Der er i dag en fornuftig og oversat artikel af tysk-amerikaneren Hans-Hermann Hoppe i netavisen 180grader. Selvom der er tale af lidt af en moppedreng er den værd at læse når man har en ti-minutters tid på hånden, så man også lige kan reflektere over den undervejs.
Hoppes formål med artiklen er at fortælle os, at de mennesker som kalder sig konservative, ikke selv ønsker at indføre et konservativt system; som pr. definition må være et system, som er baseret på en mere traditionel samfundsorden end den eksisterende. I den forbindelse går han løs på især Buchanan-fløjen i USA, som med rette kaldes for nationalsocialistiske.
Klummen bør læses i sin helhed, men jeg vil alligevel citerer et enkelt sted:
Den klassiske konservatismes gamle skole vidste dette, og kæmpede derfor imod et offentligt uddannelsessystem eller tvangsforsikringer. For dem stod det klart, at stater altid vil forsøge at ødelægge familien, institutioner, skikke og sociale hierarkier, for at forstørre og styrke sin egen magt.
I modsætning hertil viser den udbredte socialnationale og populistiske proletarkonservative en fuldstændig manglende forståelse for dette. At kombinere kulturel konservatisme med velfærdsetatisme er umuligt og økonomisk meningsløst. Velfærdsetatisme – social sikkerhed i alle karakterer og former – fremmer moralsk og kulturelt forfald.
En tilbagevenden til normaliteten kræver ikke mindre end en fuldstændig eliminering af det nuværende statslige sikkerhedssystem – arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, sygehusydelser og offentlig uddannelse. Dermed kan der ske en komplet opløsning og dekonstruktion af statsapparatet og regeringsmagten.
Hvis man nogensinde ønsker at genoprette normaliteten, må statens finansielle midler og magt bringes tilbage til et niveau under det, som forelå i 1900-tallet. Ægte konservative skal derfor være liberale hardlinere (anti-etatister).
Den sociale nationalisme fra den populistiske proletarkonservatisme er forfejlet – den ønsker en tilbagevenden til den traditionelle moral, men forlanger samtidig, at netop de institutioner skal bestå, som bærer ansvaret for moralens pervertering og ødelæggelse.
Hoppe er håbløs. Han begår netop den fejl som Mises advarede imod: at tro at man kan vide hvilke valg mennesker vil tage. Hoppe antager at hvis man nedlægger dette og hint, så vil folk vælge at leve på en lige så kedelig og kulturkonservativ måde som han gør, men det kan vi jo ikke vide. Hans ævl om “moralsk forfald”, der så åbenbart er at være bøsse, at bo side om side med folk fra andre kulturer, at dyrke sex udenfor det monogame parforhold, tage stoffer, få børn udenfor ægteskabet, etc. er fuldstændigt til grin. Masser af liberale mennesker gør alle disse ting og de gør det ikke pga. velfærdsstaten eller socialistiske tiltag. Tværtimod ser vi jo netop den største kulturelle variation i de frieste samfund. Omvendt er/var der i kommunistiske/socialistiske samfund ikke særligt stor variation, bl.a. fordi de ikke havde så meget med andre at gøre og derfor var lukkede af for udtryk udefra. Et mere frit samfund vil typisk være meget mere åbent og derfor være åbent for udefrakommende impulser, som folk vil tage til sig hvis de lyster. Derfor er sandsynligheden for at et samfund der er så åbent og frit som det kan lade sig gøre, vil være fyldt med stor kulturel variation og derfor en masse ting som stivstikkere som Hoppe vil se som forfald være ret stor, vil jeg mene. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men hvis jeg ser på verden omkring mig finder jeg dog mit scenarie mere sandsynligt end Hoppes.
Bevares, Hoppe skal da have lov til at bure sig inde i gated community med lutter hvide opera-elskende konservative, men altså, det kan han vel i princippet også gøre som det er i dag.
Jeg anser liberalisters brug af Hoppe som en slags fallit-erklæring. De føler sig usikre fordi liberalismen ikke give stramme moralske rammer eller byder på ævl om metafysiske popbegreber som sammenhængskraft o.l. Derfor henter de den slags ind fra ideologier som konservatismen, der jo ellers er en forfærdelig betændt pøl af autoritære ideer, intolerance og kollektivisme. Hvad skal vi bruge Hoppes latterlige ide om hans egen livsstil som en eller anden “normalitet” til? Jeg har svært ved at se det.
Jeg er uenig i at Hoppe er håbløs.
Det er korrekt at Hoppe selvfølgelig ikke kan vide, hvordan andre mennesker vil handle i given situation. Ikke desto mindre er der intet i vejen for, at han fungerer som en “nyttig idiot”, der kan få kulturkonservative og what not til at nærme sig os andre.
Og ser man på argumentet mod f.eks. homoseksualitet som Hoppe fremstiller det, er det, for mig at se, mere spiseligt med en påstand der har sin rod i det rationelle, fremfor det normale argument, der er hentet fra biblen og andre skønlitterære værker.
Ville mennesker som Hoppe samle sig selv i et lille enevoldskongerige med et hegn om, så lad dem dog det. Det hverken har eller kunne jeg have problemer med.
Men den største force der er ved netop Hoppe er vel nok, at han er så “rabiat” som han er. For om noget viser han jo, at liberalisme ikke er = moralsk nihilisme, libertinisme m.v. — og det er i sig selv godt.
Jeg har svært ved at se at Hoppes argumenter imod homoseksualitet, etc. er særligt spiselige eller adskiller sig fra den frie fantasi man finder hos religiøse. Han kan jo ikke argumentere overbevisende for at det på nogen måde er skadeligt eller negativt at folk er homoseksuelle. Det er derfor han forfalder til vrøvl om en “naturlig orden” og den slags, hvilket sådan set er noget der ikke rigtigt hænger sammen.
Jeg synes at Hoppe kan komme med interessante og provokerende tanker af og til, men jo mere jeg har læst af ham og hørt på ham, jo mindre imponeret er jeg blevet. Han er simpelthen ikke skarp nok, synes jeg.
Jeg har lige som dig da heller ikke noget imod at han lever på den måde. Det er hans forsøg på at fremstille den kulturkonservative levevis som naturlig og sammenhængende med liberalismen jeg ikke bryder mig om. Hvis det skulle være en strategi er det en meget dårlig en af slagsen. Især i et land som Danmark hvor de fleste mennesker nu engang er moderne individer der ikke drømmer sig tilbage til for 200 år siden. Det er med andre ord en taberstrategi der vil marginalisere liberalister mere at fremføre Hoppes hadefulde vrøvl.
Det er imo. en langt større styrke ved liberalismen at det er en metaideologi. Dvs. at folk med konservative, socialistiske, udflippede, religiøse, eller hvad det nu kan være folk har af ideer kan rummes indenfor liberalismen. Det er en enorm styrke at der kan blive plads til alle, og den forsvinder fuldstændigt med Hoppes forsøg på at hæfte en særlig form for moralsk tankegang sammen med liberalismen.
http://www.sempreaggiornati.com
Hiya, Sarah here. It’s been a great excitement to sign up this discussion board..:-) If you are not one of my frequent online subscribers on 21Car Century Insurance, allow me to quickly tell you a little bit of concerning myself personally. I’m a retired vehicle insurance adviser and now I’m a full time blogger. Let me reveal to you on the way to make good savings and get the very best free online low cost car insurance offers and find the right auto insurance online. Have you got a brand new car and you’re willing to purchase car insurance? Actually, not so fast, it is advisable to assess your choice, compare firms, rates and understand kinds of insurance policy coverage could suit your budget. There’s lots of auto insurance firms that you can pick from and it tough to say which ones are superior to others.
Get your free 21 car century insurance secrets and techniques pdf on this website: Online Car Insurance