Jeg var en kort stund ganske betaget af Ayn Rand, hendes politiske filosofi “objektivismen” og hendes bøger. Hendes bøger stadig (rigtigt) gode og bør læses; og hendes pointer for mig at se nærmest evigt gyldige. Mellemregningerne derimod…
I en nøddeskal er objektivismen et tankesæt, der forsøger at forklare, hvorfor man skal forsage det bestående (læs: socialistiske) system og erstatte det med et frit samfund. “Forsøger” fordi, at det system Ayn Rand stabler på benende ikke er et frit samfund i den gængse forstand, men vel nærmest en art kreativt værksted, baseret på en spartansk overlevelsesfilosofi.
Ayn Rands påtænkte samfundsstruktur er ligeså lidt liberalisme, som Hans Hermann-Hoppes er det.
Case in point kunne f.eks. være Rands og objektivisternes holdning til intellektuel ejendom. Et område, hvor man nærmest forguder det statssanktionerede monopol. Eller måske fornægtelsen af, at et væsentligt karakteristikum for menneskets udvikling netop er viljen og evnen til at være sociale og indgå i fællesskaber – og at selv ufrivillige fællesskaber historisk set har været med til at drive den menneskelige civilisation frem.
Den kreative tanke er unægtelig menneskelig og individuel; egoistisk om man vil. Udvikling skabes af mennesker, der handler sammen i et fællesskab, og ikke af institutioner – men de skabes indenfor et institutionelt paradigme og på baggrund af en fælles historie.
Stort set enig i dine Rand betragtninger, men mht. Hoppe tror jeg, du er hoppet på den i vore kredse populære Hoppe-er-en-ekstrem-homofob-og-kultur-konservativ-intolerant-gammel-gnaven-mand: http://www.lewrockwell.com/blog/lewrw/archives/58561.html
Ja, jeg vil sige at jeg er hoppet med på den vogn.
Så vidt jeg er orienteret, var der i 1990′erne nogen i omegnen af LvMI der mente, at det var en fornuftig idé at appellere til de højreorienterede (i den danske forstand) amerikanere, som var imod sorte, queers osv., men stadig mente de var liberalistiske, gennem en række skrifter med skal vi sige meget tvivlsomt indhold. De her Ron Paul Newsletters var blandt dem. For mig at se adskiller de holdninger man kan finde der, ikke meget fra Hoppes – og dem er jeg ikke enig i.