Folkeskolen burde hente inspiration fra USA – og holde op med at dyrke eksperimenter for eksperimenternes egen skyld

I dagens Politiken er der en kronik, som nok skal blive nævnt i aftenens tv-nyheder. Kronikkens afsender er 35 borgmestre fra “hele det politiske spektrum” og de har en høne at plukke med staten. Herfra så godt. Der er mange mennesker, der har en høne at plukke med staten; så det er ikke svært forestille sig, at ikke også 35 borgmestre – selvom de er en del af systemet – ikke også skulle have det.

Det som de er irriterede over er følgende:

Siden år 2001 har den danske regering øget andelen af prøver og test for at sikre, at landet ikke sejler agterud i den globale konkurrence. Men er satsningen på det faglige ikke så cementeret, at vi nu har råd til udvide tænkningen i retning af en mere favnende og udviklende folkeskole? En folkeskole, der ikke er for traditionelt faglig, men som udstyrer barnet og den unge med de kompetencer, som tiden kræver? Det mener vi. Og vi sætter hermed fremtidens folkeskole til diskussion.

Folkeskolen skal, med borgmestrenes ord, udstyre eleverne med de kompetencer som tiden kræver; hér forstået som evnen til at arbejde projektorienteret. Folkeskolen skal altså være RUC?

De fortsætter:

Vi synes, folkeskolen skal eksperimentere. Vi har lyst til at involvere folkeskolen i samfundet. Vi har lyst til at samarbejde med erhvervslivet og forskerne, der dagligt efterlyser en mere fremtidsorienteret og fleksibel folkeskole. Vi har mod på at udvikle undervisningen og gennemføre projekter, der appellerer til det nytænkende, det sprudlende, det nyttige, det vilde og det følsomme. Og alt det andet, der ligger ud over det stringent fagfaglige.

Den danske folkeskole klarer sig bedre og bedre i komparative undersøgelser. Indlæringen på læsefærdighedsområdet fejler altså ikke noget.

Regeringens ambition om, at folkeskolens elever skal ligge i PISA-landenes top 5 indenfor læsefærdigheder, matematik og naturvidenskab er fornuftig. Hvis Danmarks skal have en folkeskole, som er betalt af skatteborgerne, må man som både skatteborger og ikke mindst elev og forældre være begejstret for, at ens penge går til en institution, der rent faktisk gerne vil opkvalificere de små poder og hjælpe dem videre på livets vej.

Jeg er ikke overbevist om, at man får så megen nytte ud af at folkeskolen skal eksperimentere, som borgmestrene ellers ønsker.

I mine øjne ser det alt sammen ud som om, at borgmestrene fokuserer alt for meget på processen og nærmest glemmer, at den også skal føre til noget konkret; og vel og mærket noget konkret, som ikke blot er evner til at arbejde projektorienteret.

Man kan ikke lære eleverne at være virksomme; virksomhed er noget der kommer indefra og ikke noget, som man skal eller kan undervises i.

Folkeskolen skal være et sted hvor man beskæftiger sig med fakta; de eksakte videnskaber, historien, dansk litteratur og grammatik og så et eller flere fremmedsprogs litteratur og grammatik.

Hvordan skal man så lære de danske elever dette?

I USA er der noget, som hedder VanDamme Academy – og det har ikke noget at gøre med actionfilmskuespilleren! Prøv at gå ind på deres hjemmeside og læse om den læringsfilosofi de følger. Den er fornuftig og her er et udpluk af den:

[T]he curriculum must be presented in a specific way. At our school, each subject is taught in a careful, step-by-step manner that ensures the child will advance with full understanding.

Students are taught to make connections within and between subjects–and also between school and life. Our teachers motivate the students, by showing them the importance of the knowledge they are working to acquire. Every child is challenged to achieve, and is allowed to progress at his own pace. The proper content taught by the right method engenders real enthusiasm for learning.

Se også på deres fagoversigt og læg især mærke til den tilgang de har til de sproglige fag, som er helt unik.

Om historieundervisningen i de lavere klasser får vi at vide:

We offer a first introduction to the essentials of history from Ancient Greece through the 20th Century. This material is presented as an intriguing and logical story, rather than a series of unconnected facts and dates. As a result, the student emerges with a deeper understanding of the world in which he lives.

Så måske de danske borgmestre skulle holde op med at skrive kronikker og i stedet sætte sig ved skærmen og læse mere op på, hvordan tingene rent faktisk kan gøres meget bedre; ja, de kan da for den sags skyld også tage en studietur over atlanten for at se det med egen øjne.

SKAT har begået en god pjece om forskudsskatten 2010

Á propos mit forrige indlæg om marxisme, så har SKAT udarbejdet en rigtigt god pjece om forskudsskatten for 2010. Grunden til at den er god er, at den er velskrevet – uden at være nedgørende – og giver et rigtigt godt billede af, hvordan det danske skattesystem ser ud i borgernes øjne, gennem SKATs optik.

Tag ikke fejl; det danske skattesystem er en perversion, der tilgodeser revisorer og jurister fremfor skatteborgere. Det hele kunnet have været så enkelt, havde man blot haft én flad skatteprocent (for løn, kapital- og aktieindkomster), ingen fradrag og så en fjernelse af forskudsskattesystemet med kildeskat og deslignende.

Men sådan er det ikke. De færreste mennesker har tid eller lyst til at sætte sig ned med Excel og så forsøge at beregne deres skat selv; alene dét at sætte sig ind i det skatteretlige afrundingsregler kræver tid. Derfor er der behov for pjecer som denne – til tider fulgt op af telefonopkald til SKAT eller besøg hos BorgerService. Og selvom det er et trist faktum kan man lune sig på, at SKAT – og det manglede da også bare – gerne vil oplyse om skattesystemet.