For at fiske i rørte vande har jeg valgt at blande mig i en lillebitte debat imellem Christian Skov og Jacob Hedegaard, der har sin rod i et indlæg på Konservativ Reaktion, skrevet af førstnævnte og kommenteret på af sidstnævnte. Derpå er debatten fortsat. Debatten er for mig at se — for nu at sige det lige ud — en storm i et glas vand; men det er som sagt blot min holdning. Essensen er, så vidt ses, spørgsmål om, hvorvidt “kapitalismens forbrugerisme” er af det gode eller det onde.
Christian mener, at denne forbrugerisme har fortrængt borgerdyden. Jacob påpeger at der ikke er noget modsætningsforhold imellem de to.
Jeg selv vil fremhæve denne ene sætning fra Christians 2. indlæg:
Kapitalismens fundament er en pligtetik, dens resultat er hedonisme.
Med de normale forbehold der bør gives overfor sætninger taget ud af deres sammenhæng, vil jeg alligevel tillade mig at sige: Det er altså forkert.
Kapitalismen, eller markedsøkonomien som vi burde blive ved med at kalde det, er ligeså lidt en etik, som det er noget man kan tage at føle på.
Helt enkelt, er en markedsøkonomi et økonomisk system, hvor arbejdsdelingen er baseret på en privat ejendomsret. De færreste ville påstå, at et sådant system var “naturligt” i den forstand, at man i en imaginær naturtilstand ville opleve, at mennesker rent faktisk praktiserede en sådan arbejdsdeling. Men alligevel er der noget naturligt over det. Markedsøkonomien hænger nemlig uløseligt sammen med markedsprocessen.
Denne proces er evolutionær; drevet af menneskelige handlinger som den er, styres den ikke samtidig af mennesker. Det er en proces, der strækker sig tilbage i historien. Det er en fortælling om rigtige mennesker, om deres viden, deres motiver og om deres valg. Og det er en en stadig fortælling.
Havde man kunnet styre markedet ville det slet ikke være nogen markedsøkonomi; da vi i så fald ville havde overvundet markedets vigtigste forudsætning: At intet menneske kan kontrollere sine omgivelser fuld ud. Det er fordi vi ikke har fuld kontrol over vores omgivelser, at vi må tilpasse os verden som den er. Det er denne tilpasningsproces, der er markedets hjertekugle og dermed også markedsøkonomiens fundament.
Markedsøkonomien er ligeså meget en pligtetik, som det danske sprog er det.
Tsk tsk, kapitalisme og markedsøkonomi er ikke det samme…
Vi har markedsøkonomi i Danmark, men vi har ikke kapitalisme.
En blandingsøkonomi, ikke en markedsøkonomi. Det er hvad Danmark har.
Kapitalisme er, som begreb, netop karakteriseret ved at være en markedsøkonomi + nogle ondsindede kapitalejere, der i tidernes morgen var fribyttere og entreprenører — hvis vi altså skal tage ordets socialistiske opfindsmænd til indtægt. Men det synes jeg ikke man skal — og i stedet henholde sig til det begreb, der kendetegner systemet bedst: Netop markedsøkonomi.
Markedsøkonomi er jo såsdan set bare en situation, hvor priserne bestemmes på markedet.
Kapitalisme er lidt mere krævende, her skal det også være fuld privat ejendomsret og ingen statsintervention.
Ahhh… Det er nu ikke helt rigtigt. Og den måde du beskriver kapitalismen på her, svarer rimeligt fint til den markedsøkonomiske definition, du finder hos f.eks. gode gamle Ludwig.
Citatet er en fremragende opsummering af udviklingen. Men det bliver vist let et slagsmål om definitioner. Hvad er pligtetik? For mig er det IKKE pligten til at bevare min position og status i hierakiet.
Jeg er ret sikker på at resultatet af markedsøkonomi er hedonisme, for det kan vi se, men at fundamentet er pligtetik er jeg kun 90% overbevist om.
klikkede i den forkerte
VI bliver nødsaget til at kunne skelne mellem det, der er i Danmark i dag, og det vi selv tror på.
Danmark er ikke en fri markedsøkonomi, men det ER en markedsøkonomi. Alt andet giver ingen mening i en fornuftig definition af ordet.
Du har ret i, at Mises definerer ‘the free unhampered market’ magen til min definition af kapitalisme, og oftest bare refererer til det som markedsøkonomi. Det ændrer sog ikke på, at hver gang Mises skal være helt sikker på, at man er med, så nøjes han ikke bare med ‘markedsøkonomi’, men medtager alle de forklarende tillægsord.
Og med god grund! En vigtig årsag til, at vi borgerlige gang på gang taber debatterne er, fordi vi mister diskursen. Og det er ganske forståeligt, hvis vi f.eks. insisterer på, at markedsøkonomi kan have flere forskellige udlægninger.
Det er meget muligt, at markedsøkonomi historisk set har stået i modsætningsforhold til planøkonomi, i hver sin ekstreme form, men det ændrer ikke på, at markedsøkonomi som begreb tillader intervention i selv samme marked – hvilket det også gjorde dengang. Dengang var der bare færre spidsfindige gammelkommunister, der kunne snige ting ind af bagvejen ved at råbe ‘incitamenter’.
Det er netop, fordi mange ikke skelner tilstrækkeligt mellem ‘markedsøkonomi’ og ‘kapitalisme’, at vi i dag ser en foragt for kapitalismen, når markedet – oftest gennem regeringsfejl – spytter noget ud, vi er imod.
Jeg er fuldkommen uenig i, at det er nødvendigt at sondre imellem “markedsøkonomi” og “kapitalisme”. Gør vi det, kommer der til at ske et sprogligt forfald, der efterligner det, som ordet “liberal” gennemgik i tiden fra valget i 2001 og til nu.
Et helt andet problem ved de to forskellige definitioner er, at du med din udlægning af kapitalisme netop kommer ind i et etisk morads, som det Christian påpeger. Jeg siger ikke, at det præcist er sådan, som Christian mener – dertil forekommer Christians kritik en kende polemisk
– men vejen fører – hvis ikke samme sted hen så – til et sted, der minder derom.
Om man mener at markedsøkonomien/kapitalismen er godt eller skid må ikke blive reduceret til et spørgsmål om valg; et spørgsmål, hvor svaret gives i bydeform.
Det er et spørgsmål om erkendelse.
JA, selvfølgelig er det et spørgsmål om erkendelse…
Her er dog blot tale om en definitionsafgrænsing, hvor du ikke svarer på min kritik – blot henviser til et par luftige kommentarer fra Skov.
Jeg forstår slet ikke din pointe om sprogligt forfald. Den mener jeg netop, du repræsenterer. Kapitalisme bliver trukket ned på markedsøkonomiens niveau, fordi vi ikke sondrer og dermed tillader en foregøglelse, hvor det er kapitalistisk at lobbyere for statssubsidier.
Debatten fortsætter vist
: http://www.libertarianstandard.com/2010/04/20/a-capital-ism/
Pingback: Et lille opgør med den konstruktivistiske rationalisme | Verden fra min altan
Kapitalisme er ikke synonym med en fri markedsøkonomi.
Den dominerende kapitalistiske form for privat ejendomsret til jordbeliggenhed (den Lockeske) er påtvunget individer – gennem statsintervention – og kan rent faktisk ikke logisk udledes af tesen om selvejerskab. Alle de principielle teorier for ejerskab er uperfekte forsøg på at maksimere selvejerskab, og individets ejerskab til frugten af eget arbejde. Således findes adskillige former for privat ejendomsret. Renter, leje og afdrag på jordbeliggenhed som mange kapitalister tror er naturligt forekommende er ikke udfald af markedet – men har at gøre med statsintervention.
“Kapitalisme er lidt mere krævende, her skal det også være fuld privat ejendomsret og ingen statsintervention.”
Du laver den “klassiske” fejltagelse. Der er forskel på privat ejendomsret, staten repræsentanters ejerskab og “samfundet”. Roderick T. Long, fra den Østrigske skole, har begået en udmærket artikel om at et samfund kan erhverve sig ejendomsret. En sti der fører til en sø er der er betrådt gennem tider af landsbyens beboere er det man kalder kollektiv homesteading. Ingen vil finde det acceptabelt at nogen privat person berøver andres arbejde ved at sætte en betalingsbom op. Det meste af den private ejendomsret er forceret af staten. Ingen ville acceptere det omfang af “enclosure of commons” hvis ikke det havde været for statens vold.
Jeg er da iøvrigt spændt på hvad du mener med fuld privat ejendomsret. Jeg mener det bliver da noget mudret at finde ud af hvem kuglepennen tilhører i et firma med en stor ejerkreds.
Ja eksemplet med kuglepennen er sjovt. Det kan jo være, at Hedegaard kommer ind på det i en artikel på sin blog: http://www.jacobhedegaard.dk.
Jeg undskylder, der sneg sig lige lovligt mange slåfejl ind i de to foregående indlæg på grund af mit system kørte med små skrifttyper, så jeg dårligt kunne se hvad jeg skrev. Nikolaj, advisér mig gerne her, hvis der kommer indlæg på Jacob’s blog desangående. Jeg mener, det bliver en begivenhed af rang, når fuld privat ejendomsret rammer markedet.
Jeg har overset, at debatten er forsat, og beklager.
Jeg kan se, at du, ‘Michael, umiddelbart læner dig op af natural rights argumenter, så vi skal nok kunne få det sjovt i fremtidige debatter. Den slags vås abonnerer jeg ikke på.
Eksemplet med kuglepennen er ikke så kompliceret endda. Det er overtænkt, eftersom virksomheder i sig selv repræsenterer en såkaldt ‘legal entity’. Ejerkredsen af en virksomhed ejer som sådan ikke noget specifikt men derimod virksomhedens værdi og hele. Med fare for at få en juranørd på nakken vil jeg sammenligne det lidt med fælleseje i et ægteskab.