Et lille opgør med den konstruktivistiske rationalisme

John Locke

Der pågår p.t. en lille debat imellem Jacob Hedegaard og Christian Skov, som jeg var kort indepå for en lille uges tid eller to siden. Det startede som en kritik og er nu end ud i en form for redegørelse for kapitalismens natur. Således angriber Christian i et nyt indlæg den opfattelse der er blandt visse liberale og objektivster der går ud på, at kapitalismen er “naturlig”. Altså at kapitalismen, som system, er noget der altid har været der og altid vil være der — omend det måske kræver en form for rational erkendelse.

Jeg vil starte med at bringe et citat fra Christians artikel, og derefter selv knytte et par ord hertil:

Jeg vil slet ikke være et øjeblik i tvivl om at kapitalismens styrke netop er, at den i en forstand ikke er dydig, et system, der forudsætter at mennesket er godt er et system, der altid vil skvatte sammen.

Men en argumentation, der funderer en specifik samfundsindretning alene i et antropologisk konstant som den menneskelige natur, er også en fundamentalt set ahistorisk argumentation, der ikke vil forstå, at kapitalismen ikke har samme alder som lasten grådighed, men er et system, der opstår meget sent i historien og på et tidspunkt sikkert vil forgå..

Jeg er selvfølgelig helt enig. Det markedsøkonomiske system har historisk set været den væsentligste motor for fremme af den almene velstand og der er mere end rimeligt belæg for at konkludere, at des tungere bånd man påfører systemet, des mindre fordele kan man drage af systemet. For en bedre uddybelse af synspunktet kan Ludwig von Mises’ Socialism anbefales.

For at sprede kendskabet til den frie markedsøkonomi mange fordele — og for at bekæmpe socialisternes hån, spot og latterliggørelse — har nogle amerikanere oprettet en noget Ayn Randsk kapitalisme FAQ. Heraf fremgår om “capitalism“:

Capitalism is a social system based on the recognition of individual rights…

Eksemplet er fremhævet for at vise, at visse borgerlige rent faktisk mener, at kapitalismen har rod i en rationel erkendelse af individuelle rettigheder, herunder ejendomsretten (læs: selvejerskab).

En indrømmelse: Jeg har selv flirtet en hel del med tanken om, at der er en universel grundnorm i form af netop et selvejerskab der fordrer, at mennesker har et naturligt berettiget krav på at være frie. Og tag ikke fejl: Man kan bruge sin forstand på at udlede alskens rettigheder fra selvejerskabet og det hele forekommer så simpelt, så simpelt.

Problemet med en sådan retorik og argumentation er dog, at den er forkert. Ja, jeg ved godt at det er nemt at sige. Her er min begrundelse:

Den forudsætter at vi som mennesker kan rationalisere os frem til, at noget er naturligt, universaliserbar og evigt gyldige. Sandheden er der ude – eller rettere: derinde i hovedet på os selv – og vi skal bare finde frem til den. En sådan tankestrøm fordrer et yderst pragmatisk syn på historien og den må nødvendigvis føre til, at ens syn på f.eks. ret, moral, religion og sprog bliver forskruet: Disse systemer må ifølge den konstruktivistiske rationalist have deres rod i en menneskelig tankeproces. De er skabt.

Jeg tænker, derfor er jeg, er denne konstruktivistiske rationalismes motto. Kan noget ikke forklares kan det heller ikke forsvares; det er ”irrationelt”, som Ayn Rand ville sige.

Med denne forklaringsmetode i baghånden kan man forklare allehånde fænomener. Dertil er metoden tilmed nok den smarteste der findes. Men hvad nytter det, når al fakta ikke er kendt på det tidspunkt, hvorpå rationaliseringen foretages? For det er alle fakta jo ikke.

Vores viden har naturlige begrænsninger. Fuldstændig viden vil aldrig være en mulighed. Dette synspunkt er tydeligst skitseret af F.A. Hayek, som tilmed – på dette punkt – er temmelig overbevisende.

Når vi ikke kan vide alt, må en del af den viden vi godtager som faktum netop også være det den er: Antagelser og ikke mere end som så. Hvis vi således ikke kender de fakta vi tror vi kender, hvordan kan vi så tillade os at påstå, at vores rationalisering ikke er fejlbehæftet?

Siger man at kapitalismen er naturlig må man selv løfte bevisbyrden for sin påstand. Siger man i stedet, at kapitalismen er et system, baseret på ”anerkendte individuelle rettigheder” må man løfte bevisbyrden for, at sådanne rettigheder kan anerkendes.

Dette er en opgave, som jeg ikke har set løst.

Lidt reklame…

Jeg er ikke selv medlem af organisationen, men tillad mig alligevel at gøre lidt reklame for Liberal Alliances Ungdom (LAU), som foruden en ny og sjov kampagne mod ultra-socialisten Ole Sohn, har præsteret at få stablet en utroligt fin hjemmeside på benene, som “moderpartiet” burde lade sig inspirere af. Det er om muligt den bedste hjemmeside for en politisk ungdomsorganisation, som jeg nogensinde har set her i landet.

Endnu bedre bliver det dog, hvis man smutter forbi LAU Nordsjælland, som har fundet på noget rigtigt smart. De har nemlig lavet en “bliv klogere”-sektion på deres hjemmeside, som indeholder informative artikler (med fodnoter!) om indtil videre finans-/reguleringskrisen og global opvarmning. Og lad mig lige anbefale førstnævnte, som er rigtigt fin: Den er klar, kortfattet og smukt illustreret med grafik. På det niveau kan det næsten ikke gøres bedre.

Svingstemmer

Svingstemmerne, som vi så sødt har oversat “swing voters” til dansk, i USA tilhører i de politiske kommentatorers perspektiv midterstykket på en politisk linje imellem “venstre” og “højre”; en linje, hvis yderpunkter selvsamme kommentatorer i øvrigt aldrig definerer indholdsmæssigt og som i princippet kan være forskellig fra kommentator til kommentator.

En leder i Politico kommenterer på de amerikanske midtervælgere:

Who are these centrist, independent-minded voters who swung the elections in Virginia, New Jersey and Massachusetts to Republican candidates and are likely to be crucial in races this fall?…

Libertarians seem to be a leading indicator of this trend in centrist, independent-minded voters, based on an analysis of many years of polling data. We estimate that libertarians compose from 14 percent to 23 percent of voters nationally. They are among the few real swing voters in U.S. politics.

- og David Boaz, fra Cato, skriver mere om svingeriet på sin blog.

Det som citatet får mig til at tænke på er lidt, hvordan i alverden de politiske kommentatorer vil kunne fastholde denne højre-venstre-linje (eller akse om man vil), hvis og såfremt, liberalisterne kommer til at indtage en stadig større del af det politiske centrum på aksen. Kan de m.a.o. blive så betydningsfulde, at skalaen skal laves om?

A night at the Opera

Jeg har gennem mange år brugt browseren Mozilla Firefox; faktisk brugte jeg den helt tilbage dengang, hvor den hed Phoenix; det var før den blev omdøbt til Firebird, for derefter igen at blive omdøbt til det, som den hedder i dag. Jeg har endda brugt tid på at oversætte noget af programmet til dansk. Med andre ord, har jeg et tæt forhold til netop den browser.

Dermed også sagt, at jeg normalt ikke foretrækker Internet Explorer-, Opera- og Google Chrome-browserne — med forskellige begrundelser. Internet Explorer 8 mangler nogle af de avancerede brugerfunktioner, som de øvrige browsere har og som jeg bruger. Google Chrome er stadig for ustabil til mig og så fungerer dens reklameblokeringsplugin langt fra ligeså godt, som ditto’en i Firefox. Opera-browseren har jeg aldrig rigtigt kunnet lide. Første gang jeg prøvede den, var der endda indbygget en reklame i den(!) som man kun kunne fjerne, hvis man betalte dem penge (eller brugte nogle ninja-tricks) og med tiden har den vokset sig så stor, at den endda indeholder en e-mail- og bittorrent-klient(!?!). Men som sådan er alle browserne fine; det gør i hvert fald det de skal – nogle bare bedre end andre.

Der er imidlertid sket det, at jeg har opdaget den nyeste version af Opera. Og jeg er positivt overrasket. Så overrasket, at jeg har valgt at gøre den til min standardbrowser. Reklamen er findes ikke mere og den har fået indbygget nogle rigtigt smarte features (så som linksynkronisering og fildeling) som bare virker super-godt og enkelt. Og bedst af alt, så har den fået et mere simpelt udseende som gør, at jeg ikke distraheres af alle mulige knapper og tekster hist og her, som jeg ellers blev det med de tidligere versioner. At udseendet så er et rip-off af nogle udkast, som Mozilla har lavet til den kommende udgave af Firefox er ikke noget jeg bekymrer mig om.

Opera-browseren er, i den udformning den har i dag, virkelig en helstøbt browser, som bare fungerer præcist som jeg mener den skal. Under det blanke ydre har den et væld af funktioner, som kan bruges med det samme man har installeret den. F.eks. kan lave små noter, lidt ligesom de Post It-noter, der er indbygget i Windows 7 – men med den lille finte, at noterne bliver synkroniseret med noterne i min Opera-browser på mobilen, så jeg også har adgang til dem der! Det samme gælder for mine bookmarks, som også kommer over på telefonen. Og det fungerer også omvendt. Fildelingsfunktionaliteten ser også ud til at fungere upåklageligt – og jeg har 2 GB-gratis serverplads, som jeg kan bruge til dette og hint. Det er fedt.

Eneste anke er, at jeg ikke har kunnet finde en anstændig reklamefjerner.

Så anbefalingen er denne: Prøv Opera og se om du kan lide den.

Her er en markedsføringsvideo: