Tænk sig engang, at man her gik og troede, at dét at være målrettet var en god ting i sig selv. Heldigvis kan nyeste nummer af DJØF Bladet redde ud af den vildfarelse, med følgende overskrift på forsiden:
“Et målrettet hippiebarn”
Den altruistiske selvforståelse nærmest driver ned ad forsiden som sirup: Når du er målrettet er du ambitiøs; når du er ambitiøs er du egoistisk; når du er egoistisk er du ond. Heldigvis er den kvinde der er målrettet og omtalt i bladet også barn af “hippier”, hvilket selvfølgelig skal forstås således, at fordi hendes forældre havde nogle bløde (læs: røde) værdier, må hun også have arvet dem.
Takket være hendes forældres kollektivistiske sindelag kan datteren sidde tilbage og nyde en samfundsmæssigt sanktioneret blancocheck til at være målrettet. Hun har jo tydeligvis de rette værdier – inderst inde…
Er det ikke blot DJØF bladet i en nøddeskal ???
Bladets gennemgående tema fra nummer til nummer er at interviewe en rød karrieremand/kvinde der fortæller om vigtigheden af “work/life balance”, mangfoldighed og om social ansvarlighed.
Og så er den der faste klumme “op af stolen” der udover Clement Kjærsgaard har to folk fra den yderste venstrefløj; Nissen fra DR og så Pernille R. Theil – kendt kommunist, der åbenbart er alm. accepteret som en skarp samfundsanalytiker der kan bruges i ethvert medie.
Det værste ved det hele er, at bladet, så vidt jeg husker fra min tid i StudSamf, ikke længere er et selvstændigt organ, men nu noget, som hører under Djøfs kommunikationsafdeling – m.a.o., at det som der står i bladet også er det som medlemmerne mener… eller noget.
Nu går DJØF jo så også officielt ind for kønskvoter i bestyrelserne, så det er ikke ligefrem fordi, det er den borgerlige sko, der trykker.
Hurra for cost/benefit, der betyder, at besparelser på bøger, billig forsikring, osv., vinder over modstanden mod DJØF Bladets konstante forherligelse af røde politikere og disses kumpaner.