… at der er nogle mennesker, som har sat en forbandet masse objektivistisk propaganda op på Aarhus Universitet.
Hvilken god idé!
Gad vide hvem det er…?
… at der er nogle mennesker, som har sat en forbandet masse objektivistisk propaganda op på Aarhus Universitet.
Hvilken god idé!
Gad vide hvem det er…?
Hans Henrik Juhl (fra kopula.dk) og jeg selv besluttede her til aften at drage ned i den århusianske midtby, for at fejre valget i gode, borgerligt-liberale rammer. Ser De, jeg havde i går modtaget en e-mail hvori der stod, at liberalt-sindede mennesker, var inviteret ti l valgaften på bodegaen Søren Bruun – en bodega, hvor man vel og mærket må ryge. Det kunne vel ikke være bedre!
Ryget blev der også – jeg havde i dagens anledning rekvireret en pakke Caminande, som jeg ynder at ryge, når jeg ikke har Lille Aroma på hånden eller mener, at begivenheden trods alt er for højtidelig til at ryge normale cigaretter.
Rygningemulighederne – og de kolde Ceres Top! – til trods, må jeg alligevel indrømme, at jeg var fælt skuffet over hele arrangementet; allerede før jeg trådte ind af døren.
Historien er således: Hans havde hele dagen – også i går – talt om, at vi skulle ned til valgkampsarrangement hos Liberal Alliance. Jeg var som sådan med på idéen men skulle først med min kæreste til en såkaldt ”par-middag” hos nogle gode venner. Aftalen blev den, at Hans og jeg skulle finde en bus til Søren Bruun efter at par-middagen var vel overstået. Middagen var iøvrigt rigtigt god – den mandlige del af parret er kok! – og denne del af aftenen forløb helt som den skulle. Det var rigtigt hyggeligt. Da vi var færdige dér, mødtes vi med Hans og tog alle en bus fra Øgadekvarteret mod Frederiksbjerg. Efter at min kæreste var smuttet hjem til sig selv, begav Hans og jeg og til bodegaten.
Det var et trist syn der mødte os: Før vi kom trådte ind kunne vi se, at lokalerne – meget mod vores forventning – ikke bugnede af mennesker, som vi havde regnet med. Og indenfor så det heller ikke meget bedre ud.
I den fjerneste ende af lokalet sad der ganske vist nogle mennesker, som jeg enten kunne genkende fra plakater eller den gode, fornuftige, fortrinlige, kloge del af det liberale danske webmiljø. Der var måske også en eller to, som jeg ikke havde set før.
Da vi lidt havde forventet, at blive mødt af et vælg af mennesker, som gerne ville sige hej eller sådan noget, vidste vi ikke helt, hvad vi skulle gøre i situationen: Skulle vi gå ned og hilse og sige noget i retning af ”hej, vi havde hørt at det var her der var fest” eller skulle vi bare tage et bord for os selv – lige foran en gigantisk tv-skærm – og så drikke Århus-sæt (Ceres Top + Arnbitter) og så se, om den gode stemning bredte sig eller sådan noget.
Vi valgte det sidste. Måske var dét en fejl; jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad gør man egentlig i en situation, hvor man møder mennesker som man godt ved hvem er, og de måske også godt ved hvem man er, men aldrig før har mødtes i virkeligheden?!?
Jeg oplevede noget lignende på en konference et sted i Nordsjælland for omtrent et års tid siden. Hvad pokker gør man i sådan nogle situationer?
Vi handlede som vi fandt bedst: Vi drak vores mange øl og blev til bodegaen lukkede! Hvilket den lille liberale gruppe ikke gjorde – de smuttede en halv time før end det blev annonceret, at Anders Samuelsen havde sikret sig selv en plads i Horsens Byråd.
I min verden var der hér tale om et arrangement, som havde et gevaldigt potentiale, men som alligevel døde. På vejen hjem talte vi meget om, hvordan man kunne forspilde en sådan chance for at møde andre ligesindede? Vi blev enige om – og fortæl os gerne, hvis vi tager fejl – at arrangementet var bygget op omkring et forkert præmis.
Vi havde forstået det således, at det var på Søren Bruun man skulle mødes, hvis man gerne ville følge kommunalvalget i Århus i selskab med andre såkaldt ”ultraliberale”. Istedet dukkede vi op til noget, der forekom som en en privat gravøl over en valgkamp, som man på forhånd mente var tabt.
Det må kunne gøres bedre. Det skal kunne gøre bedre!
Det Konservative Folkeparti har lagt en pokkers masse taler fra deres 2009 Landsråd ud på YouTube; hvilket faste læsere af både Jacob Hedegaards blog og Konservativ Reaktion vil vide. Da jeg ikke selv var til stede, kan jeg hverken foretage skamløs selvpromovering eller indlade mig på en længere kritik af de enkelte talere, og jeg vil i stedet fremhæve et par af de taler, som jeg synes er rigtigt fine — også selvom jeg ikke er enig i alt, hvad der bliver sagt.
1. Kasper Hülsen
2. Rasmus Jarlov (han nævner kryptonit!)
3. Jacob Hedegaard
Hermed et ganske mærkværdigt bidrag til kommunalvalgkampen fra Sciller Instituttets Venner, som, hvis jeg skal indrømme det, nok er den fedeste valgkampsvideo jeg længe har set:
Jeg har været et smut forbi den såkaldt globale tag cloud for den danske udgave af WordPress.com – den bloggingplatform, som jeg selv udgiver denne blog via. Årsagen var ingen anden, end at jeg ville undersøge, hvilke tags (emneord), som var mest populære her på aftenen før kommunalvalget – og idéen er delvist afstedkommet af hashtag’et #kv09 fra Twitter.
Listen så således ud:
Islam Danmark Jihad Immigration Skoler Dhimmi Folkeskolen Free speech Culture Demographics European Integration Immigrants Dhimmitude Arabization Eurabia Euro-Arabic Axis Europa Europe Hovedret Justice Crimes Politik Inspiration Abu Bakr radi Allahu anhu History War Holland Blandet Mental Performance Coaching De retskafne kaliffer Politisk korrekte Kitty Musik Venstrefløjen And… Fjerkræ Shopping Statistics Sundhed Litteratur Fertility Billeder Koran Salat Nyheder Welfare Journalister Bryllupsfotograf Vores Store Dag Hverdag USA Demografi Medier DR m.fl. Velkommen Anders Fogh Rasmussen Hodja Naturalization Naturalisation Loonies Film Dagbog Dagens outfit Familien Diverse Debat Indvandring Sverige Nicholas Carl Bøger Science Ligestillingens temaer -mediernes dækning Privacy Hvalpe Hverdag / Everyday Databeskyttelse Kreativitet / Creativity Grøntsags-tilbehør Kriminalitet Okse/kalv Generelt Overvågning Kunstnere Imamer Job Samfund Sweden Ytringsfrihed KRIG - TERROR og FASCISME Mit liv Al-Imamah Butik m.m. Privat Tanker LEKSIKON for det TYVENDE ÅRHUNDREDE Jura Mediedækning Frankrig Inde i mit hovede Seneste køb Patchwork Limewoody Imam Ali (AS) Blogging UnfoldIt Det Radikale Venstre Astronomi Workshop Opgaver Vintage Skribent: Mikkel Moskeer i Danmark? Alt det andet der sker omkring mig Astrobiologi Marianne Jelved Jødedom,Islam,Kristendom og anden religion Nick Ferie Træning Tilbehør Livet på tredje Medier Forside Ahlul Bait i Koranen Filmanmeldelse Skribent: Michael Plapren Refleksion Klara Censur Shop AMOK! Drømme og tanker Me Koncertanmeldelse Religion Erhverv Alarm Ligaen I Euroasien ° Eurasia Oplysning om islamisme Klimaeksempler Everyday life Kærligheden Skaldyr DÆS Indie Arkitektur Ego ego ego Arkitektfaglighed Evidens Asyl Boghylden Rodekassen Forfatter
Jeg må faktisk sige, at jeg er lidt forundret; især over, at skaldyr og “ego ego ego” er med på listen, ligesom jeg undrer mig over, hvem Nicholas Carl er?!?
Med andre ord: Ikke ret meget om valget dér.