Der har på det seneste været skrevet meget om den danske investeringsbank Saxo Bank. Især i Børsen og Berlingske.
Først var der historien om de utilfredse kunder, der i månedsvis - via gratis spalteplads i Børsen – kunne fortælle og genfortælle den samme gamle traver om, at Saxo Bank skulle have handlet uhæderligt overfor dem.
Saxo Bank selv kunne ikke svare igen. Det er nemlig ulovligt for en bank at udtale sig om kundeforhold, med mindre der foreligger et samtykke fra kunden. Og helt ærligt: Hvad er sandsynligheden for, at det vil ske? We have a good thing going for us – why ruin it?
Saxo Bank sagsøgte heldigvis de utilfredse (tidligere) kunder. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er det ikke. Det er kun gennem en åben retssag, at banken mulighed for at udtale sig om de ellers så hemmelige kundeforhold.
Så var der også Finanstilsynet, der havde lavet en kontrol af bankens procedurer – som tilsynet har pligt til. Det kom der en rapport ud af. Rapporten er i sig selv et sobert formuleret dokument. Man burde heller ikke kunne forvente andet, når nu den er formuleret af embedsmænd. Det samme kan imidlertid ikke siges om de udtalelser, Finanstilsynets direktør fremførte direkte for åben skærm i TV2 News.
Hér blev der ikke lagt finger imellem og det er næsten som om, at Finanstilsynet, da de skrev rapporten, også lavede en “den her vil journalisterne elske”-version. I interviewet sagde direktøren, at Saxo Bank “har handlet ulovligt”. At der med andre ord er tale om et faktum; og at en sigtelse, tiltale og efterfølgende dom blot vil være en formalitet.
Men sådan hænger verden ikke sammen. Det burde Finanstilsynets direktør også vide. Hvis han ikke mener, at Saxo Banks procedurer er okay, så foretager han en politianmeldelse. Men en politianmeldelse konstituerer ikke i sig selv et faktum. Alle kan jo politianmelde alle i det her land; det er anklagemyndighedens arbejde – ikke Finanstilsynets! – at vurdere, om der er et grundlag for at rejse sigtelse og tiltale. Derefter er det op til domstolene – igen: ikke Finanstilsynet! – at afgøre, om banken rent faktisk har handlet ulovligt eller ej. Det er noget domstolene overvejer på baggrund af den jura og de fakta, der fremlægges for retten. Resultatet vil være velbegrundet og først når der er faldet dom, vil vi vide, om Saxo Bank har handlet ulovligt. Ikke før.
Begge forløb er beskæmmende. Men velnok især det sidstnævnte. Heri er der jo trods alt en offentlig myndighed indblandet; og man burde jo forvente, at sådanne myndigheder har visse standarder man gerne så overholdt.
Som jeg ser det, siger de to tilfælde egentlig mere om retsikkerheden i Danmark, end de gør om Saxo Bank.
Det med, at utilfredse kunder udtaler sig til en avis, kan man selvfølgelig ikke gøre så meget ved. Det er deres ret. Men at man skulle være afskåret fra helt at kunne tage til genmæle i offentligheden, når det nu det er hér anklagerne er fremførte, er beskæmmende. Det burde får enhver, der tror på retsikkerhed, til at rynke på brynet.
Og at en offentlig myndighed – nærmest uden videre – kan have lov til at lege dømmende magt for åben skærm, skal simpelthen stoppes her og nu. Finanstilsynet er en myndighed og dens ansatte, herunder direktøren, bør opfører sig som de embedsmænd de nu og engang er. De skal vide, at de hører til i den 2. statsmagt og ikke den 3.
Måske det var, at man skulle sende dem en kopi af grundlovens § 3? Så svær er dén bestemmelse altså heller ikke at læse eller forstå.
Men egentlig handler alt det her måske om noget langt mere simpelt: En manglende forståelse. Saxo Bank er en investeringsbank og dermed en institutionstype, vi ikke rigtigt kender til i Danmark. Vi tror det er en almindelig bank, hvor man kan optage lån til hus, forbrug og have et visa/dankort. Her til lands er der en god tradition for, at småsparer som jeg selv, glædeligt lader vores almindelige banker lænse os for penge i gebyrer og jeg ved ikke hvad, når vi forsøger at placere vores midler i andet end en indlånskonto med 0,00025 % i rente. Ja måske kan vi endda godt lide den lidt beskidte følelse af at blive taget bagfra af banken. Så kan vi være med i klubben af idioter, der kan fortælle med på historien om, hvor ond og dum vores bank nu er ved os.
Saxo Bank er egetlig bare et IT-firma, der har et stykke software, som formidler køb og salg. Det er engetlig ret simpelt.
Med Saxo Banks platform (Saxo Trader) har næsten alle mennesker en uhørt frihed til at placerer deres egne penge i ting og sager, som ens almindelig bank ikke giver lov til.
Hvis jeg f.eks. vil investere penge i aktier på en udenlandsk børs, er det en noget så kompliceret proces i min almindelige bank. På Saxo Trader gør man det bare. Man kan også spekulere i valuta eller guld! Hvor fedt er det ikke! Tænk sig, at jeg med dette stykke software på min computer, lige pludselige kan befri min bankkonto fra en kedelig nul-tilværelse og rent faktisk forsøge mig med at få dem til at yngle?
Risikoen er selvfølgelig min egen; jeg kan tabe dem. Men jeg spørger bare: Og hva’ så? Det er jo mine penge!
