Mindre offentlighed i det politiske arbejde er en dårlig idé

I noget af en overraskende nyhed i dagens Politiken kan man læse, at Folketingets Ombudsmand giver sin støtte til en indskrænkning af borgeres rettighed til aktindsigt i politiske dokumenter; dokumenter, der ligger til grund for de politiske forlig, der indgås imellem ministerier og de politiske partier.

Som borgerlig kan man kun være imod mere lukkethed, da mindre offentlighed fører til mindre gennemsigtighed, hvilket igen fører til, at store dele af den politiske proces holdes hemmelig. Hemmeligholdelse er ganske problematisk, fordi det fører til, at det politiske system i endnu højere grad end i dag, afsondres fra civilsamfundet.

Fra Venstre siger Kim Andersen:

Venstre har endnu ikke drøftet partiets holdning til kommissionens forslag, men retsordfører Kim Andersen mener, at forslaget umiddelbart er i orden, fordi “disse papirer er en del af en arbejdsproces i forbindelse med et forlig, og det vil være hæmmende for processen, hvis de er omfattet af aktindsigt”.

Og magen til sludder og vrøvl skal man lede længe efter.

En kommentar to “Mindre offentlighed i det politiske arbejde er en dårlig idé”

  1. Hans Henrik Juhl siger:

    Det kan meget vel være at aktindsigt kan være hæmmende for partiernes evne til at blive enige ved forligsbordet, men aktindsigten er netop ét af borgernes eneste værn mod den magtfuldkommenhed, som Kim Andersens udtalelse er udtryk for. Dét er jo også nemmere at indføre ting, hvis folk ikke kan nå at protestere før det er for sent.

Læg en kommentar