fange min interesse og minsandten om ikke titlen The Structure of Liberty vakte min interesse.

Titlen sagde mig, at der var tale om en bog som behandlede frihedsbegrebet på en systematisk måde; men derudover havde jeg ingen idé om indholdet. Faktisk troede jeg, at der ville være tale om en slags Dworkiansk-Rawlsiansk behandling af emnet. Jeg tog fejl!

Mens jeg læste indledningen var der nogle ord hist og pist der sagde mig, at det her ikke var nogen helt almindelig retsfilosofisk bog: Jeg læste ord som ”knowledge”, ”interest” og ”power”, og jeg så begreber som ”rule of law”, ”polycentri” og sørme ikke, om F.A. Hayeks navn også blev nævnt – i teksten og ikke blot i en fodnote!

Hvad fanden var det lige jeg havde fået fat i? Der er for pokker da ingen der nævner F.A. Hayek i en retsfilosofisk monografi? Og da slet ikke, hvis den er udgivet på det forlag? Forvirringen blev ikke mindre af, at bogens skriftlige form var… tja… konform. Den mindede egentlig om så meget anden litteratur fra genren, så hvad var det lige jeg havde fat i?!?

Efter at have læst mere i bogen stod det imidlertid klart: Der var ganske enkelt tale om en klassisk-liberal monografi udi retsfilosofi; tilmed med en tydelig anarko-kapitalistisk tone. Hvor bizzart. Hvor forfriskende!

Jeg har i min frie tid her i dag læst lidt mere i bogen og er nået frem til, at jeg bliver nødt til at eje den. Ganske enkelt; også selvom jeg egentlig har afskrevet den naturretlige forståelse af, hvad ret er. Bogen er simpelthen for god til ikke at eje.

- Men hvor mærkeligt er det ikke, at jeg sådan skulle støde på den ved et rent tilfælde?

Offentlighed i embedsmændenes løn, stilling og stabsfunktioner

Den britiske regeringskoalition har en politik om, at der skal være større offentlighede i forvaltningen. Det har bl.a. medført, at man nu kan offentliggøre nogle interessante diagrammer, som viser navne, titler og lønniveauer for embedsmænd i ledende stillinger og ikke mindst, hvor mange personer de har tilknyttet dem selv i forskellige stabsfunktioner. Derudover vil de lønomkostninger der er forbundet med driften af de ledende embedsmænds stabsfunktioner blive offentliggjort.

Som verden ser ud herfra hvor jeg sidder, er dette et godt og nødvendigt tiltag, som vi kun kan efterligne her til lands i et for langsomt tempo.

Attorney General’s Office

Cabinet Office (including Prime Minister’s Office)

Crown Prosecution Service

Department for Business, Innovation and Skills

Department for Communities and Local Government

Department for Culture, Media and Sport

Department for Education

Department of Energy and Climate Change

Department for Environment, Food and Rural Affairs

Department of Health

Department for International Development

Department for Transport

Department for Work and Pensions

Foreign and Commonwealth Office

Government Office Network

Home Office

HM Crown Prosecution Service Inspectorate

HM Revenue and Customs

HM Treasury

Ministry of Defence

Ministry of Justice

National Offender Management Service

Northern Ireland Office

Treasury Solicitor’s Department

Scotland Office and Office of the Advocate general for Scotland

We know the information is not perfect, but we’d rather publish what we have at this stage. We want to be transparent about corporate data, but we do not want to publish the public’s personal details. Personal privacy is the bedrock of a free society, and is as important a guiding principle for this government as transparency.