S og SF vil gøre Danmark kedeligt

Jeg er i mit partisanske hjørne for tiden og vil derfor henvise til Anders Samuelsens fortrinlige klumme i 180grader, hvori han kommer omkring nogle af de ondsindede, undskyld socialistiske, tiltag, som en S-SF-regering vil arbejde med, hvis de skulle komme til den så berømte magt:

Højere afgifter på tobak og usunde fødevarer, millionærskat, højere selskabsskat, kørselsafgifter, trængselsgebyrer, dyrere flybilletter, forbud mod købesex, forbud mod reklamer for usunde varer, forbud mod solariebesøg for unge, retningslinier for hvilke parfumer sygehuspersonale må bruge, forbud mod at tale om efterløn, dagpenge og skat og ikke at forglemme: krav om at malkekøer skal være mindst 150 dage på græs om året.

Afgifter og forbud er nøgleordet; men det vidste vi jo godt. Socialdemokrater og andre socialister er sådan nogle kedelige mennesker, nogle rigtigt festødelæggere. Om det er misundelse eller noget andet der er årsagen ved jeg ganske vist ikke, men nøj, hvor lyder det samfund de vil skabe kedeligt.

Selvhjælp – den industrielle revolutions helte og disses fællestræk

Den britiske tænketank Institute of Economic Affairs, der er stærk markedsorienteret (yeha!), har lavet en genudgivelse af Samuel Smiles klassiker Self-Help (direkte link til pdf-filen er her). I IEAs udgave er der tale om et meget overskueligt værk på omkring de 40 sider; så der er m.a.o., ikke tale om en bog, som man ikke kan sætte sig ned og læse fra ende til anden på ikke så forfærdelig lang tid. Og det er godt, for Self-Help er en dejlig bog, som man med fordel kan læse, hvis man gerne vil blive lidt klogere på de individualistiske karaktertræk, den industrielle revolutions førstemænd hver og en var i besiddelse af.

Den erfarne individualist vil allerede her kunne se, at der er noget Ayn Randsk over det. Det er der skam også; men ikke fuldt ud. For hvor Rand med sin verbale pensel maler fiktive konturer i skønlitteraturen, skriver Samuel Smiles om virkelighedens mænd. Mænd med stort M, altså. Og bemærk så også, at bogen ikke kun handler om industriens førstemænd, men også kunstnere.

Tonen sættes and med et citat fra den britiske premierminister Benjamin Disraeli som lyder: ” We put too much faith in systems, and look too little to men”. Det menneske der kan og vil selv, er også det mennesker, der opnår den største individuelle vækst – og samtidig katalysatoren for national vækst, hedder det. Uden entreprenørånden går det aldrig:

Whatever is done for men or classes, to a certain extent takes away the stimulus and necessity of doing for themselves; and where men are subjected to over‐guidance and over-government, the inevitable tendency is to render them comparatively helpless.

Og videre:

Even the best institutions can give a man no active help. Perhaps the most they can do is to leave him free to develop himself and improve his individual condition. But in all times men have been prone to believe that their happiness and well‐being were to be secured by means of institutions rather than by their own conduct. Hence the value of legislation as an agent in human advancement has usually been much over-estimated.

Netop her har vi essensen af det “miljø”, som er en forudsætning for entreprenørskabet. Lidt lovgivning er godt, hvis den er rigtigt administreret – men for meget er kvælende:

Laws, wisely administered, will secure men in the enjoyment of the fruits of their labour, whether of mind or body, at a comparatively small personal sacrifice; but no laws, however stringent, can make the idle industrious, the thriftless provident, or the drunken sober. Such reforms can only be effected by better habits, rather than by greater rights.

Dette er pointen som Samuel Smiles tæsker igennem igen og igen i bogen. Og der skal virkelig tæskes, hvis det også skal kunne mærkes i Samuels fremtid; vores nutid.

Strøtanker om homovielser

Debatten om kirkevielser af homoseksuelle par er endnu engang blusset op, efter at et eller andet analysefirma har fået lavet en meningsmåling, som har fundet sin vej til avisernes spalter. Og hvor er det dog en dum debat.

”Skal homoseksuelle par have lov til at gifte sig i en kirke?” er spørgsmålet, og svaret ligger da lige til: Hvis det er en kristen kirke, så nej. Vielser og seksuelt samkvem imellem homoseksuelle er ikke en del af det kristne budskab; et budskab, som tværtimod vender sig imod denne livsform. Hvorfor det skal være sådan ved jeg ikke. Homoseksualitet er ikke nogen ny opfindelse.

Ikke desto mindre er det ikke kristent. Derfor må nogle homoseksuelle også stille sig selv spørgsmålet: Når det jeg foretager mig ikke er kristent, hvorfor skulle jeg så vies i en kristen kirke? Ja, hvorfor egentligt?

Med partnerskabsløsningen opnår man en del af de fordele, som ægtefæller er tillagt i lovgivningen. I stedet for at tvinge en kristen kirke til at indgive sig på noget, der ikke er en del af det kristne grundlag, hvorfor så ikke bare gøre partnerskabsløsningen komplet ligestillet med ægteskabsløsningen? Det ville da være noget nemmere – for alle parter.

Når to mennesker elsker hinanden og gerne vil knyttes til hinanden igennem et ”ægteskab” så lad dem da selv bestemme hvordan ægteskabet skal indgås. Hvorfor ikke bare have en standardaftale som man kan printe ud fra borger.dk, som man så kan underskrive med sin digitale signatur og derefter få tinglyst. Vupti, ikke så meget pis. Hvis man så vil have en religiøs ceremoni bagefter, må man finde et trossamfund der ligestiller homoseksualitet med heteroseksualitet og købe sin ceremoni dér.

Så undergår man bøvlet og slipper samtidig for, at tvinge trossamfund, der ikke tror på homoseksualitet, til at gøre noget der er fundamentalt i strid med holdningsgrundlaget.

Skulle man imidlertid vælge den nemme vej, at tvinge folkekirkens præster til at vie homoseksuelle, så bør man gøre det fuldt ud: Sige til samtlige trossamfund – kristne, jødiske, muslimske, jedi’s you name it – at de skal vie homoseksuelle. På den måde sikrer man sig da i hvert fald, at alle trossamfundene får lige dårlige vilkår – og samtidig, at en del af deres holdningsgrundlag gøres ulovligt. Så måske er det slet ikke så ringe idé alligevel?

Religion

På forhånd undskyld for min relativisme, men jeg kunne simpelthen ikke lade en kritik af kristendommen (se forrige indlæg) stå alene. Så derfor dette indlæg og en lille video med gode gamle Christopher Hitchens, om religion:

Stephen Fry om ondskabens kirke (undskyld, den katolske kirke)

Jeg har ikke selv meget til overs for religion i al almindelighed. For mig at se er religion historisk set en af de ondeste opfindelser mennesket har gjort; og rent lavpraktisk, fører religiøsitet til fornedring af menneskets mentale kapaciteter. Religion handler om at skille får fra bukke. Tilhører man gruppe A er man “god” og tilhører man gruppe B er man “ond”; og fordi gruppe B-menneskerne er onde, er f.eks. drab eller diskrimination på eller overfor dem ikke moralsk forkert, men moralsk anpriseligt!

Hér er Stephen Fry’s kritik af den katolske kirke. Hans pointer er polemiske – men også korrekte. Det er fra en debat på BBC, hvor også Christopher Hitchens deltog, for uden et par repræsentanter for den katolske kirke.