Peikoff’s lille Qn’A

For en gangs skyld fik jeg fyret Itunes Music Store op. Ikke for at købe alt for dyr musik (tænk over, hvor meget det egentlig koster at fylde en iPod op – 30.000 USD!) men for at se om der var kommet noget nyt og spændende på podcastingfronten. Det var der. Jeg har ihvertfald ikke set den her før.

Leonard Peikoff har nemlig en podcast, hvor han svarer på spørgsmål, som folk sender ind til ham pr. mail. Så hvis man med andre ord synes at Ayn Rands objektivistiske filosofi er spændende — men alligevel ikke har ret meget begreb om hvad den indebærer i dagligdagen — kan man bare spørge Peikoff; så kan man finde ud af hvad man skal gøre

– Det var måske lidt hårdt sagt. Podcasten er faktisk ret god og mange af hans svar dejligt snusfornuftige.

Måske man kunne lære noget af Kaliforniiiiaaaa?

Man kan med stor eftertænksomhed læse nyhederne fra Californien i WSJ. Hér har vælgerne ved en folkeafstemnin nedstemt en skatteforhøjelse:

California voters sent a blunt but welcome message Tuesday about runaway government. By rejecting, by nearly two-to-one, the political establishment’s $16 billion in higher taxes, spending gimmickry and more borrowing, the voters said it’s time government faced the same spending limits that the recession is imposing on everyone else.

Teachers unions, business leaders and the politicians outspent initiative opponents by six-to-one, and they still lost. Governor Arnold Schwarzenegger had warned that if these initiatives were voted down, government services would have to be slashed, criminals released early and public employees furloughed. But voters decided that as painful as these cuts may be, the alternative of letting the state’s tax-and-spend machine continue was worse.

De holder også te-fester i Chicago

Okay, den her video er rimeligt sejt lavet. Før du starter den så check, at lyden i dine højttalere er rigtig høj

[video] Verdens mest klamme valgkampagneløfte

Her er en af de mange videoer, som dukkede frem under den amerikanske valgkamp, som Barack Obama jo som bekendt vandt. Den her video er lidt anderledes end de fleste; den er nemlig rimeligt meget mere creepy, end noget andet man kunne se under valgkampen.

Det er en video om pledges. Altså det, at man lover at ville gøre noget. Og den er lavet af de to socialistiske skuespillere Aston Kutcher og Demi Moore (så vidt jeg er informeret).

Prøv at se den igennem – og se hele videoen her, eller du kan nøjes med den del, som er virkelig skummel, creepy og menneskefjendsk (for nu at sige det som det er):

Det, som de her berømtheder siger er ganske enkelt dumt. Man forstår godt, hvorfor de ikke er andet end skuespillere. Og det er nok også derfor, at de har så nemt ved at tro, at alt nok skal gå, når borgerne underlægger sig magthavernes arbitrære vilje.

Fy føj.

En god vinkel og en latterlig kommentar

Peter Kurrild-Klitgaard havde i gårsdagens Berlingerne en kommentar (eller et perspektiv, som Berlingerne kalder det – nok fordi, at debatredaktionen ikke er enige…) om kapitalismen/markedsøkonomien og myten om, at laissez-fair-varianten hærger og undertrykker mennesker i alle verdens lande, bortset fra dem, som ligger i Nordeuropa.

Indholdsmæssigt er der tale om en henvistning til den gode gamle World Economic Freedom-index, og man vil helt sikkert kunne finde klummer med akkurat samme indhold, skrevet af Klitgaard, over i Punditokraternes arkiv — ikke at det selvfølgelig ændrer på, at indholdet er godt og ikke mindst: KORREKT. (Okay han overser måske lidt, hvor reguleret finanssektoren i virkeligheden er, men det ændrer ikke på så meget)

Pointen er: Læs artiklen hvis du ikke har andet at lave — og vis den også lige til din far og dine venner.

I kommentarsektionen til artiklen stødte jeg på denne, noget sære, påstand, skrevet af en læser:

Liberalismen og socialismen er en forbandelse og en pest, som fejer hen over verden, med ulykkelige og forvirrede folk og nationer tilfølge.
Den private ejendomsret er og skal være ukrænkelig og det skal være frit for enhver at starte en selvstændig virksomhed op.
Uheldigvis har vi nogle politikere og pengeinstitutter, kreditforeninger osv., som ikke tænker på landets og folkets bedste, men som kun tænker på at berige sig selv uanset hvad. De har ingen skrupler over at vanære og sælge ud af deres lands interesser, for dem er fædrelandet ikke helligt, men bare noget man bruger og udnytter økonomisk efter forgodtbefindende.