Image by arboltsef via Flickr
Ole Birk Olesen skriver i sin nyeste leder på den liberale netavis 180grader:
Konservative partimedlemmer har en lang tradition for at bruge beskidte tricks imod deres partifæller i den interne kamp om titler og positioner til sig selv. I intet parti andet parti har man i de seneste 40 år stukket så mange knive i hinanden som hos de Konservative. Hos disse mennesker, der om sig selv hævder, at de er vogtere af den gode moral og de borgerlige dyder i samfundet, har der hersket en “går den så går den”-attitude og en mangel på almindelig anstændighed i omgangen med andre mennesker, som overgår alt, hvad dansk politik ellers kan byde på. Der er tale om en helt særlig partikultur, som var lige ved at lægge Det Konservative Folkeparti i graven i 70′ernes kampe mellem Erik Haunstrup Clemmensen og Erik Ninn Hansen og i 90′ernes stridigheder mellem Per Stig Møller og Hans Engell.
Først og fremmest en bemærkning om tonen i citatet; den er meget skarp. Nogen ville sikkert sige for skarp. Ikke desto mindre er de to første sætninger faktuelle, den tredje en antagelse og den fjerde og sidste forklarende og samlet set forekommer citatet korrekt. For så vidt angår attitude-antagelsen kan der meget vel være noget om snakken; det er ihvertfald en diskrepans imellem hvordan konservative politikere prædiker og så hvordan de handler (landspolitisk set i et historisk perspektiv).
Spørgsmålet er vel bare det, om man entydigt kan tale sige, at det er en ulempe for Det Konservative Folkepartis politikere, at det er sådan. Det mener jeg ikke umiddelbart man kan. For så vidt kan man tale om en konflikt imellem hvordan politik er og hvordan politik bør være; en kamp imellem realisme og idealisme.
Aha. Det er derfor de konservative har har så travlt med at stramme “knivloven”
Med dem ved magten bliver det snart kun muligt at købe skiveskåret franskbrød og korteletter/hakket kød.