Finanskrisen ser ud til at have cementeret et billede i vores hjerner af, at staten, hvis noget skulle “gå galt” i økonomien, nok skal komme til undsætning. Det er selvfølgeligt heller intet under; efter Lehman Brothers kollapsede i USA har politikere og kommentatorers pladeren til fordel for såkaldte “bail-outs” været en fast, oftest implicit, del af jargonen, når samtalen har gået på især banksektoren og lånemarkederne.
Da krisen var på sit højeste – altså dengang, hvor ingen talte om andet – udgav Institute of Economic Affairs i London en publikation kaldet “Verdict on the Crash: Causes and Policy Implications“, som primært handlede om hvorvidt man skulle give staternes regeringer og parlamenter en del af skylden for finanskrisen. Konklusionen var, at det kunne man – og i samme ombæring blev myten om, at krisen primært skyldtes “grådighed” godt og grundigt demonteret, som det fatamorgana det er.
Publikationen, som jeg også omtalte i et indlæg dengang den udkom, rummede også en fremtidsforudsigelse: At det eksisterende corporate finance-regime står for fald, og vil blive/er blevet erstattet af et system, hvori virksomheder, når de er blevet “to big to fail”, ikke får lov til at gå konkurs.
Med andre ord vil konsekvensen af et sådant system være, at en virksomhed, der har tilstrækkeligt mange ansatte eller er aktiv på bankmarkedet, kan have en ledelse, der træffer ufornuftige, irrationelle eller direkte dumme beslutninger, der skader virksomheden — men uden at det vil komme til at få nogen som helst effekt på virksomhedens eksistens. Staten kommer nemlig med en “bail-out”-pakke.
Et system hvor Peter bærer det fulde ansvar for Pouls fejl er dumt. Det eroderer det, man med et populært-politisk begreb kan kalde “det personlige ansvar” og hvad værre måske er: Det tvinger mennesker, som rent faktisk har handet fornuftigt og været sig selv ansvarsbevidste, til at betale for hele gildet. Jeg må gentage: Det er dumt.
Men det har åbenbart ikke kun været virksomhederens finansieringssystem, som er blevet påvirket af krisen. TV2 NEWS meddeler i dag, at også private danske borgere med rentetilpasningslån er overbeviste om, at staten nok skal gribe ind, hvis renten skulle stige alt for meget:
“Der har desværre bredt sig en helt forkert opfattelse af, at regeringen griber ind, hvis renterne igen bliver for høje, i stil med det, den gjorde i efteråret. Men sandsynligheden for, at det sker igen, er forsvindende lille, og man risikerer derfor en situation, hvor der bliver tager alt for store risici, siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
Man kan kun være enig i at det er meget beklageligt, at folk tror, at staten vil bærer ansvaret for ens egene tåbelige låneaftaler. Men kan man virkelig fortænke folk at have denne holdning ?
Det høre til det unormale her på bloggen, bare at poste en forbandet masse links til andre menneskers blogindlæg, avisartikler m.v., uden først at komme med en lille historie om, hvordan jeg faldt over selvsamme tekster eller i det mindste at trække en rød tråd ud. Dette indlæg er et af de unormale.
