Peter Kurrild-Klitgaard har i Berlingerne et skriv om US-præsident Barack Obamas sundhedsreform. For lige at tage den her, så er det selvfølgelig ikke ”Obamas sundhedsreform”, men derimod Kongressens, jf. den tredeling af magten, som man – til nok stor overraskelse her i Danmark – rent faktisk har en praktisk betydning i USA.
Følger man med i andre medier end de danske vil man også vide, at sundhedsreformen er kolossalt upopulær i USA. I strid med præsidentens egne valgløfter, er den vedtaget bag lukkede døre og ikke i offentligheden. Og den 31. marts kunne analysebureauet Rasmussen Report således berette, at 54 % af amerikanerne mente, at sundhedsreformen ville forringe – gentager: forringe – kvaliteten af sundhedsydelser i USA. Hele 57 % mente, at deres private sundhedsomkostninger ville stige, hvis reformen blev vedtaget. Det er ikke så lidt endda.
Så når mennesker som Ulla Therkelsen toner frem på skærmen og fortæller, at det er helt sensationelt godt, at denne sundhedsreform er trådt i kraft osv., prædiker de primært egne holdninger og undlader helt at referere fakta. Hvordan det så kan være tilfældet er en anden historie; men mon ikke det har noget at gøre med, at de skandinaviske journalister i USA har en latent forkærlighed til statsstyrede sundhedssystemer fordi det nu og engang er den type af systemer, som de selv kender bedst.
Kurrild-Klitgaard kommer også ind på den hvor upopulær reformen er i USA. Men hovedvægten ligger nu på de konstitutionelle problemer, der medfølger reformen.
Som jeg selv tidligere har blogget om, så risikerer amerikanere, der vælger ikke at tegne en sundhedsforsikring, at blive stillet for en dommer og smidt i fængsel, fordi de har valgt ikke at være forsikret. Bemærk i den forbindelse, at der blot er tale om en sundhedsforsikring og ikke en ansvarsforsikring. Man kan med andre ord ryge i fængsel for ikke at tegne en forsikring, der i sidste ende kun vil gavne en selv.
Dette er muligvis i strid med forbundsforfatningen; som netop ikke lægger op til, at forbundsstaten skal detailregulere delstatsborgernres dagligdag — dette er delstaternes prærogativ.
