Michael Moore’s nye “dokumentar” & Barack Obama

Efter at have læst et interessant indlæg på Finn Zieglers blog om Barack Obamas (kommende) store nederlag med sundhedsreformen i USA — den reform der kærligt og hengivende har fået navnet “Obamacare” — valgte jeg at læse den artikel af Karl Rove, som Ziegler selv trackbacker til: The GOP is winning the health-care debate.

Hér snublede jeg så over et link til en artikel, der handlede om noget helt, helt andet: Nemlig en lidt politisk anmeldelse af Michael Moores nyeste karikatur af en filmdokumentar: Michael Moores ‘socialist’ president. Den er skrevet af Daniel Henning, der er en af redaktørerne på WSJ.

Artiklen — den om filmen! — tager med udgangspunkt i Michael Moores stolthed over selv at være socialist, og hans vilje til at prædike det socialistiske evangelium til teenagere, fat på det mildest talt skitzofrene billede man indtil videre har fået, af præsident Barack Obamas politiske ideologi.

Unlike the president, Mr. Moore doesn’t duck. “The more they called Obama a socialist,” he says, “the more he rose in the polls.”

Michael Moore is a progressive saint. If he believes Barack Obama is a socialist camouflaged inside a Brioni suit, so must many of his fellow progressives.

This matters because the president’s confused ideological identity has become an impediment to passing his agenda.

He says his health-care bill is not a Trojan horse for a Canadian-style single-payer system, but then feels forced to appear on five Sunday talk shows to prove otherwise; or he plants white-coated docs like plastic flamingos on the White House lawn.

“Capitalism hits the fan” – en marxistisk løsning på finans-/reguleringskrisen

I frisindet, åbenheden osv. osv.’s navn er her en video med en økonomiprofessor fra USA, som forsøger at give en form for løsning (det er ihvertfald intentionen) på finanskrisen. Han har som sådan ret i, at der har været nogle grundlæggende fejl i systemet; men hvor han definerer systemet som den statslige regulering af hele økonomien – ikke blot banksektoren! – ville andre og mere fornuftige mennesker nok have påpeget, at fejlen ikke så meget er en fejl, som i “fejl”, men istedet en helt forudsigelig reaktion på et overforbrug af forskelligartede kreditfaciliteter.

Et kreditfinansieret boom efterfølges af et bust – markederne nulstiller sig selv og livet går videre. Med mindre, man forsøger at holde kreditboomet i live ved at trykke flere matadorpenge.

Anyhow, her er videoen. Husk at nyde den – det er ikke hver dag, at nogen taler i så klare socialistiske termer, som denne person — selvom meget af substansen desværre også genfindes i den danske presse.

Territorial ekspansion er en dårlig idé

Der er en del danskere som mener, at statens grænser burde trækkes på den nord-vestlige side af Skåne, Halland og Blekinge og at den jydske grænse først burde stoppe ved Eideren. Hvorfor de mener dette, kan jeg ikke gøre mig klog på, men jeg må gå ud fra, at det må være en form for det, som amerikanerne kalder national greatness conservatism.

Tænketanken Mises Institute har på sin blog for tiden en fin artikel, af den afdøde William Graham Sumner,  om netop territorial ekspansion: “The Fallacy of Territorial Extension“. Pointen med artiklen er, at territorial udviddelse ikke af sig selv fører til forøget vækst og velfærd. Og selvom den har et par år på bagen er den stadig værd at læse — om ikke andet, så for de historiske referencer hist og her.

Og når vi i øvrigt er ved emnet, så kan Ludwig von Mises’ skriblerier om netop staten kontra nationen i “Nation, State & Economy” anbefales. Den er skrevet lige efter Første Verdenskrig og er et opgør mod tanken om, at man med håb om en lykke og fredelig hverdag, kan have stater, der indeholder flere nationer. Nationer er hér — helt korrekt — defineret som primært sprogligt afgrænsede områder; og dobbeltkongeriget Østrig-Ungarn var vel netop eksemplet på dette.

Hvad du skal gøre når politiet standser din bil, vil inden for eller kigge i dine lommer

På sin blog henviser Jacob Hedegaard til en video, som jeg har lagt mærke til er dukket op også på Facebook i løbet af det seneste stykke tid og som er en optagelse fra et foredrag med en eks-forsvarsadvokat-nu-juraprofessor, som taler om, at man aldrig skal tale med politiet. Videoen er god.

Her er en anden video i samme bolgade; omend en noget længere en af slagsen og så endda lavet som en slags hjælp-til-selvhjælp. Den er rigtigt god og især den del der handler om, hvad man gør hvis politiet standser en i en bil, vil jeg gøre brug af, hvis det en dag skulle ske.

Videoen er amerikansk, men en del af strategierne kan fint bruges herhjemme.

Nyheder fra USA om kampen imod våbenregulering på delstatsniveau

Fra Cato Institutes blog kommer der en spændende nyhedskommentar fra USA omhandlende delstaternes våbenkontrollovgivning og spørgsmål om, hvorvidt regulering af denne type også kan komme i konflikt med den føderale forfatning:

With its decision today to hear the case of McDonald v. Chicago, the Supreme Court should settle the question of whether states must recognize the Second Amendment right to keep and bear arms.

In June of 2008, in District of Columbia v. Heller, the Court found, for the first time, that the federal government must recognize the Second Amendment right of individuals, quite apart from their belonging to a militia, to have an operational firearm in their home. But the decision left open the question whether states were similarly bound.

Thus, the so-called incorporation doctrine will be at issue in this case – the question of whether the Fourteenth Amendment “incorporates” the guarantees of the Bill of Rights against the states. The Bill of Rights applied originally only against the federal government. But the Fourteenth Amendment, ratified in 1868, left open the question of which rights states were bound to recognize. The modern Court has incorporated most of the rights found in the Bill of Rights, but the Second Amendment’s guarantees have yet to be incorporated.

Moreover, a question that will arise in this case is whether the Court, if it does decide that the states are bound by the Second Amendment, will reach that conclusion under the Fourteenth Amendment’s Due Process Clause or under its Privileges or Immunities Clause, which has been moribund since the infamous Slaughterhouse Cases of 1873. In its brief urging the Court to hear the McDonald petition, the Cato Institute urged the Court to revive the Privileges or Immunities Clause.

For den interesserede kan det nævnes, at jeg har skrevet om D.C. vs. Heller-sagen i en række indlæg her på bloggen:

• Robert A. Levy – liv, frihed og retten til at forsvare sig selv – artiklen introducerer Robert A. Levy, som arbejder for Institute for Justice og er hovemanden bag hele sagen
• Lidt mere om D.C. mod Heller – artiklen opsummerer slagets gang
• Ret skal være ret. Det er en individuel menneskeret at bære skydevåben i USA – fortæller om dommens resultat