Britten Lee Haddigan har i nyeste udgave (hvis man kan kalde det der, når der er tale om et internetdistribueret tidsskrift) af Libertarian Papers fået bragt en artikel under overskriften: “How anticommunism “cemented” the american conservative movement in the liberal age of conformaty, 1945-64“. Artiklen er mere spændende end den lyder!
Den starter med at skitsere den socialistiske utopisme, der prægede USA i tiden efter Anden Verdenskrig:
Liberals [læs: socialister] predicted the coming of a new era of freedom in American politics and society based on the principles of New Deal policies. They believed that the lessons of successful government intervention in the economy during the Great Depression, and the bureaucratic controls that had built the industrial war machine that won the ‘Good War,’ could be applied in post-WWII America.
Havde man selv enten læst Ludwig von Mises Socialism – eller i det mindste lyttet til dem, der havde – ville man havde opnået en erkendelse, der afkræftede disse idéer. Socialismen og den dertilhørende planøkonomi, adfærdsregulering og materialisering af samfundet fører ikke til en optimal samfundsstruktur – hvis målet altså er størst mulig lykke for flest mulige mennesker. Tværtimod skaber socialismen unægteligt større økonomisk lighed, men vel og mærket en lighed, der har en pris. Og prisen er et gevaldigt velfærdstab.
På den amerikanske højrefløj var der dengang, som nu, en masse forskellige grupperinger, der hver især hyppede sine egne kæpheste. Nogle mente f.eks. at interventionisme var OK i visse tilfælde (f.eks. gennem landbrugsstøtte og –reguleringsordninger) mens andre var lodret imod enhver form for indgreb. Og så var der også dem, som troede dybt og inderligt på økonomisk frihed, men havde meget lidt til overs for den politiske ditto og som derfor ikke havde moralske kvababbelser ved at støtte Jim Crow-lovene.
Forskellighederne til trods, formåede de forskellige grupperinger en vis form for fælles fodslag; fællesnævneren var anti-socialismen og den moralske afstandtagen til denne onde, europæiske idé, som man på det bestemteste mente, ikke hørte hjemme i de fries land og de tapres hjem.
Det har i hvert fald været opfattelsen hidtil, skriver Lee Haddigan. Og den opfattelse er forkert. Det er en hyperbole. Anti-socialismen var ikke den cement, der bandt de forskellige højreorienterede grupperinger sammen. Lee Haddigan isolerer i stedet tre forskellige ”impulser”, som han mener at have fundet frem til, udgjorde den cement, der bandt grupperingerne sammen. Disse var:
- Konstitutionalisme – en ”framers intent”-fortolkning af forfatningen, som udelukker en dynamisk fortolkning af forfatningens ordlyd med den konsekvens, at forfatningsændringer ikke kan gennemføres af domstolene men kun af den lovgivende magt.
- Skepsis overfor FN – en organisation, der i manges øjne var styret af socialistiske stater, der forsøgte at udsprede deres ideologi gennem erklæringer, deklarationer og andre lignende instrumenter for derved indirekte at gennemføre en form for stille verdensrevolution.
- En modstand mod kollektivistisk politik og eksperttyranni
Det sidste punkt beskriver Haddigan meget fint:
The use of ‘experts’ by liberals to engineer a better society infuriated conservatives because it denied the unique god-given nature of every individual, and sought to impose on Americans, for the good of society, certain common or shared secular values. Liberals attempted to achieve this ‘commonization’ of American society primarily through federal control of public education.
Et stort problem var Hollywood og hele medieapparaturet, der gennem karakterer som Lucy, fra I Love Lucy, Superman og Batman var i færd med at ødelægge den amerikanske individualisme og erstatte den med et billede af, hvad den gode ”borger” burde gøre; en indirekte opdragelse af amerikanerne til at opfatte sig selv som samfundsborgere frem for som individer og en propaganderen for hvad producere og tv-selskaber opfattede som ”godt” – nemlig det mondæne og det middelmådige.
— og her vil jeg så stoppe. Ikke fordi jeg ikke kunne skrive mere, men fordi du selv bør læse artiklen. Den er rigtigt god.
