Danmarks Radio og demokratiet

Steen Steensen, der både har skrevet fabler og artikler i Libertas, har et indlæg på Copenhagen Institutes blog. Demokratiets problem hedder det og det handler om Danmarks Radio, den røde såkaldt intellektuelle og meget derimellem. Den bør læses. Her et udpluk:

Den intellektuelle klasse kræver kontorer. Glem ikke at universiteterne udklækker embedsjægere! Større mængder af politik forøger automatisk antallet af skriveborde. Den linje er Danmarks Radio med på. Følgelig hasper tv-korpset efter politiske initiativer. Men politikforøgelsen forudsætter en svækkelse af selvejersamfundet. Det er DR også med på. Siden 1968 har statens nyhedsmedier været førende i klassekampen mod kapitalismen. Disse kendsgerninger lægger for dagen, at Danmarks Radio udgør et demokratisk problem. Selvejersamfundet har skabt det fineste i dansk kultur. Grundloven forudsætter et samfund af selvstændige næringsdrivende, demokratiet næres af denne orden, friheden ligeledes og velstanden.

Ludwig von Mises’ definition på inflation

Til dem der går meget op i, hvordan man definerer inflation og samtidig har en tendens til det østrigske, er der en artikel i Liberatian Papers, som nok vil være af interesse:

Abstract: The discussion of what is and what is not inflation has become central among the Austrian economists in their debate between free banking with fractional reserves versus banking with 100-percent reserve. Many Austrians also turn to the writings of Mises to find out what the dean of Austrian Economics thought about inflation, but there is no agreement on the interpretation of his writings either. This article tries to contribute to the interpretation of Mises’ concept of inflation.

Hele artiklen, The Definition of Inflation According to Mises: Implications for the Debate on Free Banking, kan læses kvit og frit på Libertarian Papers i både PDF og Word-format.

Kapitalist-kibbutzer på fremmarch i Israel

I mange år var det meget smart at tage på kibbutz-ophold i Israel. Jeg er selv for ung til at have oplevet kibbutz-bølgen i sit fulde flor, men er da bekendt med personer, som har foretaget en sådan “dannelsesrejse” og boet i et af disse så famøse landbrugskollektiver i det hellige land. Det som gør kibbutzen så særlig er, at idéen er opstået ud af en sammensmeltning imellem agrarkommunistiske og zionistiske idealer; og i mange år var det også en populær boform for israelere. Nyere tal viser dog, at det for tiden er en marginal andel af den israelske befolkning, som vælger at bo på denne måde.

Måske hænger denne tendens sammen med erkendelsen af, at landbrugssocialisme fører til forbandede ineffektive produktionssystemer og arbejdsrollefordelinger?

I hvert fald kører Financial Times nu kører historien om, at flere of flere kibbutzer omlægger deres produktionsapparater efter markedsøkonomiske principper. Mange steder er kibbutzen blevet organiseret som en virksomhed, med en bestyrelse, daglig ledelse osv., og visse er endda gået på børsen for at tiltrække kapital. 10 % af Israels industriproduktion kommer fra disse kapitalist-kibbutzer.

Denne tendens viser, sammen med fair trade-bølgen, at markedsøkonomien er ved at være et accepteret fænomen også blandt betonsocialister. Og det er da meget godt – når bare de så ikke vil forsøge at socialisere markedsøkonomien gennem statslig regulering. For hvis det sker, ender man bare hvor man startede.

IP-rettigheder fører til dårlige virttigheder

Hermed endnu et eksempel fra IP-rettighedernes forunderlige verden:

An email I just received:

My name is Luke Mroz and I am a Ron Paul supporter in NYC and a fan of your work at Mises.org. I just wanted to share a brief story with you from an event I went to last night:

Last night I attended a Comedy Central taping for a live comedian special called “Comics Anonymous” at the Union Square Theater in New York City. It was a festive event with a fun crowd of about 500 people. One of the performers was one of my favorite comedians named Robert Kelly. He told a really good joke about how he rarely used the word love because it loses its strength if you use it to much. When his wife tells him she loves him, he shrugs it off. When his father told him he loved him, for the first time in his adult life when he graduated high school, he feigned breaking down into tears and acting like an emotional wreck. While doing this, he feigned being hugged and sang the phrase “We are the world”. He then went on to his next joke.

After another comedian, the taping ended. We were informed that the crowd had to stay put because Bob Kelly had to come out and re-film a joke. It was the joke I just mentioned. They said it had to be re-taped because Comedy Central didn’t have the rights to the song “We Are The World”. (My guess is it probably wasn’t worth it to them to obtain the rights, for 1 or 2 seconds of a joke). How ridiculous is this? FOUR WORDS! We then had to hear the same joke, slightly modified, again, and pretend and cheer for it like we never heard it before. I am interested in seeing the final edited product, whenever it eventually airs.

HT: Against Monopoly

Hedegaard om statsgælden

I aftes nærmest svor jeg på Facebook ikke længere at ville blogge om noget, der havde med dansk politik – i alle afskygninger – at gøre. Årsagen: Jeg bliver så deprimeret af at erfare, at dette land ledes af nærmest principløse mænd og kvinder, som har haft så mange muligheder for rent faktisk at gennemføre nødvendige ændringer i de offentlige strukturer, men som evigt og altid viger tilbage for det gode, for i stedet at gøre det onde. Mindre frihed gennem mere regulering, smagsdommeri og kulturhysteri. Og man bliver heller ikke ligefrem optimistisk af at se på, hvad oppositionen mener der skal gøres anderledes; for ret beset vil de jo ikke gøre noget anderledes – de vil bare gøre de samme dårlige ting, omend med endnu større gennemslagskraft. Ja, så kom jeg til at kommentere på tingenes generelle tilstand alligevel.

Men nok random ranting herfra.

For Jacob Hedegaard har nemlig valgt at være ganske specifik: Regeringen vil have mulighed for i endnu højere grad end i dag at finansiere sig selv gennem lån. Det er en dårlig idé og det er, som Jacob noterer sig, meget trist, at denne nyhed ikke har fået større opmærksomhed. Den kommer trods alt til at påvirke os levende mennesker i mange år fremover.