Image via Wikipedia
Der kan siges meget ondt om Danmarks Radio og dertil er tre fjernsynsprogrammer ikke nok. Samuel Rachlin, der i en stor del af sin karriere var journalist på de statskontrollerede medier, er temmelig ligefrem, når han beder sine tidligere kolleger om at komme ned fra den høje hest og indrømme det, som alle vi andre kan se: At de propaganderede for totalitært-kollektivistiske synspunkter i en tid, hvor de totalitært-kollektivistiske statsmagter øvede militære landgangsmanøvre og placerede atommissiler, hvis eneste formål var at udslette de større byer i søde, rare, lille Danmark.
For en mere nutidig vinkling på den dårlige danske “journalistik” er Rachlin også leveringsdygtig i berettiget kritik:
…Og en mand som Poul Høi (Berlingske Tidendes korrespondent i USA, red.) burde man se lidt nærmere på. Han fik i sin tid Cavlingprisen, men spørgsmålet er, om han ikke stedet skulle have haft oversætterprisen, siger Samuel Rachlin.
Poul Høi, som det skal siges fordriver en udemærket blog på Berlingske p.t., har været en sand mester udi i plagiering, hvilket de herre Punditokraterne har bemærket ved gentagende lejligheder, men som, vistnok, ikke har haft nogen nævneværdige konsekvenser for Høi selv.
