Når dommedagsprofeterne kommer til kort

Hvordan takler du Greenpeace og andre dommedagsprofeter? Se her:

Mere om utopia; nu den konservative variant

For et par dage siden genoptog jeg en lidt gammel øvelse, populært kaldet: “Hvis jeg var hersker, så vile…” Resultatet var en liste over de lidt større ting, som ville være anderledes, hvis min version af nattevægterstaten blev indført i Danmark.

Skimmer man min liste igennem får man hurtigt indtrykket af, at der ikke er tale om en anarkokapitalistisk samfundsorden, a lá Rothbard, men nok mere noget, der minder om en kombination den sene 1800-tals statsmagt i England, kombineret med en uhørt, men nok amerikansk og ikke mindst leveller-inspireret, beskytelse af friheds-/borgerrettighederne.

Jeg mener ikke at man skal afskaffe staten; men man skal sondre imellem “stat”, “samfund” og “nation”. Det er kernen i det hele. Staten yder forsvar mod fremmede magter og yder basale “velfærdsydelser”; samfundet er lig med civilsamfundet og er den “ting” hvori den spontane samfundsorden opstår ud af; nationen er det kulturelle og primært sproglige fællesskab, som vi som danskere trods alt har.

HeresyBlog har nu udgivet en konservativ version efter samme princip. Denne liste er forskellig fra min på en række punkter, men når alt kommer til alt, er vi mere enige end uenige. Forskellen ligger i nuancerne.

En af disse forskelle er, at jeg nok ønsker langt stærkere bånd på selve statsmagten og de personer (politikere), som forvalter denne i vores navn. Dette sker i min verden bedst gennem den haykianske parlamentsstruktur med to kamre, hver med forskellige kompetencer, samt begrænsninger i løn og valgperioder. Heresy mener tværtimod, at det samme kan opnås ved en parlamentsstruktur, der de facto minder om den britiske.

Men kig endelig hans liste igennem – og også gerne min

Strøtanker om drømmesamfundet “Danmark”

Den 13. maj 2008 skrev jeg et indlæg med titlen “Strøtanker om min drømmestat Danmark”. Essensen var, at “velfærdsdanmark skal rives ned og genopbygges indenfor rammerne af et markedsstyret system, hvor den rationelle efficiens hersken og behov, tilbud og beslutninger hhv. defineres, tilbydes og træffes på et objektivt grundlag på baggrund af klare, forudberegnelige regler.”

Ja, sådan skrev jeg sørme – og min hayekianske inspiration er tydlig i ordvalget.

Blogindlæget indeholdt også en liste over ting, som ville være/skulle være anderledes, set i forhold til i dag.

Hermed en opdateret version!

Målet er det samme: At det det (onde) socialistiske statssystem erstattes af et frit og åbent samfund. Mindre kan jo ikke gøre det.

Her er så den opdaterede liste:

Statsmagten:

• Danmark er en føderation, bestående af X antal delstater, der meget vel kunne følge de nuværende kommunegrænser. Hver delstat har egen forfatning; og indbyrdes konflikter klares ved en forfatningsdomstol i to indstandser.
• Den føderale statsmagts kompetencer fastsættes i en føderal forfatning; en hvilken som helst kompetence, som ikke eksplicit er tillagt den føderale statsmagt tilfalder selvfølgelig delstaterne.
• I den føderale forfatningen nævnes eksplicit, at den skal fortolkes efter det originalistiske princip a.k.a. “the framers intent”.
• Styreformen på delstats og føderalt niveau være republikansk. Derfra må delstaterne selv ordne deres forhold; det føderale statsoverhoved roterer efter Schweizisk model.
• Det føderale parlament består af to kamre: Det ene kammer har enekompetence til at vedtage finansiel/finanspolitisk lovgivning; det andet kammer har enekompetence til at lave den opfølgende lovgivning, som er bindende for den udøvende magt.
• Alle “personer” der betale skat (borgere og virksomheder) har stemmeret i de år, hvor de også har en indkomst (af hvilken som helst slags) som er underlagt beskatning.

Beskyttelse af frihedsrettigheder

• Der udfærdiges et frihedsbrev, der har til formål at beskytte borgere mod indgreb fra statsmagten. Frihedsrettighederne er nedskrevet og defineret negativt; og de kan påberåbes umiddelbart i enhver sag imellem en borger og staten.
• Staten kan ikke eje jord, fast ejendom, værdipapirer, ejerandele og intellektuelle rettigheder. Kun leje.
• I tilfælde af infrastrukturinvesteringer, hvortil der ikke kan findes private investorer, kan staten dog ekspropriere jord (til markedspris) og lade jorden overgå til et anlægsselskab, der skal sælges eller lukkes, når byggeriet er færdigt.
• Al lovgivning der vedtages – finansiel og alt anden – tilføjes en solnedgangsklausul således at de automatisk ophører efter X antal år/måneder/dage, hvis ikke de genvedtages.

Politikere

• Politikere kan maksimalt genvælges til samme post for to perioder. Derefter må de vælges til en anden post (hvis de vil blive i politik) eller finde en anden måde at bruge deres tid på.
• Samtlige politiske hverv er ulønnede. Politikere får dog transportudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og sekretariatsbistand refunderet.

Økonomien

• Nationalbanken fungerer på privat opdrag ligesom i gamle dawe.
• Værdien af den danske krone fastsættes som udgangspunkt til prisen på guld; men nationalbanken skal have mulighed for at knytte den op på råvareindeks, o.l.

Syge, ældre og åndssvage

1. Tesen er: Du skal ikke betale for medfødte/genetiske defekter. Skader tilføjet af andre udbedres for ikke-forsikringsdækkede af en kollektiv sygeforsikring, med fuld regres mod skadevolderen. Selvforskyldte skader udbedres for egen regning.
2. Sygehuse, alderdoms- og plejehjem, hospices m.v. er enten privatejede eller ejet af en stiftelse.
3. Folk der ikke er dækket af en syge-/sundhedsforsikring er omfattet af en kollektiv sygeforsikring, der sikrer at ingen er dårligere stillet end i dag (hvis det så siger så meget…).
4. Hvis man ikke vil være omfattet af den kollektive ordning har man fuld fradragsret for sin private sygeforsikring
5. Folkepensionen findes ikke — alderdom kommer ikke som en overraskelse for nogen.
6. Der er fattighjælp, bestånde af en forholdsvis lav månedlig ydelse, men suppleret af foodstamps og andre, mere konkrete, ydelser. Stiftelser og andre organisationer får skattefrihed for deres frivillige arbejde på dette område.
7. Invalide- og åndssvagehjælp skal være på højeste niveau, da disse mennesker ikke selv kan komme fri af suppedasen.

Uddannelse og forskning

1. Undervisningspligten findes stadig. Det samme gør folkeskolen; men pengene følger barnet – læs: en voucher-ordning. Så kan man selv vælge, hvilket undervisningssystem barnet skal følge, da der kommer konkurrence på området.
2. Universiteterne går fra at være såkaldte “selvejende institutioner” (læs: statsstyrede) til at være deregulerede, frie institutioner (evt. stiftelser), der selv bestemmer over optag, forskning og undervisningsindhold -form og -metode. Staten kan giver tilskud til de studerende; et tilskud, som følger den studerende a la taxameterordningen.
3. SU’en findes ikke, men erstattes af hypoteklån, hvor hovedstolen falder i takt med, hvor hurtigt den studerende gør sig færdig. Bliver færdiguddannede kandidater i Danmark i 3-5 år efter endt uddannelse, bortfalder lånet helt.

Kunst og kultur

1. Nationalscenerne og de historiske museer findes stadig.
2. Andre scener, biografer m.v., må klare sig selv.
3. Borgere har fradragsret for kulturstøtte og andre former for donationer.
4. Folkebiblioteker bevares.

Politi m.v.

1. Kameraovervågning af offentlige gader er tilladt — men
   1) Kun for en tidsbegrænset periode på ikke mere end 2 år; 2) Asfalten/vejen hvor der overvåges, skal være tydeligt opmærket indenfor hele det område, hvor der overvåges.
   3) Filmen gemmes direkte til en harddisk uden at nogen ser den. Filmen gennemgås derefter kun, hvis der er mistanke om en konkret lovovertrædelse indenfor zonen.
   4) Er der ikke registreret et fald i kriminalitet og en samtidig stigning i opklaringsprocenten indenfor perioden på højst 2 år, fjernes kameraet og området kan ikke i umiddelbart tidsmæssig tilknytning påny fotoovervåges
2. Det føderale politik har alene kompetencer i sager om delstatoverskridende kriminalitet.
3. Delstatspolitiet er direkte underlagt delstaten. Hér må politikere selv prioritere, hvordan pengene skal bruges… Ligesom i Frankrig, USA og til dels UK.
4. Markedet for ordenspoliti liberaliseres således, at der åbnes op for, at private vagtværn kan beskytte butikker, beboelsesområder m.v. mod tyveri osv.

Forsvar

1. Hæren og de udsendte tropper skal have det bedste og nyeste udstyr
2. Flyvevåbnet bevares
3. Flåden afskaffes, mens kystbevogtningen bevares
4. “Værnepligten” omfatter, som før Første Verdenskrig, retten til at eje og bære skydevåben i hjemmet

Strafferet

1. Dødsstraf for mord – altså drab med direkte forsæt
2. Princippet om felony-murder er indført
3. Strafferetten gøres mere kasuistisk

Denne blog bør De læse

En af mine favoritblogs, London Reconnections, der slet ikke har noget med “ultraliberalistisk” ideologi, økonomi, og statslig tvang at gøre (sådan direkte i hvertfald) har i dag et indlæg med en masse billeder af den nye Kings Cross-station for London Underground.

Bloggen handler i det hele taget det kollektive transportsystem i Europas bedste storby. Og jeg vil på det varmeste anbefale den til alle, der synes tog og undergrundsbaner er spændende.

En hurtig guide til Friedman

Emil Plagborg-Møller fra Økonomia.dk har sammenfattet Milton Friedman i et nyt indlæg. Der er tale om et resumé af bogen “Free to Choose – A personal statement” og er en fin introduktion til dem, der ikke lige har en af Friedmans bøger (f.eks. den gode Capitaism and Freedom) ved hånden.

M.a.o.: et bestemt læseværdigt indlæg.