Cover via Amazon
Når jeg for tiden ikke bruger tid på specialet sidder jeg og hygger mig med nogle af de “klassikere” indenfor retsfilosofien, som jeg ikke har fået læst endnu. I den anledning stødte jeg på dette citat fra John Austin, som kort og godt rummer essensen af retspositivismen.
Spørgsmålet er: Er du enig i citatet?
A law, which actually exists, is a law, though we happen to dislike it, or though it vary from the text, by which we regulate our approbation and disapprobation.
– The Province of Jurisprudence Determined
Retspositivisme er en blandt flere retninger indenfor retsfilosofien. Den kan koges ned som gående ud på: 1) At “ret” er menneskeskabt; og 2) at der ikke er nogen som helst sammenhæng imellem “moral” og “ret”.
Inspirationen fra Hume er tydelig. Med retspositivismen i hånden, har mangen socialist haft et mægtigt værktøj, som har gjort sin nytte, som når f.eks. velfærdsstaten skulle kunne retfærdiggøres.
Nikolaj: Min uppfattning är att många liberaler har missförstått rättspositivismen och klandrar den för socialism, välfärdsstat och annat när den i själva verket primärt handlar om att klargöra vad begreppet “lag” innefattar, inte vad lagar ska innehålla. Man kan mycket väl vara rättspositivist och klassisk liberal, vilket jag argumenterar för i artikeln “Legal positivism and property rights: a critique of Hayek and Peczenik”, som måhända kan intressera dig.
Jeg har faktisk læst netop din artikel for et par år siden og skal gerne indrømme, at jeg har henvist til den et par gange, hvis jeg har været i en samtale, hvor Hayek og hans syns på retspositivisme var oppe og vende. Den er rigtigt god og jeg er fuldstændig enig.
Når dét så er sagt, har retspositivismen unægteligt været et nyttigt værktøj for den anden fløj.
Pingback: Frihed som begreb | Verden fra min altan