Lene Espersen = FAIL

Lene Espersen – og dermed også det parti hun tegner – er i færd med at nedsmelte. Mine beregninger viser, at der ikke længere er nogen argumenter for at støtte partiet. Derfor vil jeg opfordre de mange konservative partimedlemmer der er blevet i partiet for herfra at “ændre det indefra” til at gøre op med sig selv, om det virkelig er værd at blive i partiet. Med andre ord: Er det ikke snart på tide at sige farvel og tak?

Om det var Bendt Bendtsens “format” ved jeg ikke, men i hans partiledertid blev det gang på gang sagt, at topskatten skulle sænkes eller helt fjernes. Det var et konservativt mål at få den fjernet; så fjernes det skulle den. Dengang var Lene Espersen nummer to i partiet; og hun var selvfølgelig meget imod topskatten. Efter den seneste skattereform lavede hun endda en helt særlig hjemmeside, hvorfra hun fortalte, at det var godt, at skattesystemet var blevet gennemført en skattereform… Altså den skattereform, som man lige har annulleret nogle dele af. Og tilmed er stolte af det!

Det er ikke pænt at tale grimt om mennesker. Men jeg er begyndt at få samme indtryk af Lene Espersen, som jeg har af Helle Thorning. Det er lidt svært at forklare: Når jeg ser Helle Thorning i fjernsynet, får jeg en fornemmelse af, at jeg egentlig bare ser på en tom skal i menneskeform, som står og snakker. Snakker, snakker, snakker. Der bliver sagt meget – men der er ingen mening i det. Når jeg ser på Helle Thorning ser jeg en kvinde, der er blank. Helt og aldeles blank. Sådan er jeg også begyndt at have det med Lene Espersen.

Lene Espersens grundlovstale var et regulært coup de grâce til det borgerlige projekt. Du ved det projekt der handler om, at du selv skal bestemme over dit liv. Du kender, trods alt, dig selv bedre end statens embedsmandsværk gør.

Hun formastede sig således til at sige:

Vi konservative er så altafgørende for landets fremtid – for vi vil ikke tillade den løbske liberalisme a la Liberal Alliance og Saxo Bank, hvor alle er deres egen lykkes smed og fanden tager de sidste

Lene Espersen er med andre ord imod alt det, som Liberal Alliance står for. Men hvad står Liberal Alliance for? Liberal Alliance vil afskaffe topskatte, tilbagerulle nanny-staten, fjerne efterlønne og reformere dagpengesystemet.

Det er fire punkter, som jeg ellers skulle mene var ganske borgerlige. Punkter, som endog en konservativ kunne støtte op om. Jeg kan godt lide at læse bøger, så lad mig lige slå op i nogle af de bøger jeg har ved hånden… to sekunder… Jo. Den er god nok. Det er rent faktisk borgerligt, at være imod topskatten, at ville tilbagerulle nanny-staten, at ville fjerne efterlønne og vil reformere dagpengesystemet! Ja rent faktisk, så er disse fire ting endda ikke engang så borgerlige, at det gør noget. Von Mises, Hayek og ikke mindst Seldon ville havde gået endnu længere i deres tid — ligesom flere af os vil det i vores.

Lene Espersens udtalelser bør give anledning til overvejelser. Hun har med dem sendt sit parti ud på en kurs, der fordrer af sine medlemmer, at de seriøst overvejer, om Det Konservative Folkeparti er et levedygtigt parti; og om det er et parti, der arbejder for principper, som man selv kan stå inde for.

Hvis DU er blandt de medlemmer der siger, at de hellere vil ændre partiet indefra, fremfor at melde sig ind i f.eks. Liberal Alliance, så husk på, at det parti du vil reformere, p.t. er lodret uenig i meget af det, som du rent faktisk selv synes er fornuftigt. Det som DU mener, det er ikke konservativ politik. Hvordan har du det egentlig med det?

I går opfordrede Anders Samuelsen Lene Espersen til at dokumentere sine påstande i et fint indlæg i Berlingske Tidende. Forestil dig, at indlægget ikke var skrevet til Lene Espersen, men til dig. Hvordan ville du svare på spørgsmålene?

“There is still a clear downward trend in taxation”

I Schweiz kan du forhandle med myndighederne

- en vidunderlig overskrift, som er hente fra en artikel fra Bloomberg. Er det Danmark der beskrives? Nej, selvfølgelig ikke. Det er Schweiz, der med sine 26 næsten selvstændige kantoner og svage konføderalregering ikke blot har verdens nok mest fornuftige statskonstruktion, men tilmed et gevaldigt konkurrencepræget klima kantonerne imellem.

Det hele handler om vækst og velstand; de to ting i verden, som staten ikke kan skabe men kun begrænse. Og I Schweiz har man ikke tænkt sig at være begrænsende!

Swiss corporate tax rates, including a federal rate of 8.5 percent, range from 11.8 percent in the town of Pfaeffikon in Schwyz to 24.2 percent in Geneva, according to tax consultant Mattig-Suter & Partner. That compares with a corporate tax rate of 28 percent in the U.K. and 35 percent in the U.S…

…Ineos, the world’s third-largest chemicals company, said in March it aims to save about 450 million euros ($547 million) in tax over four years by moving to Vaud.

Selskabsskatten er i Danmark 25 %. Hertil kommer den fordelagtige regel om skattefrie overførelser indenfor koncerner (som igen har været på sin årlige rundtur i medierne), som jeg mener vi skal være stolte af og værne om. Så på papiret ligger vi egentlig ikke på den lade side; selvom vi må erkende, at vi er med i et race to the bottom – hvilket der ikke er det fjerneste galt i. Med mindre, at vi ikke når bunden før de andre!

Men når man så står overfor at skulle flytte sin virksomhed til Schweiz, skal man så bare betale en eller anden fastsat skattesats? Nej, i Schweiz gør de nemlig noget, som er rigtigt, rigtigt smart: Man forhandler sig frem til en skat. Når en virksomhed overvejer at flytte til landet, indgår den samtaler med skattemyndighederne i en række kantoner. Virksomhedens advokater og revisorer indgår så en aftale med myndighederne i den kanton de bedst kan lide, og i denne aftale fastsætter man den skattesats/-rabat, som virksomheden opnår.

Jeg medgiver, at det ikke er en ret solidarisk løsning. Men det er en menneskelig løsning; en fredelig overenskomst, som er indgået imellem to velvillige parter. Her er der ikke noget med, at staten bare kommer og sådan forlanger. Det er meget høfligt. Det er meget dejligt.

Og for lige at afslutte på endnu et citat: Regeringen og de øvrige socialistiske partier i Folketinget taler meget om, at viden og research er “vejen frem” osv. Det mener de selvfølgelig også i Schweiz – og her gør de også noget ved det.

Geneva targets companies that create “high-value jobs” and invest in research and development activities as the canton competes with centers such as Dubai and Singapore, according to Daniel Loeffler, director of the Geneva Economic Development Office. One job in a multinational company will create about 2.6 local jobs, he said.

Euro’en er død om fem år

- dette (glade!) budskab videreformidler Børsen i dag i en lakonisk artikel på sin hjemmeside:

Om fem år eksisterer euroen ikke i den nuværende form. Så klar er meldingen fra en række ledende britiske økonomer. Flere af dem regner med, at Tyskland bliver det første land, som forlader den fælles europæiske valuta.

Desværre står der ikke i artiklen, hvilke “ledende økonomer” i London der har udtalt sig. Man henviser heller ikke til en rapport, et working paper eller i det mindste til den artikel, som citatet oprindeligt stammer fra. Det ret irriterende, for jeg vil gerne vide, hvordan de kan komme med en trods alt så skråsikker prognose. 5 år er ikke lang tid.

Nazister i rummet

Inglorious Bastards var som bekendt en rigtigt kedelig film film; nok Quentin Tarantinos værste film til dato, hvis du spørger mig. I samme genrer kommer der nu en ny film, som hedder Iron Sky, som jeg håber bliver bedre!

Eller rettere: Den ér bedre! Jeg mener, hvad kan man ellers sige om en film, hvor der er Luftwaffe-UFO’er og hagekorsformede rumstationer!

Netpirateri

Netpirateri er et stort problem for musik-, film og spilbrancherne. Det mener stort set samtlige organisationer, somrepræsenterer personer og virksomheder, der er indehaver af immaterialrettigheder, for ikke at sige Dansk Industri og – ikke overraskende – Europa-Kommissionen. Jeg er enig i, at der ét stort problem på området – men det er ikke det samme, som det disse organisationer mener det er.

Og for lige at få det på plads, så er dette ikke et indlæg pro eller contra immaterialrettigheder; mine holdninger på dette punkt, er fint udtrykt i min nu lidt ældre artikel på Liberator. Det er heller ikke et indlæg pro eller contra disse rettighedshaverorganisationer, som kunstnere tvinges til at være “medlem” af. Ja, det handler endda heller ikke om Europa-Kommissionens noget forkvaklede syn på verdens sande tilstand.

Det handler derimod om prismekanismen. Og det kan siges kort.

Så snart der ikke er ubegrænsede mængder af en varer, får varen en værdi. Værdien udtrykkes i en økonomi som vores, som oftest i en pengebeløb. Hvilken konkret værdi en varer får, afhænger af udbuddet og efterspørgslen – og mere generel af katallakcien: Den orden der opstår, når mange mennesker gensidigt afstemmer deres handlinger til hinandens.

Denne prisfastsættelsesmekanisme giver det mest “korrekte” resultat, når stater og organisationer undlader at intervenere, foretage rent seeking osv. Desværre er der netop megen rent seeking og intervention i økonomien; og det er derfor ikke noget under, at prisen på en CD eller DVD ikke bestemmes af aftalens parter, men tværtimod fastsættes stort set ensidigt af sælger selv – med støtte i de strukturer den interventionistiske økonomi opstiller; og med ryggen dækket af den magt, som de statssanktionerede monopoler giver i form af immaterialrettigheder, der kan håndhæves umiddelbart ved domstolene.

Grunden til at der er pirateri er ikke, at mennesker gerne vil stjæle.

Grunden til at der er pirateri er, at prismekanismen ikke får lov til at virke.

Hvorfor skal man betale 75 kroner for at se en film i biografen? Hvorfor lige denne pris? Hvorfor koster et konsolspil 500 kroner? Afspejler disse priser værdien? For nogen gør den måske; for andre gør den det helt sikkert ikke.

Radiohead udgav engang et album via nettet. Hér kunne samtlige mennesker der ville downloade det selv bestemme hvor meget de ville betale for det; helt selv. Det var en stor succes.

Hvorfor gør man ikke det i biografen? Hvorfor kan jeg ikke vente med at betale til efter jeg har set filmen? Hvis den er god skal jeg nok betale; hvis den er dårlig betaler jeg selvfølgelig også — bare ikke ret meget.

Prisen på disse “piratbare” varer et en væsentlig årsag til, at der er pirateri. Hvis min opfattelse af værdien ikke flugter med sælgers, så har vi et problem. Og jo større afstand der er imellem vores opfattelser, desto større incitament har jeg til at begå pirateri.

Og nu skal vi jo heller ikke glemme den inddeling af verden, som rettighedshaverne har lavet. Det er denne inddeling der er skyld i, at jeg ikke kan leje gode film over nettet i Danmark. Eller bruge Spotify — med mindre altså, at jeg gør brug af nogle ninjatricks og derved snyder systemet til at tro, at jeg bor i et andet land (hvilket jeg dog ikke har orket at bruge min tid på).

Jeg kan udemærket godt forstå, at en danskoversættelse af en engelsk bog er lidt dyrere end den engelske original; der har jo trods alt været en oversætter ind over. Men når vi taler om film og musik oversætter vi jo ikke. Hér er der tale om digitale tvillinger, der er komplet identiske ligegyldigt om jeg ser eller lytter til mediet i USA eller Danmark. Hvorfor i al verden skal jeg i Danmark ikke have mulighed for at se filmen på samme tidspunkt som mit amerikanske medmenneske – og til samme pris (vi ser lige bort fra moms’en)?

Problemet med pirateri er ikke pirateriet i sig selv; men det pirateriet søger at bekæmpe: En perverteret prisfastsættelse, der beskytter sælgere, der har et produkt, de ikke kan sælge.