Microsoft offentliggjorde for et par dage siden, at den kommende udgave af Windows-operativsystemet, Windows 7, ikke vil indeholde Internet Explorer 8-webbrowseren fra Microsoft; hvis man altså køber produktet i en butik i Europa efter at det udkommer.
I den forbindelse er det især vigtigt at bemærke det, som jeg skrev efter semikolonet!For man kan nemlig få fat i Windows på to måder: Enten ved at købe det i en butik selv, eller ved at det følger med på ens nye computer (en såkaldt OEM-licens). 95% af Windows-salget sker gennem computerproducenterne i form af OEM-licenser.
Netop på OEM-området er Microsoft i øjeblikket er igang med at lave aftaler med pc-producenterne som går ud på, at producenterne får en masse penge fra Microsoft, hvis de inkluderer nogle Microsoft-produkter, som ikke er en del af Windows-systemet, på computeren når de sælger dem med en OEM-licens. Det er f.eks. dette som sker, når man åbner en ny computer og bliver mødt af en browser-toolbar fra Yahoo eller Google. F.eks. har Microsoft en aftale med Dell om, at Dell inkluderer Windows Live Essentials-pakken (der indeholder Windows Live Messenger, Photo Gallery, Movie Maker osv.) når man køber visse computere fra den fabrikant.
Microsoft siger selv på sin legal blog:
Given the pending legal proceeding, we’ve decided that instead of including Internet Explorer in Windows 7 in Europe, we will offer it separately and on an easy-to-install basis to both computer manufacturers and users. This means that computer manufacturers and users will be free to install Internet Explorer on Windows 7, or not, as they prefer. Of course, they will also be free, as they are today, to install other Web browsers.
Hvad der nærmere ligger heri får vi at se.
Så vidt jeg kan tolke mig frem til sker der to ting:
1) Køber man Windows i en butik følger er Internet Explorer ikke installeret på maskinen
2) Køber man en ny computer med Windows på kan det være, at Internet Explorer er installeret på maskinen, men i så fald alene fordi, at Microsoft har lavet en aftale med producenten om at Internet Explorer skal være installeret på den.
I begge tilfælde er spørgsmålet dog, om man ikke kan “underinddele” grupperne noget mere. For dét at Internet Explorer ikke er installeret betyder jo ikke i sig selv, at installationsfilen heller ikke er at finde på computeren! På mange nye computere finder man således “genveje” til produkter, som lige skal installeres fra en inkluderet installationsfil, førend man kan bruge det; dette har jeg f.eks. selv oplevet en del gange med Adobe Reader og Windows Live Messenger.
Flere danske og udenlandske hjemmesider hylder dette skridt fra Microsoft. Nogen vælger endda at kalde det en lille genistreg.
Jeg er faktisk enig i det sidste. Dette er, ud fra et konkurrenceretligt synspunkt, rigtigt smart for Microsoft. Og lidt længere nede i indlæget kommer jeg nærmere ind på Europa-Kommissionens svar. Mén selvom det er smart for Microsoft vil jeg alligevel fremhæve, at jeg ikke er så sikker på, at det er så belejligt for os forbrugere. Jeg selv ihvertfald, har ikke det fjerneste imod at Internet Explorer ligger på computeren når jeg køber den. Og i Windows 7 har man jo også en reel mulighed for rent faktisk at fjerne browseren, uden at der sker sære ting og sager (hvilket der gør i Windows XP kan jeg forsikre om!)
I den blogpost fra Microsoft Legal, som jeg henviste til ovenfor, får man iøvrigt et lille indblik i, hvor indgrivende EU-Kommissionen i virkeligheden er, når det kommer til hvad bureaukraterne, der oftest ikke har nogen erfaring fra det private erhvervsliv og iøvrigt er jurister, fremfor økonomer, mener en selvstændig, virksomhe skal og ikke skal gøre, for at tjene en ærlig øre:
Other alternatives have been raised in the Commission proceedings, including possible inclusion in Windows 7 of alternative browsers or a “ballot screen” that would prompt users to choose from a specific set of Web browsers.
Helt generelt er det påfaldende, at man som offentlig myndighed på den måde skal have en indflydelse på hvordan en virksomhed indretter sine produkter. Havde der været tale om et produkt, der kunne være livsfarligt, hvis det ikke var indrettet på en behørig måde e.l., ville al fornuft selvfølgelig tale for, at retsordenen med berettigelse kan skride ind og sikrer, at produktet er så tilstrækkeligt sikkert, at chancerne for efterfølgende produktansvarssager minimeres. Men når det kommer til software er jeg ganske skeptisk.
Lad os se hvad Kommissionen har svaret:
As for retail sales, which amount to less than 5% of total sales, the Commission had suggested to Microsoft that consumers be provided with a choice of web browsers. Instead Microsoft has apparently decided to supply retail consumers with a version of Windows without a web browser at all. Rather than more choice, Microsoft seems to have chosen to provide less.
Ja, det er jo helt rigtigt. Og hvad skal man egentlig gøre for at komme på nettet og hente en browser, hvis man ikke har nogen browser! Det ville jo være helt som i de gamle dage, hvor man kunne bestille en CD med Netscape. Skrækkeligt, men ikke desto mindre smart fra Microsofts synspunkt.
Kommissionen skriver videre:
The development of new online services makes web browsers an increasingly important tool for businesses and consumers, and a lack of real consumer choice on this market would undermine innovation.
The Commission’s preliminary concerns are set out in detail in a Statement of Objections sent to Microsoft in January. The specific circumstances of Microsoft’s tying of IE to Windows in this case would appear to lead to significant consumer harm.
Det er sjovt at se, at Kommissionen sådan på den ene side mener, at Microsoft, når det sælger sit eget produkt(!), ikke må inkludere en internet browser, samtidig med, at man understreger, at markedet for web 2.0-applikationer m.v., er stadigt voksende i både omfang og vigtighed.
Mon Kommissionens jurister inderst inde helst så, at Microsoft gjorde Google Chrome eller Mozilla Firefox (der begge er direkte og indirekte konkurrenter på både browser og søge-markederne (Mozilla Firefoxs startside leveres af Google Search, som giver en cash-back til Mozilla. En efter sigende rigtigt god aftale, rent økonomisk) til standardbrowser i systemet? Det lugter lidt af det synes jeg.
Hvorom alt er så siger reglerne, at en virksomhed, som er dominant på ét marked, ikke må bundle produkter den afsætter på et andet marked, sammen med produktet på det dominerede marked, for derved at give sig selv en konkurrencemæssige edge på det andet marked.
I mine øjne er der behov for at man kigger denne regel igennem; og det samme kunne man iøvrigt sige om størsteparten af de konkurrenceretlige regler. For fælles for disse er, at de er skrevet af jurister — men gør brug af økonmiske termer og koncepter, uden derved at lade den fulde økonomiske forståelse af et givent markedsøkonomisk fænomen træde fuldstændigt frem i reglerne.
… Eller med lidt andre ord: Istedet for at kende den bagvedliggende økonomiske teori og agerer på baggrund af denne, opstiller man nye juridiske begreber, som i realiteten ikke ikke har så megen med økonomi at gøre, selvom man lader som om at de har, men snarere er et udslag af almindelig juridisk begrebsudvikling, som man så er blevet enige om skal betyde et eller andet.
Tag f.eks. det centrale konkurrenceretlige begreb “effektiv konkurrence”. Det er et juridisk begreb, som ikke har ret meget med økonomien at gøre. Bevares, det siger noget om konkurrenceforhold osv., men der er i hovedsagen tale om, at man har opstillet et juridisk begreb, der gør det muligt for staten og EU at gribe ind overfor succesfulde virksomheder (som forbrugerne derfor pr. definition nyder at gøre forretninger med!!!), når virksomheden har været alt for nytænkende og innovativ i sin udvikling.
I de forskellige Microsoft-sager, som har været igennem Kommissionens system har det været påfaldende at se, så lidt forståelse Kommissionens embedsmænd har for almindelig markedsøkonomisk udvikling.
Hvis vi som forbrugerer ikke havde et konstant ønske om stadige forbedringer ville vi ikke have flotte operativsystemer, der kunne en masse ting. Vi ville sidde med et DOS-system fordi hverken vi eller producenterne ville have noget andet.
Men vi vil have noget andet. Vi vil have at der skal være en film- og musikafspiller med i pakken når vi køber en ny computer; vi vil have at der skal være en browser med, så vi kan gå på nettet med det samme.
Om det så er Microsoft der udbyder produktet eller ej er for så vidt ligegyldigt. Hvis medie-afspilleren eller browseren ikke er gode vælger vi bare noget andet; hvilket jo netop var det der skete, da nok forbrugere fandt ud af, at Internet Explorer 6 var et farligt kammeratskab og hurtigt begyndte at skifte over til alternative browsere, som f.eks. den Mozilla Firefox 3.5 Beta, som jeg sidder og skriver dette indlæg på.
Alle virksomheder, også Microsoft, har ét mål her i livet og det er ikke at gøre livet surt for dig og mig. Tværtimod er de her for at tjene os; for selv at tjene penge.
Og måske er det netop det, som Kommissionen, med alle sine protektionistiske franskmænd ikke forstår: At der rent faktisk er mennesker og virksomheder her i verden, som ikke mener at det er en dødssynd at tjene penge og drive forretning med profitmaksimering for øje.
12. juni 2009 kl. 21:21 |
Jeg kan se, at du ikke kommer med noget nyt andet end en hyldest til Microsoft, økonomer og forretningsmænd.
Det ville klæde dig at grave dig lidt dybere ind i problemstillingen bag ved en stilling markedet som Microsoft har.
“som forbrugerne derfor pr. definition nyder at gøre forretninger med!!!”
Nej, det gør jeg ikke. Så det er en mening, ikke en definition.
Det kan være, at i sidste ende dummer kommisionen sig ved dette træk, men hvad med at nævne et alternativ?
12. juni 2009 kl. 23:12 |
Christoffer, du skal passe på med de der broken window-fallacies. Hvis du kan svare mig på, hvordan en virksomhed kan være succesfuld på markedspladsen uden at have kunder skal jeg nok strege passagen ud.
13. juni 2009 kl. 17:17 |
Du har ret i at nogle “nyder” at gøre forretninger med Microsoft. Det er andre på markedet, der ikke gør og derfor skaber alternativer.
Det jeg mente med mit indlæg er, at du fremstiller det meget sort hvidt, som om det hele er så simpelt og derfor falder dit indlæg igennem.
“Hvis medie-afspilleren eller browseren ikke er gode vælger vi bare noget andet”
Et eksempel på dit sort-hvide fremstilling, idet mange ikke bare vælger noget andet.
Som jeg har skrevet før, tager du ikke stilling til Microsofts dårlige sider og spørger dig selv, hvorfor folk kunne have en negativ holdning til dem.
Jeg selv er Linuxbruger men stadig ikke en kritisk bruger, der ikke altid “nyder” selskabet. Men det er stadig bedre end at være tvunget til at bruge et alternativ.
Nu, hvor jeg har surfet rundt på diverse liberalistsider og læst mere om monopoldannelser er jeg villig til at se EUs monopollovgivning som måske noget skadeligt. Måske – fordi jeg ikke har det fulde overblik og derfor ikke kan bedømme det helt objektivt.
13. juni 2009 kl. 17:18 |
“Jeg selv er Linuxbruger men stadig en kritisk bruger, der ikke altid “nyder” selskabet. Men det er stadig bedre end at være tvunget til at bruge et alternativ.”
skulle der have stået.
13. juni 2009 kl. 17:51 |
Som tidligere både GNU/Linux- og BSD-bruger og nuværende Windows og Mac-bruger er jeg helt på det rene med hvad *Nix-samfundet mener når det taler om valgmuligheder; isoleret set er det vidunderligt, at man har så mange valgmuligheder når det kommer til software, når man installerer en distribution o.l.
Men for lige at tage den med disse operativsystemer så vil jeg især fremhæve den (stadigt!) alt for dårlige undersøttelse af ikke-opensource drivers, som jeg for nyligt var vidne til på en Ubuntu-distribution på en lidt ældre computer, der kørte fint med Windows XP.
Driverområdet er det område, hvor folk også førhen har haft de største problemer med deres Windows-maskiner. Men hér handlede det ikke så meget om, at man ikke kunne skaffe en driver, men om at driveren var så dårligt lavet, at den resulterede i en vidunderlig blå skærm. Fra Windows Vista og frem er der inkluderet over 1 GB drivers med i pakken når man installerer styresystemet; nu virker det bare.
For så vidt angår media players, har man på Windowsmaskiner akkurat samme muligheder for at fjerne Microsofts egne produkter, som man har det på en moderne linuxdistribution. Man har tilmed mulighed for at udskifte den med en anden afspiller, som man enten kan købe eller installere gratis. Og fra Windows 7 og frem er ens muligheder for at fjerne disse (nu om stunder komplet essentielle) dele af operativsystemet allerede i forbindelse med installationen også en “feature” i Windows. Bevares, der er gået lang tid, men det er godt at den er der nu (og den har iøvrigt været savent i mange år! For hvem pokker gider at have Windows Messenger og MSN Browseren installeret som standard).
Men fra at sige at man kan vælge at fjerne en feature, og så til at sige, at man aktivt skal tilvælge en feature er et i mine øjne langt og uønsket skridt at tage.
Opt-in løsningen med at man i forbindelse med first run skal vælge hvilken browser man vil bruge og hvilken media-afspiller man vil bruge er en så stor indgriben i producentens ret til at tilpasse sit produkt, at jeg på ingen måde mener, at man skal tvinge dem til at indføre en sådan løsning. Hvad bliver det næste så ikke, kunne man spørge. Skal man også tvinge Microsoft til at understøtte drivers fra en særlige og perifær producent, eller måske tvunge dem til at oversætte deres system til et sprog, hvor der ikke er et alt for stort kundegrundlag?
Den her sag handler om Microsofts ret til at lave præcist det produkt som de selv mener, deres kunder efterspørger. Og det handler om hvordan en statslig myndighed (der har mulighed for at udstede bøder – noget som domstolene normalt er enekompetent til at gøre) mener at den har bedre forstand på, hvordan selskabet skal afsætte sine produkter end selskabet selv.
Og det stikker dybere end det: Hvor langt vil vi som borgere tillade, at vores virkelyst og driftighed skal dikteres af statslige myndigheder.
Open Source-miljøet har en rigtig smart og inddragende brugermodel, som jeg er overbevist om nok skal blive endnu mere udbredt, end den allerede er (hvis ikke Google får alt for meget magt over web.app-markedet
) men jeg vil samtidig også fremhæve, at både det åbne og det lukkede kodemiljø, når alt kommer til alt, agerer på 100 % de samme premisser: Dine og mine. Forskellen er reelt set kun den, at jeg i open sourcemiljøet har mulighed for selv direkte at foretage de ændringer jeg vil, medens min efterspørgsel på det lukkede markedet dikterer ændringerne. Og for langt størsteparten af os, er det i sidste ende noget, som kommer ud på et.