I mange år var det meget smart at tage på kibbutz-ophold i Israel. Jeg er selv for ung til at have oplevet kibbutz-bølgen i sit fulde flor, men er da bekendt med personer, som har foretaget en sådan “dannelsesrejse” og boet i et af disse så famøse landbrugskollektiver i det hellige land. Det som gør kibbutzen så særlig er, at idéen er opstået ud af en sammensmeltning imellem agrarkommunistiske og zionistiske idealer; og i mange år var det også en populær boform for israelere. Nyere tal viser dog, at det for tiden er en marginal andel af den israelske befolkning, som vælger at bo på denne måde.
Måske hænger denne tendens sammen med erkendelsen af, at landbrugssocialisme fører til forbandede ineffektive produktionssystemer og arbejdsrollefordelinger?
I hvert fald kører Financial Times nu kører historien om, at flere of flere kibbutzer omlægger deres produktionsapparater efter markedsøkonomiske principper. Mange steder er kibbutzen blevet organiseret som en virksomhed, med en bestyrelse, daglig ledelse osv., og visse er endda gået på børsen for at tiltrække kapital. 10 % af Israels industriproduktion kommer fra disse kapitalist-kibbutzer.
Denne tendens viser, sammen med fair trade-bølgen, at markedsøkonomien er ved at være et accepteret fænomen også blandt betonsocialister. Og det er da meget godt – når bare de så ikke vil forsøge at socialisere markedsøkonomien gennem statslig regulering. For hvis det sker, ender man bare hvor man startede.
