John Locke
Der pågår p.t. en lille debat imellem Jacob Hedegaard og Christian Skov, som jeg var kort indepå for en lille uges tid eller to siden. Det startede som en kritik og er nu end ud i en form for redegørelse for kapitalismens natur. Således angriber Christian i et nyt indlæg den opfattelse der er blandt visse liberale og objektivster der går ud på, at kapitalismen er “naturlig”. Altså at kapitalismen, som system, er noget der altid har været der og altid vil være der — omend det måske kræver en form for rational erkendelse.
Jeg vil starte med at bringe et citat fra Christians artikel, og derefter selv knytte et par ord hertil:
Jeg vil slet ikke være et øjeblik i tvivl om at kapitalismens styrke netop er, at den i en forstand ikke er dydig, et system, der forudsætter at mennesket er godt er et system, der altid vil skvatte sammen.
Men en argumentation, der funderer en specifik samfundsindretning alene i et antropologisk konstant som den menneskelige natur, er også en fundamentalt set ahistorisk argumentation, der ikke vil forstå, at kapitalismen ikke har samme alder som lasten grådighed, men er et system, der opstår meget sent i historien og på et tidspunkt sikkert vil forgå..
Jeg er selvfølgelig helt enig. Det markedsøkonomiske system har historisk set været den væsentligste motor for fremme af den almene velstand og der er mere end rimeligt belæg for at konkludere, at des tungere bånd man påfører systemet, des mindre fordele kan man drage af systemet. For en bedre uddybelse af synspunktet kan Ludwig von Mises’ Socialism anbefales.
For at sprede kendskabet til den frie markedsøkonomi mange fordele — og for at bekæmpe socialisternes hån, spot og latterliggørelse — har nogle amerikanere oprettet en noget Ayn Randsk kapitalisme FAQ. Heraf fremgår om “capitalism“:
Capitalism is a social system based on the recognition of individual rights…
Eksemplet er fremhævet for at vise, at visse borgerlige rent faktisk mener, at kapitalismen har rod i en rationel erkendelse af individuelle rettigheder, herunder ejendomsretten (læs: selvejerskab).
En indrømmelse: Jeg har selv flirtet en hel del med tanken om, at der er en universel grundnorm i form af netop et selvejerskab der fordrer, at mennesker har et naturligt berettiget krav på at være frie. Og tag ikke fejl: Man kan bruge sin forstand på at udlede alskens rettigheder fra selvejerskabet og det hele forekommer så simpelt, så simpelt.
Problemet med en sådan retorik og argumentation er dog, at den er forkert. Ja, jeg ved godt at det er nemt at sige. Her er min begrundelse:
Den forudsætter at vi som mennesker kan rationalisere os frem til, at noget er naturligt, universaliserbar og evigt gyldige. Sandheden er der ude – eller rettere: derinde i hovedet på os selv – og vi skal bare finde frem til den. En sådan tankestrøm fordrer et yderst pragmatisk syn på historien og den må nødvendigvis føre til, at ens syn på f.eks. ret, moral, religion og sprog bliver forskruet: Disse systemer må ifølge den konstruktivistiske rationalist have deres rod i en menneskelig tankeproces. De er skabt.
Jeg tænker, derfor er jeg, er denne konstruktivistiske rationalismes motto. Kan noget ikke forklares kan det heller ikke forsvares; det er ”irrationelt”, som Ayn Rand ville sige.
Med denne forklaringsmetode i baghånden kan man forklare allehånde fænomener. Dertil er metoden tilmed nok den smarteste der findes. Men hvad nytter det, når al fakta ikke er kendt på det tidspunkt, hvorpå rationaliseringen foretages? For det er alle fakta jo ikke.
Vores viden har naturlige begrænsninger. Fuldstændig viden vil aldrig være en mulighed. Dette synspunkt er tydeligst skitseret af F.A. Hayek, som tilmed – på dette punkt – er temmelig overbevisende.
Når vi ikke kan vide alt, må en del af den viden vi godtager som faktum netop også være det den er: Antagelser og ikke mere end som så. Hvis vi således ikke kender de fakta vi tror vi kender, hvordan kan vi så tillade os at påstå, at vores rationalisering ikke er fejlbehæftet?
Siger man at kapitalismen er naturlig må man selv løfte bevisbyrden for sin påstand. Siger man i stedet, at kapitalismen er et system, baseret på ”anerkendte individuelle rettigheder” må man løfte bevisbyrden for, at sådanne rettigheder kan anerkendes.
Dette er en opgave, som jeg ikke har set løst.
