Image by Felix42 contra la censura via Flickr
Mads Øvlisen, der for de uindviede har en fortid som direktør på Novo, er formand for det statslige CSR-Råd, og har i sin egenskab heraf til opgave både at formane og fordømme: Formane såkaldt ”samfundsansvar” over for landets virksomheder og offentligt fordømme de, der påpeger den manglende dokumentation for, at det påtvungne ”samfundsansvar” rent faktisk skaber større nytte.
Dette ”samfundsansvar”, dét, som de rigtigt smarte kalder corporate social responsibility, har egentlig ikke noget med et ansvar at gøre. Ikke i ordets gængse betydning. Økonomi- og Erhvervsministeriet definerer samfundsvansvar på denne måde:
Ved virksomhedernes samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter.
For at sørge for at virksomhederne frivilligt ”integrerer” disse hensyn, har vi i Danmark en ny lov der siger, at virksomheder der vælger ikke at integrere hensynene, skal udstilles, så vi alle kan pege finger af dem og vende dem rygge. Det er en ganske smart strategi, fordi den både forekommer raffineret og klam på én og samme tid.
I en kommentar i Berlingske Tidende er Mads Øvlisen i sin formanende rolle. Havde det ikke været fordi at han var så kendt en person skulle man næsten havde troet, at CSR-Rådet havde fløjet en tredjeverdens-shaman ind bare til det formål, at fremstamme nogle løse påstande og halvbagte sandheder.
Vrøvlet kan læses her.
