S og SF versus Velfærdskommissionen

Alle ved, at et evt. rødt flertal i det næste folketing vil føre til højere selskabsskatter. Det er jo, når alt kommer til alt, er offentligt tilgængeligt og klart og tydeligt erklæret mål. Desværre er det nok de færreste der går op i, om virksomheder skal betale mere i skat; det betyder jo ikke noget for en selv… Eller gør det?

Lad os se hvad Velfærdskommissionen sagde:

Isoleret set fra et enkelt lands synspunkt har en sænkning af selskabsskatten to hensigtsmæssige effekter i forhold til globaliseringen: For det første vil lavere effektiv selskabsskattesats tiltrække flere investeringer til landet. Det vil medføre et højere realt lønniveau og muligvis større beskæftigelse – særligt på langt sigt. For det andet vil tilskyndelsen til skattemotiveret indkomsttransformation (brugen af forkerte transferpriser og skattemotiveret tynd kapitalisering) aftage ved en lavere selskabsskattesats.

Det er det, som man på politiker-lingo kalder en “dynamisk effekt”; altså det, at man ved at sænke skatten rent faktisk opnår en større skatteindtægt.

Nu vil nogle socialister så nok sige, at dynamiske effekter ikke findes. Det bruger diverse politiske ordfører faktisk endog meget tid på at sige, når de er på tv. Men det er noget vrøvl. Og det ved de også godt selv; det passer bare ikke lige ind i deres politiske retorik.

Det hele handler jo om incitamenter. Sætter man skatten op sker der to ting: Man henter flere penge ind (til at starte med) og man får mennesker til at ændre deres adfærd. Det er jo det man forsøger at gøre med f.eks. afgifterne på cigaretter, spiritus, benzin og vanafledning. Og det er også der der sker med indkomstskatten – hvor et højt marginalskattetryk og en evt. “millionærskat” får mennesker til enten at tilpasse deres indkomststrukturer eller flytte deres aktiviteter udenlands (eller begge dele).

Og ligesom privatpersoner reagerer på incitamenter, således også virksomheder.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s