Politivold på Liberator

For de mere anarkistisk anlagte har den nyeste artikel på Liberator.dk en behørig advarsel:

Anarko warning: Nedenstående artikel støtter ideen om en stat.

Advarslen til trods er artiklen læseværdig – men nu hader jeg jo heller ikke staten.

Den er skrevet af Niels Westy Munch-Holbek, som de fleste nok vil genkende fra en række af Danmarks andre virtuelle, liberale medier og så handler den om skatteopkrævning (tyveri eller røveri, alt efter hvordan man ser på det igennem de principielle briller):

Selv om opkrævning af skatter og afgifter teknisk kan sidestilles med at at stjæle, så er det i et vist omfang nok nødvendigt. Dog burde man begrænse dette tyveri mest muligt, hvilket dog desværre er en undtagelse i de fleste lande. Tværtimod misbruges dette monopol på at stjæle i de fleste lande på det skammeligste til finansiering af opretholdelse af egen magt.

I modsætning til den overdrevne grad af tyveri, forekommer det mig til tider at forholde sig omvendt med brugen af vold. For at sige det lige ud, så mener jeg godt, at politiet måtte gå mere hårdhændet til værks og ikke være så forsigtige med at bruge stavene. F.eks. når bestemte grupper af borgere nægter at følge landets love og politiets anvisninger, som vi har set det utallige gange i forbindelse med den ekstreme venstrefløjs hærgen i især København, sabotage af politiets arbejde og klare lovovertrædelser ved Brorsons kirken i sommer. Og selv om man i det sidste tilfælde påkaldte sig alt fra civil ulydighed til retten til demonstrere, ændrer det ikke ved min holdning. Når politiet siger til en, at man skal fjerne sig fra kørebanen, så gør man det, eller også tager man konsekvenserne.

Ovenstående indebærer ikke, at jeg bifalder politibetjente der forulemper borgere, fordi de er, eller ”ligner” christianitter eller autonome, eller på anden måde ser ”underlige ud”, og man selv kommer fra dette mørke Jylland.

Men jeg finder det patetisk og fuldstændigt ude af proportioner, når der råbes op om politivold (uanset om det gøres af nogen der kalder sig selv liberale eller socialister), fordi der gives et par slag mere, end hvad der måske var strengt nødvendigt.

Jeg er enig i det første – og komplet uenig i det sidste og mener slet ikke det er patetisk, ynkeligt eller noget som helst andet, hvis man påpeger tilfælde, hvor politibetjentens magtudøvelse forekommer arbitrær. Men sådan er det på den liberale højrefløj; der er højt til loftet!

En tanke om "Politivold på Liberator"

  1. Altså, hvis man ikke tager afstand fra myndigheds- og magtmisbrug, så er man jo aldeles ikke liberal. Der er ikke noget i vejen for at en liberalist kan forsvare skatter (de er jo en del af den liberalistiske stat) – liberale kan så skændes om hvor meget det skal være… på dét punkt er der højt til loftet. Men liberalismens kerne-punkt handler netop om, at statens magtudøvelse skal være legitim (det er så en anden diskussion hvad det er) og at borgerne skal have ret til og mulighed for at undgå tidligere tiders arbitrære voldsudøvelse. Hvis man synes dét er noget pjat, så synes man er liberalismen som sådan er noget pjat – og så er man naturligvis slet slet ikke liberal eller liberalist. Niels Westy Munch-Holbek er altså måske nok “højrefløj” men ikke “liberal”.

    PS. “Patetisk” betyder iøvrigt ikke det, han tror det betyder, på dansk.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s